Svar: Alternativ til panodil junior
Kære Rikke
Det er rigtigt at det har været oppe i medierne at der er parabener i Panodil Junior.
Det er sådan at det i flere former for medicin er tilladt at bruge parabener, som ikke er godkendt til fødevarer og en af begrundelserne for at gøre dette er at medicinen ofte indtages i meget begrænsede mængder og i meget korte perioder.
Glaxo Smith Kline, der producerer Panodil Junior mikstur oplyser at der ikke er nogen sundhedsrisiko ved at anvende Panodil Junior mikstur. Produktet indeholder parabener for at holde det fri for bakterier, gær og skimmelsvamp, da vandindholdet er højt er der grobund for bakterievækst. På nuværende tidspunkt findes der ingen alternativer til parabener.
Panodil Junior Mixtur er godkendt af lægemiddelstyrelsen og burde være sikkert at give sit barn.
Der findes så vidt jeg ved andet flydende præparat som hedder Pamol Oral opløsning 24 mg/ml. Det ...
... indeholder det samme smertestillende stof (paracetamol) som Panodil Junior og har derfor samme virkning. Konserveringsmidlet i produktet er ifølge indlægssedlen et stof som hedder kaliumsorbat (E202) og er således et andet end de konserveringsmidler man finder i Panodil Junior Mixtur. Smagen er dog også anderledes, hvor Panodil Junior Mixtur smager af jordbær, så smager Pamol Oral opløsning af lakrids.
Et andet alternativ til mixtur kan naturligvis være at bruge suppositorier (stikpiller), jeg kender dog ikke til hvad slags konserveringsmidler der findes i disse. Du kan spørge på apoteket.
Tilsidst vil jeg lige sige at det smertestillede middel paracetamol som er det der findes i både Panodil, Pamol og Pinex skal bruges med forsigtighed til børn. Det skal ikke bare gives med løs hånd, da det kan have svære bivirkninger.
Jeg håber du kan bruge ovenstående, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Rotavirus
Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré og opkastninger hos spædbørn. De fleste børn smittes mens de er mellem 6-24 måneder. De får kraftige opkastninger, vandig diarré og måske feber og barnet er i risiko for at få væskemangel. Symptomerne kan vare op til 7 dage.
Tegn på væskemangel er tørst, irritation, uro, sløvhed, indsunkne øjne, tør mund og tunge, tør hud og sparsom vandladning. Hvis du ikke kan få dit barn til at drikke og du oplever et eller flere af ovenstående tegn...
Barnepige
Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.
Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.
Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

