Svar: Kan ikke falde i søvn - 2 år, 4 mdr.
Hej med dig
Det lyder umiddelbart som om at din datter ikke er træt nok til at falde i søvn på det tidspunkt, hvor hun bliver puttet på og jeg tænker derfor at I skal overveje at afkorte hendes middagslur, så hun ikke sover mere end en time til højst halvanden og så prøve at putte hende lidt senere end kl. 20 om aftenen. Nogle børn sover meget, andre har behov for mindre søvn og jeres datter lyder til at have et lidt mindre søvnbehov end gennemsnittet.
Du fortæller jo om en pige, som sover godt, når hun sover og som leger, er glad, udvikler sig godt osv. og det lyder derfor som om at hun får den søvn hun behøver.
For jer er det bare ønskeligt, hvis hendes nattesøvn var lidt længere - hvis hun kunne gå i seng lidt tidligere, så I også kunne få lidt aftentid til jer selv.
Der findes lærker og der findes ugler. Ugler er de børn (eller voksne) som får masser af energi om aftenen, aftentid er faktisk deres bedste tid, det er her de er årvågne, tænker klart, leger godt eller studerer effektivt. Morgenerne er tilgengæld problematiske, selv efter en god nats søvn er det som at skulle kravle ud af et dybt hul.
For lærkerne er det lige modsat. Om aftenen føler de en kamp for at være oppe, de har svært ved at aktivere sig, gå i dybden med nogen ting. Men om morgenen er de friske, det er vigtigt at komme op og komme igang, de får ting fra hånden, morgenerne er deres bedste tid.
Hos voksne kalder man det ofte A eller B mennesker og måske en af jer forældre selv er udpræget mest vågen og aktiv om aftenen, så ligner jeres datter jo det :o)
Så at jeres datter er en lille ugle betyder altså at det er om aftenen at hun har sin bedste tid, ...
... men det betyder ikke at I ikke kan forsøge at ændre lidt på denne rytme og det man normalt anbefaler er at I fortsat tager hende op om morgenen til vanlig tid kl. 07 og lader dagen starte der uanset om det er weekend eller hverdag. Hun puttes til middagslur som hun plejer, men skal ikke have lov til at sove for meget, fordi det er nattesøvnen I ønsker at forlænge - i forhold til hendes alder vil en middagslur på 1-1½ time som sagt være fint nok.
Og så skal I putte hende om aftenen til at begynde med på det tidspunkt, hvor I ved hun plejer at falde i søvn. Altså skal hun i en periode puttes kl. 22.15, efter et par dage putter I hende kl. 22, så kl. 21.45, så kl. 21.30 osv. indtil I når det tidspunkt I synes er passende og som er relevant for hendes behov for søvn.
Det er vigtigt at gøre det på denne måde fordi hun også skal lære at forbinde det at komme i seng med at slappe af og falde i søvn rimelig hurtigt. Lige nu har hun jo et ritual der går ud på at ligge i sin seng og kalde i et par timer. Hun skal altså i hele denne proces også fornemme, hvad det egentlig er at gå træt i seng og føle behovet for dette. Derfor er det vigtigt at holde fast i rytmen og gå stille og roligt frem hele dagen og aftenen, - og det vil naturligvis give en periode, hvor hun måske kommer lidt i søvnunderskud. Men netop det er jo et plus, for hun skal jo netop lære, hvad det vil sige at føle sig træt og have lyst til at komme i seng.
Når hun mærker dette og begynder at kunne falde i søvn i løbet af et kvarter, så er det også lettere for hende når det er kl. 21 og ikke først kl. 22.30 ..
Det er måden at ændre rytme lidt på, rigtig meget held og lykke med hende:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Babynest
En babynest er oprindeligt en svensk opfindelse, som efterhånden har spredt sig over hele verden. Også i Danmark er det meget populært at bruge en nest til sit barn.
En babynest kaldes også en babyrede, og den bruges til at lægge dit barn i, når du gerne vil have, at dit barn skal føle sig omsluttet og holdt, og du ikke selv kan have dit barn i armene. Det vil sige, at hver gang du lægger dit barn fra dig, fordi du f.eks. skal ordne vasketøj, lave mad, tale i telefon eller...
Børneeksem
Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.
Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

