Svar: Søvnrytme, mad og tandbørstning
Kære Camilla
Tak for dit brev, jeg er ked af at du oplever at jeg ikke har svaret tilstrækkeligt på dit brev sidste gang. Jeg forsøger igen og håber du kan bruge mit svar i dag. Jeg må dog sige at det undrer mig lidt, for sidst du skrev til mig handlede dit spørgsmål om vegetarmad og om hvordan du kunne aktivere Zacharias, så han ikke keder sig og det er ikke det du skriver om her ...?
Men for at tage udgangspunkt i dit brev i dag, så med hensyn til rytme og søvnbehov, så vil de fleste børn på 9 måneder gennemsnitligt sove 14 timer i døgnet og ofte vil søvnen være fordelt således, at barnet sover ca 2½-3 timer i løbet af dagen og 11 timer om natten. At det er gennemsnitligt betyder naturligvis at nogle børn sover mere og andre sover lidt mindre og fleksibilitet må der være.
Ud fra det du fortæller, så lyder det ikke som om at din dreng hører til de børn der har et meget stort søvnbehov, og han lyder samtidig til at sove relevant i forhold til ovenstående. Han sover ofte sammenlagt 3 timer i løbet af dagen og virker han til at have behov for mere, så vækker du ham .. og det lyder således også relevant at putte ham omkring kl. 20, når han står så tidligt op som han gør.
Jeres problem opstår sandsynligvis fordi han sover så sent på dagen som han gør. Altså først vågner kl. 16 ... hans eftermiddagslur ligger så sent på dagen at den simpelthen æder af hans nattesøvn og derfor kunne det være rigtig godt, hvis du kunne få ham til at sove middagslur lidt tidligere så han ikke kom helt så sent op fra luren.
Du har ret i at det højst sandsynligt er for tidligt med kun en lur dagligt. De fleste børn er mellem 12-18 måneder inden de kan nøjes med kun en lur, undtagelser er dog set :o) Hvordan virker han, når du putter ham om formiddagen. Virker han til at have behov for lure der eller tror du han kunne være vågen i længere tid, mod så at sove en længere og mere sammenhængende lur midt på dagen - f.eks. sove fra 11.30-14.30? Det vil være yders usædvanligt i forhold til hans alder, men måske det er det han har behov for ...
Ellers er det normalt sådan at man skal ændre børns ...
... søvnrytme ved at flytte deres tidspunkter for mad, søvn osv med ca 15 minutter hele dagen igennem. Det vil i jeres tilfælde sige at I skal starte med at putte ham kl. 22, hvor I ved han er klar til det og på den måde få indført et kort putteritual, hvor han falder trygt og roligt i søvn i sin seng. Så flytter i tidspunktet frem til 21.45, derefter til 21.30, så til 21. 15 osv. indtil I når det tidspunkt I oplever kan fungere for jer alle. Det er her vigtigt at man samtidig sørger for stadig at tage ham op om morgenen og putte ham til lure, tage ham op af lure osv. indtil han er kørt helt ind i rytmen. Ellers vil han jo bare indhente det forsømte om dagen i stedet for at forlænge sin nattesøvn og det var jo ikke meningen.
Med hensyn til mad, så ser planen du har sendt rigtig fint ud og naturligvis er der børn som spiser mindre hyppigt end andre og det kan være helt okay. Han lyder til at være rigtig fint dækket ind, spiser varieret, får både grød, grøntsager, kød, fisk, brød osv. Det er helt okay at du gør som du gør.
Med hensyn til tandbørstning, så er der desværre ikke så meget at gøre ved det - tænderne skal jo børstes og visse ting skal gøres også selvom børn bliver sure. Det er dog en meget god idé at prøve at bryde situationen lidt og jeg anbefaler også en elektrisk tandbørste som du også har forsøgt med. Men derudover hjælper det nogle gange at børste tænderne et andet sted, det kan være at ligge ned på sofaen imens, at ligge på puslebordet, at sidde foran spejlet på badeværelse og se sig selv .. hvad du nu tror kan fungere. Nogle gange hjælper det også at give barnet en tandbørste i hånden, prøve at børste tænderne lidt på mor og far osv.
Jeres dreng har en alder nu, hvor han naturligt vil protestere over visse ting og vise mere og mere selvstændighed og egen vilje. Han protesterer over at få børstet tænder, sikkert også over at skulle have skiftet ble, han lukker munden for skeen, vil ikke have hue på osv. osv. Det hører alderen til :o)
Jeg håber du kan bruge mine svar og at jeg er kommet godt nok omkring det hele:o) Fortsat held og lykke og rigtig god weekend.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Appetit
Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.
Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.
Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...
Citrusfrugter
Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.
Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

