Brev:
Frustreret over ikke at slå til
Hej Helen
Jeg har verdens dejligste pige på 7 mdr. Hun er altid glad og smilende og pludre meget. Alle synes hun er så dejlig. Det synes jeg også, men jeg er af og til træt af det hele. Jeg føler ikke at jeg slår til som mor.
Jeg fødte 10 dage før min termin og fødslen gik godt og Cecilie var 52cm og vejede 2800g så en sund og rask pige.
Jeg tog hjem fra hospitalet 2 dage efter jeg havde født, synes ikke personalet hjalp og alt gik fint.
Jeg havde de første 2 mdr mange problemer med at amme hende ved det ene bryst og dette var jeg meget frustreret over. Jeg var så til kiropraktor med hende og hun var lidt stram i den ene side af nakken. Efter 5 behandlinger var der intet og amningen fungerede fint. Det var en hård tid hvor alle kom med gode råd, som jeg prøvede af istedet for måske bare at lytte til mig selv.
Samtidig ville Cecilie kun sove på brystet af mig og ikke andre steder. Så når hun endelig sov, kunne jeg ikke få noget alene tid, da hun sov på mig.
Omk 3. mdrs alderen vendte det hele og alt gik godt amning og hun begyndte at falde i søvn af sig selv i barnevognen og hun stortrives.
Nu er hun 7 mdr og vi har kæmpet en del med grød og hendes mave. Hun har haft forstoppelse og er først efter 1 md. ...
... kommet sig rigtigt. Jeg stoppede med at amme, da hun var omk de 4 mdr. hun gad ikke mere og det mættede ikke rigtigt.
En lang og lidt forvirrende indledning til mit problem.
Jeg bliver nogle gange så frustreret og har følelsen af ikke at slå til. Jeg er pædagog og har derfor måske nogle høje forventninger til mig selv og hende. Hun ruller ikke og gider ikke ligge på maven. Nogle gange når hun en sjældent gang virkelig bare græder og intet hjælper bliver jeg frustreret og siger lidt højt "nu er det nok". og får med det samme skyldfølelse. Jeg elsker hende jo over alt på jorden.
Jeg kan ikke finde ud af om jeg har haft en lille fødselsdepression, som jeg ikke er kommet over eller om det er normalt at have det sådan.
Jeg er træt og sur og skælder tit ud på min kæreste fordi jeg ikke synes han hjælper mig nok. Det er mig der putter hende, jeg laver mad til hende, jeg skifter hende, giver hende mad osv.
Jeg har følelsen af at have fået nok og tror at jeg lader det gå ud over hende engang imellem og det skal det jo ikke. For hun kan jo ikke gøre for, at hun har en dårlig dag, hvor hun bare trænger til at nærhed.
Er det mig der er noget galt med, eller er der andre mødre der har det som mig?
Hilsen en frustreret mor;o)
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Proprioceptive sans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...
Regnslag
Du bør vælge regnslag der har Varefakta mærke. Det betyder at regnslaget er godkendt med hensyn til at kunne sikre barnet luft nok.
Du bør jævnligt sikre at elastikken i regnslaget er i orden. Er den for løs, kan selv et lille barn trække regnslaget ind i barnevognen og blive kvalt.
Regnslag bør kun anvendes, når man går tur i regnvejr og bør således ikke være på vognen, hvis det ikke regner.
Stil barnevognen under et halvtag, hvis det regner, når...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.
Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.
Kærlig hilsen Stine