Brev:
Frustreret over ikke at slå til
Hej Helen
Jeg har verdens dejligste pige på 7 mdr. Hun er altid glad og smilende og pludre meget. Alle synes hun er så dejlig. Det synes jeg også, men jeg er af og til træt af det hele. Jeg føler ikke at jeg slår til som mor.
Jeg fødte 10 dage før min termin og fødslen gik godt og Cecilie var 52cm og vejede 2800g så en sund og rask pige.
Jeg tog hjem fra hospitalet 2 dage efter jeg havde født, synes ikke personalet hjalp og alt gik fint.
Jeg havde de første 2 mdr mange problemer med at amme hende ved det ene bryst og dette var jeg meget frustreret over. Jeg var så til kiropraktor med hende og hun var lidt stram i den ene side af nakken. Efter 5 behandlinger var der intet og amningen fungerede fint. Det var en hård tid hvor alle kom med gode råd, som jeg prøvede af istedet for måske bare at lytte til mig selv.
Samtidig ville Cecilie kun sove på brystet af mig og ikke andre steder. Så når hun endelig sov, kunne jeg ikke få noget alene tid, da hun sov på mig.
Omk 3. mdrs alderen vendte det hele og alt gik godt amning og hun begyndte at falde i søvn af sig selv i barnevognen og hun stortrives.
Nu er hun 7 mdr og vi har kæmpet en del med grød og hendes mave. Hun har haft forstoppelse og er først efter 1 md. ...
... kommet sig rigtigt. Jeg stoppede med at amme, da hun var omk de 4 mdr. hun gad ikke mere og det mættede ikke rigtigt.
En lang og lidt forvirrende indledning til mit problem.
Jeg bliver nogle gange så frustreret og har følelsen af ikke at slå til. Jeg er pædagog og har derfor måske nogle høje forventninger til mig selv og hende. Hun ruller ikke og gider ikke ligge på maven. Nogle gange når hun en sjældent gang virkelig bare græder og intet hjælper bliver jeg frustreret og siger lidt højt "nu er det nok". og får med det samme skyldfølelse. Jeg elsker hende jo over alt på jorden.
Jeg kan ikke finde ud af om jeg har haft en lille fødselsdepression, som jeg ikke er kommet over eller om det er normalt at have det sådan.
Jeg er træt og sur og skælder tit ud på min kæreste fordi jeg ikke synes han hjælper mig nok. Det er mig der putter hende, jeg laver mad til hende, jeg skifter hende, giver hende mad osv.
Jeg har følelsen af at have fået nok og tror at jeg lader det gå ud over hende engang imellem og det skal det jo ikke. For hun kan jo ikke gøre for, at hun har en dårlig dag, hvor hun bare trænger til at nærhed.
Er det mig der er noget galt med, eller er der andre mødre der har det som mig?
Hilsen en frustreret mor;o)
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Massage - baby
Mange babyer nyder at få massage eller berøring af ryg, mave, ansigt, fingre, tær. De rolige og rytmiske bevægelser giver barnet en følelse af at være elsket og fylder barnet med velvære. Der findes flere bøger om emnet, hvis du ønsker at sætte dig ind i en bestemt teknik, kan det anbefales at låne eller købe en af disse.
Hvis dit barn har svært ved at komme af med afføring eller luft, så kan det også være en god ide at massere lidt på barnets mave. Dette gøres ved stille og...
Naturlægemidler - børn
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der ofte indeholder tørrede planter, plantedele, eller udtræk af planter.
Naturlægemidler er frihandelslægemidler, hvilket betyder, at de ikke behøver blive solgt på et apotek. Læge og apotek behøver således ikke at være involveret i behandlingen, og derfor kan naturlægemidler kun godkendes til behandling af "lettere sygdomme".
Naturlægemidler anbefales ikke til børn under 2 år uden lægens anvisning....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder