Brev:
Hyppig amning om natten

Hej Helen.
Jeg har et spørgsmål angående min søn på snart 5 måneder.
Han er blevet ammet fra fødslen, men begyndte på skemad ved 4 måneders alderen efter aftale med sundhedsplejersken. Dette startede vi på, da han begyndte at vågne hyppigt om natten og ville ammes.
Vi har taget det stille og roligt med skemaden, og det er først nu indenfor det sidste stykke tid, at man kan kalde det et lille måltid. Omkring middagstid får han risgrød, og til aften er det kartoffelmos med gulerod. Han får især risgrød i pulvertilstand, hvor jeg laver 1/2 dl pulver blandet med 1/2 dl vand, og det kan han for det meste spise.
Da han var mindre kunne han sagtens tage 7 timer i træk om natten, men indenfor de sidste par måneder er han begyndt at vågne hyppigere. På det seneste er det helt op til 3 gange om natten, hvor jeg først prøver at berolige ham, og give ham sutten. Men han holder først op, når han ammes, hvorefter han falder i søvn med det samme igen. For eksempel kan han blive ammet klokken ...
... 20-21, hvorefter han ofte efter lidt ballade sover til for eksempel klokken 12 - 1 tiden, hvor han ammes, hvorefter han sover til klokken 3-4 og ammes, hvorefter han sover igen til klokken 6-7 og ammes igen. Herefter kan han sagtens sove til klokken 9, hvor han ikke er sulten før ved 11-tiden. Det synes næsten som om, at han er mere sulten om natten end om dagen.
Om dagen sover han alt efter, hvornår han står op en lang formiddagslur, en lille eftermiddagslur og ofte en lille lur sent på eftermiddagen.
Så mit spørgsmål er, om der lige er noget jeg kan gøre om natten andet end bare amme ham så mange gange han vil. Han vil ikke så gerne tage flaske, vi har nemlig prøvet med vælling før sengetid. Han falder jo godtnok i søvn efter amning, men det er meget afbrudt søvn vi får om natten. Heldigvis kan vi ofte sove længe om formiddagen, men hvis man har planer om formiddagen kan det jo ikke lade sig gøre.
Håber, du kan finde ud af mit lange brev.
På forhånd tak.
Med venlig hilsen
Lone.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Køkkenhygiejne
Når man laver mad til småbørn er god køkkenhygiejne særligt vigtig. Små børns forsvar overfor bakterier er mindre end voksnes, og derfor får børn lettere ondt i maven eller får en maveinfektion.
- Undgå at sprede bakterier mellem madvarer. Hold f.eks. rå grøntsager adskilt fra råt kød, så der ikke kommer jordbakterier på kødet, og så der ikke kommer bakterier fra kødet på grøntsagerne.
- Hold også rå madvarer adskilt fra mad, der er klar til at blive spist. Det...
Undertøj til børn
Bomuld er behageligt, suger sved og kan vaskes ved høj temperatur. Det kan være en stor fordel, så længe børn bruger ble, hvor det ikke kan undgås, at der af og til kommer urin og afføring i undertøjet.
I efterårs- og vintermånederne, kan det dog være en fordel at vælge undertøj af uld. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft. Det gør, at uld isolerer rigtig godt, og det hjælper derfor barnet med at holde varmen, når det f.eks. sparker dynen af om natten. Uld kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.