Brev:
Skemad og rød hals

Hej Helen
Tak for dit tidligere svar :)
Vi er kommet godt over flytningen og indtil videre er vi alle meget glade for at være flyttet til Århus. August havde en smule besvær i starten med at vende sig til sit nye hjem, sov dårligt både nat og dag. Men det er vel hvad man kan forvendte når man flytter ud og ind med et lille barn. Men vi syntes begge han har klaret det fint og nu går det allerede meget bedre med søvnen. Han er begyndt at sove i tremmeseng om natten og sover kun udenfor om dagen. Tremmesengen ville han ikke sove i til at starte med, så vi købte en sengerand der var xtra bred, så nu går det meget bedre :)
Vi har også haft sundhedsplejersken på besøg hvor han blev vejet til 9,5kg og var 71cm lang – en kraftkarl på 6mdr :)
Vores fremgangsmåde for at få ham til at sove, både dag og aften (når vi ved han er træt) er ved at ligge ham til, putte ham, sige nu skal du sove, godnat og give ham sutten. Derefter brokker han sig, men det lader vi ham gøre nogen minutter eller indtil vi kan høre det ikke er brok mere, men at han er ked af det, så går vi også ind og giver ham dynen (hans ben har et liv for sig selv :D) på igen og giver ham sutten, stryger ham mellem øjnene, siger igen nu skal du sove og godnat og går ud igen. De fleste gange tager dette lille show 2-4 gange inden han sover. Syntes du ikke det er en passende metode til at få ham til at sove?
Ske maden er jo også kommet rigtig godt igang og han får grød (hirse og øllebrød har han prøvet) om morgenen og grøntsagsmos (kartoffel, pastinak, gulerod, broccoli, ærter) middag og aften. Nogen gange får han frugtmos (pære, æble banan, kakifrugt) om eftermidagen og for det meste blander jeg det også i grøden om morgenen. Jeg laver det selv efter vejledning af Politikens bog om børnemad. Da jeg præsenterede det hjemmelavede til ham viste han kun glæde over det og ...
... det var tydeligt han godt kunne lide det. Det hele undtagen avokado :)
Jeg laver normalt en stor portion og fryser det ned i isterninge bakker. Feks. En bakke med gulerod, en med broccoli og en med kartoffel, hvorefter jeg kan blande dem sammen forskelligt når de er tøet op. Han startede med kun at spise 1 terning mos, men faktisk gik der ikke lang tid så var han oppe på 4. Det glædede mig, for jeg var lidt nervøs for om han kunne lide det. Desværre syntes jeg nu at det er gået ned af bakke med indtagelsen af mosen. Jeg kom til at tænke på om det kunne have noget at gøre med at han har fået mere hang til frugtmosen, især banan og nu ikke bryder sig om grøntagerne mere.
Hvis det er tilfældet, hvordan retter man så op på det igen? Og mht. Banan, som jo er en forholdsvis fed frugt, er der så nogen retningslinier for hvor meget jeg må give ham af den? En ting jeg lige vil nævne er, at han imellem skemåltiderne får brystmælk, men for det meste er det enten det ene eller det andet, da han gylpede en del.
Et andet spørgsmål jeg har er, at han desværre er blevet meget rød under halsen og sammen med et røde meget ru. Det har bredt. Det skyldes jo nok han savler en del og at der ikke kommer nok luft til at holde området tørt. Jeg startede med, at give ham pudder hver gang jeg havde vasket ham og tørret ham. Men det syntes jeg ikke hjalp. Syntes nærmest bare det blev mere ru af det. Nu føntørre jeg det ved svag varme og styrke og smøre det med Derma baby creme. Det er blevet bedre, i hvert fald mindre ru. Desværre syntes jeg nu, at der er ved at komme små knopper. Heldigvis virker August til ikke at være påvirket af det, men pænt ser det ikke ud :/ Nogen forslag til hvordan jeg kommer helt af med det?
Så har jeg ikke mere for denne gang. Vi glæder os til at høre dit svar, som altid har kunne hjælpe os :)
Med venlig hilsen
Line
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Børnevaccinationsprogram
I Danmark har vi følgende børnevaccinations program, som anbefales af sundhedsmyndighederne:
3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 1 og PCV-1
5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 2 og PCV-2
12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 3 og PCV-3
15 mdr.: MFR 1
4 år.: MFR 2
5 år.: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
12 år.: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3 (MFR 2 til...
Kosttilskud - børn
Følgende kosttilskud anbefales til børn:
- D-vitamin tilskud gives til alle børn i alder 0-4 år. Der gives 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen er tildækket om sommeren skal forsætte med D-vitamin gennem hele barndommen/livet.
- Calcium gives til børn, der har mælkeallergi eller til børn, hvor forældrene ikke ønsker at give deres barn mælkeprodukter. Der gives 500 mg dagligt fra 1 års alderen.
- Jerntilskud...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.