Svar: Skemad og rød hals
Kære Line
Hvor er det dejligt at høre at det går så godt og August lyder til at være en dreng der stortrives på alle måder :o)
Jeg tror du har ret i at skemaden er begyndt at kede ham lidt og nu hvor han er 6 måneder gammel, så må du meget gerne begynde at variere og tilbyde ham mere og mere smagsvariation. Hvis han er til det lidt søde, kan du prøve med mos af sweat potatoes, ærter, gulerod og forskellige rodfrugter, græskar og lignende som ofte har en lidt sødere smag, men ellers tænker jeg at det er et spørgsmål om at give ham smagsoplevelser.
Han kan få de grovere grødtyper som havregrød, øllebrød og flerkornsgrød og du kan komme alle former for frugtmos på som topping eller begynde at give ham lidt blød frugt i hånden (appelsinbåde, blomme, kiwi og lignende) som ikke så let knækker og sætter sig fast i halsen. Banan kan virke lidt forstoppende på nogle børn, men man må gerne få banan selvom man er en michellinbaby - der er ikke hold i den påstand at det feder for meget! Men det er generelt vigtigt at variere mad til børn og således ikke kun give banan, men altså alle slags frugt og bær.
Han kan også begynde med et meget større udvalg af grøntsager: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.
Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Han må meget gerne få det men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum.
Stille og roligt begynder du nu også at tilsætte kogt kød og fisk i mosen: Kylling, kalkun, svin, kalv, lam, okse, and osv. kan gives og det er en god idé at koge det eller lave det i ovn. Du kan lave kødboller, som du har liggende i fryseren, men du kan også give ham indmaden af en frikadelle, hvis I andre får det, moset ned i grøntsagsmosen.
Fisk skal på samme måde som kød laves i ovn eller koges og du kan give f.eks. fede fisk, som især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk og han må gerne få det hele. Tun fra dåse er også i orden.
Du kan lave lidt smørsovs ...
... som du hælder over grøntsager, men du kan også sagtens give ham lidt tomatsovs eller lignende. Hvis I andre får lidt sovs til jeres mad, må han gerne få lidt af dette så han stille og roligt får det samme som jer og mad, der tager udgangspunkt i det I andre spiser.
En plan for dagen ser således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop
Formiddag 9-9.30: Tilbydes lidt frugtmos eller blød frugt i hånden at sutte på, vand af kop. Husk jerntilskud.
Ammes og puttes til formiddagslur ca kl. 10
Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, tilbydes lidt agurkestænger, ristede rugbrødsbjælker eller andre brødskorper at gnaske i, opbløde med spyt, øve sig på, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca kl. 13
Eftermiddag 16: Ammes, tilbydes evt. lidt frugt i hånden ligesom om formiddagen.
Powernappen springes evt. over
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet bliver stille og roligt det samme som I andre spiser, kan igen tilbydes agurkeskiver, brødskorper eller lignende i hånden, vand af kop.
Puttes til natten med amning ca 19.30
Sen aften 23: Ammes
Nat 23-30-05.30: Sover uden amning
Med hensyn til rødmen under hagen, så skyldes dette sandsynligvis at han sveder og også savler lidt og når man er en dreng med gode elastikker, så kan man godt få lidt hudløshed og rødme i nogle af folderne - ofte på halsen. Det er rigtig fint det du allerede gør, det du skal være opmærksom på er at det nogle gange bliver til svamp. Her hjælpe kun et svampemiddel og derfor kan det være nødvendigt at du lige få lægen til at kigge på det og får en recept på Brentan, du kan smøre det med.
Ellers er det vigtigt at lægge August på maven så der kommer luft til, sørge for at blæse det tørt med en føntørrer og så er det vigtigt at du sørger for at holde det rent og at der ikke samler sig for meget savl, mælk og nullermænd i halsfurerne :o) Du kan vaske med lidt flydende uparfumeret sæbe som f.eks. lactacyd, det renser på en hudvenlig måde og det er godt til f.eks. svamp. Det kan også bruges i bleområdet. Du skal huske altid at vaske sæben af igen :o)
Håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke med ham og rigtig god weekend:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Kosttilskud - børn
Følgende kosttilskud anbefales til børn:
- D-vitamin tilskud gives til alle børn i alder 0-4 år. Der gives 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen er tildækket om sommeren skal forsætte med D-vitamin gennem hele barndommen/livet.
- Calcium gives til børn, der har mælkeallergi eller til børn, hvor forældrene ikke ønsker at give deres barn mælkeprodukter. Der gives 500 mg dagligt fra 1 års alderen.
- Jerntilskud...
Gravid vitaminer
Når du er gravid, er det ekstra vigtigt at spise sund og varieret - det, du spiser og drikker under graviditeten, har betydning for dit barns udvikling i livmoderen.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager et tilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Desuden anbefales gravide at få tilstrækkeligt med kalk, enten gennem kosten eller som tilskud.
Folsyre: 400 mikrogram folsyre daglig fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne. Dette tages i form af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

