Svar: Mælk og søvn, afhængig af flasken
Hej med jer
Det er ganske rigtigt at flasken for jeres dreng er en søvnassociation - det han forbinder med at skulle sove. Den er tryg, genkendelig og giver ham den ro der skal til for at føle sig helt rolig og afslappet og det virker super godt. Han får flasken inden natten og ingen til midnat og I sover alle rigtig godt på den måde - i princippet er det jo sådan set godt nok :o)
Problemet omkring flaske og indtag af mælk opstår fordi man for det første skal være opmærksom på hvad mælkenindtaget betyder for det øvrige indtag af mad. Men det næste og måske endnu mere vigtige i forhold til jeres dreng, er jo hensynet til hans tænder. Det er uhensigtsmæssigt at han drikker flaske med mælk om natten fordi sukkeret i mælken naturligt vil lægge sig omkring hans tænder og dermed give grobund for huller ...
Det bedste alternativ er derfor vand. Hvad ville han sige til en flaske med lidt kogt vand, lidt kamillete eller lignende uden sukker naturligvis? Det kunne være en mulighed i stedet for mælk. Stille og roligt handler det dog også om at skrue ned for mængden, så han får mindre og mindre og tilsidst helt kan undvære og i takt med at han bliver ældre, vil han jo også sagtens uden problemer kunne drikke en kop mælk og spise en banan, få børstet tænder, læst godnathistorie og så falde i søvn.
I takt med at han bliver ældre, bliver han naturligt også mere og mere bevidst, hvilket naturligvis kan gøre det sværere at komme af med flaske - modsat så er det jo også en fordel, fordi man ...
... så kan gøre det ved at inddrage ham mere. F.eks. kender han jo godt til "slut", han ved godt at når bogen slutter så klapper i bogen sammen og gestikulere slut! Han ved også at når mælkekartonen på bordet er tom, så er det slut! med mælk, der er ikke mere og kartonen skal smides i skraldespanden Denne gestikuleren og fornemmelse for at noget er slut skal I overføre til flasken.
Når der skal købes nye flaskesutter så lad være med at købe flere. Vis ham de gamle sutter, de er i stykker, de dur ikke mere, de skal smides ud, de er slut! og tag ham med i processen, lad ham være med til at smide dem ud. Når han så om aftenen efterspørger sin flaske så vis ham den - den er i stykker, den dur ikke, der er ikke nogen sut på og så mind ham om at det var slut, den er smidt ud.
Han bliver naturligvis frustreret, når flasken er i stykker og ikke virker mere, det gør vi andre også når en ting vi værdsætter meget er i stykker, men sådan er det. I stedet må han så trøstes og tilbydes et alternativ og det kan så være en kop med mælk og en godnathistorie.
Dertil kommer at han jo om dagen sover fint uden flaske, som jeg i hverfald forstår jeres brev og han kan altså godt sove uden. Det skal I naturligvis holde fast i :o)
Måske skal I bruge juleferien til at ændre vaner, her er måske lidt mere overskud og der sker så meget andet, så mange nye ting, mange oplevelser osv. så alt det med flasken kan trænge lidt i baggrunden :o)
Håber I hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Efterveer
Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.
Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...
Fed creme til børneeksem
Har dit barn børneeksem, er det vigtigt med en god hudpleje - og fedtcremer med en høj fedtprocent forebygger hudeksem. Hudpleje er vigtigt året rundt, men især i vinterperioden, hvor den kolde luft udtørrer huden ekstra meget, er det ekstra vigtigt med en god creme.
Til både behandling og forebyggelse af børneeksem, er det vigtigt at vælge fed creme fremfor lotion. En lotion indeholder meget vand og fordamper derfor hurtigt fra huden, og giver derfor ikke huden den nødvendige...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

