Annonce

Annonce

Svar: Jeg føler ikke jeg er en god nok mor


11. november 2008

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære du

Tak for dit åbne og ærlige brev. Hvor er det godt at du skal tale med lægen, det lyder som en rigtig god idé. Hvis det er svært for dig at få åbnet op og få fortalt hvorfor du kommer og hvad der er galt, så tag det brev med, som du har skrevet til mig og lad lægen læse hvordan du har det ... :o)

Som mødre vil vi rigtig gerne gøre det hele så godt og nogle gange har vi utroligt store forventninger til os selv. Det handler naturligvis om den enorme kærlighed vi føler til vores barn og vores store ønske om at gøre det bedste, give hende alt hvad hun har behov for, give hende et godt liv - intet kan være mere vigtigt. Men når vi så mister overblikket eller kommer til at brænde hendes lille yndlingslegedims på så den går i stykker, ja så kan man godt få følelsen af ikke at være god nok.

Det er dog meget vigtigt at den følelse ikke dukker op for tit og det er også meget vigtigt at det ikke bliver det styrende i hverdagen. Man må helst ikke føle sig magtesløs i en sådan grad at man er bange for at miste kontrollen, så har du brug for hjælp. Følelsen af at være en dårlig mor og tanker om, at din datter var bedre tjent med en anden end dig, må ikke være så dybt i dig, at du ikke kan glemme det og det må ikke gøre dig så ked af det, at du generelt er påvirket af det. Hvis du føler dig nedtrykt, hvis du oplever at du har svært ved at grine af de ting som andre omkring dig griner af og finder sjovt, så skal du have hjælp.

Det er lægen som skal hjælpe dig. Det er lægen der skal vurdere hvad form for hjælp du har brug for. Nogle gange kan det være nok bare at komme hos lægen en gang imellem til nogle samtaler, andre gange vil det være rigtig godt, at komme til at tale med en psykolog eller en psykoterapeut. På Gaia-instituttets hjemmeside, kan du ...


Annonce

... læse om det man kalder efterfødselsreaktioner - du finder link til Gaia-instituttet på min side under Superlinks - diverse.

Når man føder et lille barn, så vil man helt naturligt opleve en reaktion - både følelsesmæssigt og fysisk. Der findes ikke noget større og mere ændrende end at blive mor og derfor er det naturligt at reagere. Undersøgelser viser at man som kvinde statistisk set er mere udsat for at få en depressiv reaktion, når man bliver mor end man er på noget andet tidspunkt i sit liv. Når man taler om efterfødselsreaktioner, så er dette et meget bredt emne og symptomerne kan være mange.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Det er ikke usædvanligt at man kan være grådlabil, at man kan græde uden at vide, hvorfor tårerne kommer og at man kan svinge meget i humøret - grænsen mellem at være glad og være ked af det er hårfin. Man kan også føle sig enormt træt - også selvom man sover eller man kan føle det svært at sove, fordi hovedet er fyldt med tanker. Man kan føle sig utilstrækkelig, man føler sig ikke god nok, man kan have svært ved at koncentrere sig, svært ved at huske og man har svært ved at træffe beslutninger .. Altsammen noget som tyder på at man har en efterfødselsreaktion og den skal man have hjælp til at komme igennem :o)

Det er ikke fordi der er noget galt med dig, du er super god som mor og du skal lytte til din mand, når han fortæller dig det. Hvorfor nogle kvinder udvikler en efterfødselsreaktion det ved man ikke præcist - men mange oplever det. Man mener faktisk at hver 3-4 kvinde oplever det. Den gode nyhed er at du kommer igennem det, det er en periode, men igen - jo før du får hjælp, jo bedre og jo vigtigere er det også.

Så tag en rigtig god snak med lægen og vis ham/hende det brev du har sendt til mig. Rigtig stort knus herfra, det skal nok gå alt sammen:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Mødregruppe

De fleste kommuner tilbyder nybagte mødre at komme i en mødregruppe, som oftest vil bestå af 5-8 mødre, som har barn i nogenlunde samme alder.

Sundhedsplejersken spørger, om man er interesseret i at være med i en mødregruppe og sender så invitationer ud til første gang, man mødes. Nogle gange mødes man første gang privat hos en af mødrene, andre gange mødes man i et lokale, som sundhedsplejersken bruger til formålet.

Det kan være en stor glæde at mødes med andre...

Læs mere i Babylex

Menstruation - efter fødsel

Det er meget forskelligt, hvornår menstruationen begynder igen efter en fødsel. Hos nogle kvinder kommer menstruationen allerede efter ca. 8 uger, men det er også helt normalt, at menstruationen først kommer et år efter, at du har født.

Hvis du ammer, vil det ofte udskyde din menstruation, så menstruationen først vender tilbage, når du begynder at trappe ned i antallet af amninger eller helt er stoppet. Men menstruationen kan vende tilbage på forskelligt tidspunkt, uanset om du...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tusind tak igen for dine svar, jeg bliver så meget klogere :-).

Du rammer så præcist!

Glad påske til dig :o)

Mor til pige på 2 måneder


Annonce