Brev:
Ændrede soverutiner

Hej Helen
Jeg har en lille dreng på 5 mdr. som de sidste par måneder har sovet mellem 20 og 07, kun afbrudt af lidt natamning 1 til 2 gange. Der har selvfølgelig været undtagelser, men alt i alt har det fungeret rigtig godt. Så for ca. halvanden uge siden ændrede dette behagelige:0) mønster sig fuldstændig. Han er dødtræt, men vil ikke sove og falder ofte først i søvn ved 22-tiden. Så sover han et kort stræk på ca. 3-4 timer og derefter vågner han ca. hver 2 time. Jeg kan ikke vugge ham i søvn, der skal et bryst til før han sover videre.
Sådan gør jeg:
Han pusles og masseres, får nattøj på og siger godnat til familien. Vi går op på hans værelse, hvor jeg synger en sang (altid den samme) og ammer ham i dæmpet belysning. Efter ca. en halv time lægger jeg ham sovende over i tremmesengen, som er foret hele vejen rundt med en dyne, så der er tæt og godt.
Det er så her, at problemerne er begyndt, at opstå: han vågner når jeg tager ham fra og vil lægge ham over. Jeg forsøger, at vugge ham, men der går ikke lang tid, før han har hidset sig gevaldigt op. Han vil desværre ikke bruge sut (har prøvet og prøvet) og suttekluden er heller ikke populær. Han får så lov til ...
... at sutte hos mig lidt længere, men ikke for lang tid. Jeg har psoriasis, også på brysterne og det bliver meget ubehageligt, hvis han sutter alt for længe.
Han bliver ammet fuldt. Jeg er så småt begyndt, at give han lidt grød en gang om dagen, men han er ikke særlig begejstret for det, så det kommer til at tage sin tid. Vi har forsøgt, at give aften-vælling enten på flaske eller kop, men det afvises også meget bestemt. Han ved bestemt godt, hvad han vil og det er mors mælk og intet andet.
Om dagen sover han typisk 3-4 timer fra 10 til ca. 14 og får en lur igen om eftermiddagen når vi henter storesøster. Sover typisk ikke efter kl. 17.
Om dagen bliver han ammet, hvorefter jeg giver ham en ren ble og sovetøj på. Så bliver han lagt ud, som regel falder han selv i søvn. Nogle gange er jeg dog nødt til at vugge vognen, men kun så længe han græder, når han er stille holder jeg op med at vugge. Det tager ca. 2-3 minutter.
Han har et meget stort suttebehov, men vil altså kun sutte hos mig. Og jeg ved simpelthen ikke, hvordan jeg skal gribe det an.
Det var en lang smøre, håber, at du kan hitte rede i det. Glæder mig til, at høre fra dig.
Venlig hilsen
Viktoria
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Klip i mellemkødet (Episiotomi)
I forbindelse med en fødsel kan det være nødvendigt at klippe kvinden i mellemkødet så barnet bedre kan komme ud. Dette kaldes en episiotomi og jordemoderen klipper i det stykke der er mellem skeden og endetarmsåbningen. Man kan også briste spontant.
Uanset om man brister eller bliver klippet, så vil man blive syet sammen, for at såret gror rigtig sammen igen.
Det er altid vigtigt at skylle såret efter hvert toiletbesøg den første tid efter fødslen, for at undgå...
PKU
Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.
I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.