Svar: Ændrede soverutiner
Kære Viktoria
Det lyder som en rigtig god idé, at du er begyndt med lidt grød. Din dreng behøver ikke at få flaske, men kan udmærket nøjes med din mælk og så suppleres med lidt skemad. Det vil her være en rigtig god idé, at du tilbyder ham skemad om formiddagen inden formiddagslur og så igen om aftenen, med udgangspunkt i jeres aftensmad (grøntsagsmos), så han stille og roligt begynder at få lidt skemad 2 gange dagligt.
Derudover så fortæller du at han om dagen sover en lang lur på 3-4 timer og en powernap sidst på eftermiddagen, når I henter storesøster. Det er samlet set fint, når man ser på søvnindtaget, han sover den mængde søvn han har behov for. Det er dog lidt usædvanligt at børn i 5 måneders alderen tager så lang og sammenlagt en lur. Det gør ikke noget - han må meget gerne sove sådan, du skal så bare være opmærksom på at han ikke misser en amning i løbet af dagen, som han så er nødt til at indhente om natten. Det kan i hvert fald være en forklaring på at han vågner om natten og søger brystet mere der og ikke længere sover igennem som tidligere.
De fleste børn i 5 måneders alderen vil sove en kort formiddagslur, måske kun på 45-60 minutter, så vil de sove en lidt længere middagslur på 1½-2 timer og så powernappe ½ times tid om eftermiddagen. Omkring 6 måneders alderen vil de fleste børn springe den sidste powernap over og således nøjes med kun to lure dagligt.
Men med udgangpunkt i de tidspunkter du har givet og ud fra det faktum at din dreng trives med nuværende rytme, så vil jeg foreslå en ...
... dagsplan der ser således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre
Morgen 7.30-8: Grød af ris, majs, hirse med frugtmos, vand af kop.
Formiddag 9.30-10: Ammes og puttes til formiddagslur, sover mellem 10-14
Frokost/tidlig eftermiddag 14: Ammes
Storesøster hentes og powernapper
Sen eftermiddag 17: Ammes
Aften 18-19: Tilbydes grøntsagsmos af kartofler, gulerod, blomkål, broccoli eller lignende. Vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca kl. 20
Sen aften 24: Ammes og begynder at kunne undvære mælk midt nat og sove til næste morgen tidlig.
Ud over indtag af mad og mælk i løbet af dagen og vurdering af søvnrytme i dagtimerne, så er det også en rigtig god idé, hvis du kunne forsøge at få ham til at falde i søvn uden brystet. Du fortæller at du om aftenen sidder med ham i ½ times tid hvorefter du flytter ham og han så vågner. Jeg tænker at det er rigtig vigtigt at du ikke venter så længe, men i stedet prøver at flytte ham hurtigst muligt efter amning er slut. Hvis du sidder for længe med ham i armene inden du lægger ham fra dig, så når han at falde i søvn der og så oplever du netop at han protesterer over at blive flyttet. Så han skal altså flyttes med det samme han er færdig med at spise ved brystet og endnu ikke er nået at falde i søvn.
Ellers lyder det du fortæller rigtig fint, at du luller ham til ro, holder dine hænder hos ham, prøver at vugge ham lidt, kærtegne ham, sige nogle små beroligende lyde osv. Det er super godt.
Håber du kan bruge mine tanker videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Drikkevarer til børn
Små børn bør drikke mælk og vand.
½ liter mælkeprodukt om dagen:
Det anbefales, at børn og voksne drikker ca. ½ liter mælkeprodukt om dagen. Til børn i alderen 1-2 år anbefales mælkeprodukter med 1.5% fedtindhold (letmælk), og til børn i alderen 2-3 år anbefales det at drikke og spise mere fedtfattigt - det vil sige skummet-, mini- og kærnemælk og lette surmælksprodukter. Nogle børn kan dog godt have brug for letmælk og letmælksprodukter frem mod 3 års alderen.
Apgar score
Dette er betegnelsen for en undersøgelse som jordemoderen laver af barnet lige efter fødslen. Apgar Score blev udviklet i 1952 af Virginia Apgar og den bruges til at vurdere, hvordan barnet har det, lige når det er blevet født.
Jordemoderen har 5 ting hun ser på:
1. Hun ser på barnets reflekser,- reagerer barnet på forskellige stimuli, griber barnet, søger barnet osv.
2. Hun mærker barnets puls, for at se på hvor hurtigt barnets hjerte slår og om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

