Svar: Arp - 4 mdr.
Kære Lea
Du skal naturligvis være sikker på at det er arp din dreng har. Arp sidder som gullige fede skæl og kan sidde i hovedbund, ned i panden og hvis det er rigtig slemt helt ned i øjenbrynene. Det er altså en lidt tyk, gullig, lidt fedtet skorpe ... Nogle børn er meget tørre i hovedbunden og her ses det mere som hvide tørre skæl, det er ikke det samme som arp.
Arp behandles normalt bedst ved at bruge olie, smøre hovedbunden ind og give barnet en bomuldshue på og lade barnet sove med det et par timer. Herefter kan man ofte med en tandbørste løsne de gullige skæl og herefter rede dem væk med en tættekam. Når arpen er fjernet, så er det vigtigt at holde huden ren og sørge for at der kan komme luft til. Det er en god idé at vaske håret med en mild uparfumeret sæbe og vaske med en skumklud, så man får masseret hovedbunden rigtig godt. Netop hovedbundsmassage er meget vigtigt fordi det sætter ...
... gang i blodomløbet og du må derfor meget gerne gøre det til en vane at massere/nusse din dreng i hovedbunden - både når du sidder med ham og når du bader ham.
Du skal være opmærksom på at der nogle gange kan opstå små rifter i arpen, som kan medføre infektion og her vil det være nødvendigt at barnet bliver set at lægen. Det kan i det hele taget være en god idé at få lægen til at vurdere hvorvidt der er tale om arp eller om din dreng har tør hovedbund, evt. problemer med eksem.
Det er også sådan at man kan købe specielshampoo hvis olie og tættekam ikke er nok. Man kan købe speciel arp-creme, som kan kommes på og som kan løsne skorperne, dette er dog ikke helt fri for parabener. Hvis problemet mere er tør hud og eksem, så kan det være en god idé at prøve med f.eks. A-derma exomega shampoo til børn, som man køber på apoteket.
Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Portionsstørrelse børn
Det er meget forskelligt, hvor meget det enkelte barn spiser. Nogle børn spiser meget, og andre børn spiser mindre. Der er også forskel på børns appetit, som kan svinge alt efter tidspunktet på dagen.
Børn skal have lov til at regulere deres behov for mad. Det lille barn skal have lov til at die ved brystet, når det viser behov, og børn der får flaske, skal på samme måde have lov til at selvregulere. Barnet må ikke presses til at tømme hele flasken - og omvendt - hvis barnet...
Fontanellen
Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.
Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

