Brev:
Søvn og ammestop

Hej Helen.
Så er Jasmin blevet 11 mdr. Hun er startet i vuggestue (det er hun rigtig glad for) og hun er i rivende udvikling. Er iøvrigt blevet et helt andet barn efter hun har fået dræn i ørene. Hun er så glad og kærlig. Skønt.
Jeg ønsker at stoppe amning kort efter hun er blevet et år. Nu ammer jeg hende kl.19.30 inden hun skal sove og så vågner hun en gang i løbet af natten (tidspunktet varierer meget) og her giver jeg hende også bryst. På en god nat kan jeg lægge hende tilbage i hendes seng efter hun har spist, og hun sover videre, men andre gange, bliver hun rigtig ked og vil ikke sove videre.
I nat vågnede hun kl 01.45 og det tog tre kvarter at få hende til at sove. Hun vågnede igen kl 5 hvor hendes far tog kampen op og fik ...
... hende til at sove ved at lægge sig ind og sove sammen med hende. Hun græder meget og længe, og jeg vil meget gerne væk fra at hun skal sove sammen med os. Hun har tidligere været rigtig god til at falde i søvn selv, men ifm sygdom, har jeg sovet sammen med hende. Vi har ligeledes et problem når hun skal sove i barnevognen. Inden sygdomsforløbet, lagde vi hende i barnevognen, sagde godnat og gik. Nu er vi nødt til at køre en lille tur med hende.
Hvad gør vi for at få hende tilbage på sporet og hvordan får jeg stoppet amningen om natten?
Hun er begyndt at interessere sig meget for vores trappe og kravler op ad de første trin. Vi har selvfølgelig sat et gitter for, men skal vi lade hende øve sig under vores opsyn?
Med venlig hilsen
Jane
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Honning
Honning frarådes til børn under 1 år. Honning indeholder bakteriesporer og kan være infektionskilden vd spædbarnsbotulisme.
Botulisme er en sjælden sygdom, som skyldes et toksin (en forgiftning) dannet af den en sporedannende bakterie Clostridium Botulinum. Sporerne findes i omgivelserne, de er hårdføre og kan tåle kogning i flere timer.
Voksne og større børn bliver ofte ikke syge, da vores bakterieflora i tarmsystemet er anderledes. Men hos spædbørn medfører...
Steriltvandspapler
Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.
Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.