Annonce

Annonce

Svar: Vores datter vil ikke spise aftensmad


12. november 2008

Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Jeppe og Maria

Det er helt normalt at børn i jeres datters alder lukker munden for skeen, drejer hovedet og skubber tallerkenen væk. Det er ofte et udtryk for at barnet gerne vil spise selv, det er en måde at vise egen vilje, på lige fod med ikke at ville ligge på puslebordet, ikke vil have skiftet ble, ikke vil have overtøj på osv.

Der er altså noget udviklingsmæssigt og naturligt i at jeres datter afviser sin aftensmad. Derudover spiller det naturligvis også ind at hun har været syg og stadig ikke er helt frisk og samtidig med alt dette, så har hun også en alder, hvor hun naturligt er meget aktivt og bruger sig selv rigtig meget både fysisk og mentalt. Derfor er hun om aftenen ekstra træt og mangler simpelthen overskud til at spise mad.

Det er vigtigt at I sørger for at hun tilbydes så varieret en kost som muligt dagen igennem og jeg tænker her, at I kan gøre en del. For det første er det en god idé at skære flaskerne lidt væk i løbet af dagen. Hun behøver ikke få sødmælk i sutteflaske, den kan fint erstattes med en portion tykmælk med frugtmos, lidt rugbrødsdrys, müsli eller lignende, ligesom hun også vil have godt af at få lidt mere brød, ost og frugt. Samtidig tænker jeg at det er meget vigtigt at I til frokost sørger for at hun tilbydes både kød, fisk og grøntsager, så det ikke kun er om aftenen at hun får dette. Hvis hun i løbet af dagen har spist varieret, så betyder det mindre, hvordan hun spiser om aftenen.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen: Flaske med mme

Morgen: Havregrød, vand, sødmælk eller mme af kop.

Formiddag: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt ...


Annonce

... i hånden, vand af kop.

Puttes til formiddagslur

Frokost: Rugbrød med forskelligt pålæg, gerne fiskepålæg som sildepostej, rognguf, makrel og lignende og også meget gerne rester fra aftensmaden som frikadeller (kød/fisk), kogte pastaskruer og lignende. Derudover skal hun have grøntsager til frokost, som supplement til brød - det kan være kogte ærter, majs, gulerod eller kartoffelbåde. Det kan også være rød peberfrugt, agurk eller hun kan få forskellige former for grøntsagsmos. Det kan være mos der smøres på brødet som smørbart pålæg, det kan også være f.eks. mos fra glas eller rester fra aftensmaden som hun suppleres med på en ske - hvis hun altså vil :o) Vand af kop.

Puttes til middagslur, evt. med en flaske mme. Det afhænger helt af det daglige indtag af mme. Hvis hun får 400ml dagligt er hendes jernbehov dækket.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Eftermiddag: En portion tykmælk med frugtmos, müsli, rugbrødsdrys, ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden. Vand af kop.

Aften: Det samme som I spiser og hun kan få alt. Lasagne, spaghetti med kødsovs, madpandekager, farsbrød, frikadeller, laks, rødspættefileter, kartofler, grøntsager, sovs osv. Hele tiden medtænke at der skal være lidt mos, f.eks. kartofler moset med lidt sovs og så mad i stykker - kød eller fisk i stykker ved siden af. Vand af kop.

Puttes til natten med en flaske mme

Jeg håber at ovenstående plan giver jer en idé om, hvordan I sikrer jeres datters indtag og behov for forskellige fødevarer hele dagen igennem, så gør det mindre hvor meget hun spiser om aftenen .. :o)

Fortsat held og lykke og rigtig god bedring med hende - jeg håber ikke hun har kighoste! :o(

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Brok (hernie)

Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.

Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.

Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...

Læs mere i Babylex

Strækmærker

Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.

Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.

Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for svar om valg af skole. Som altid er du utrolig dygtig til at "stille skarpt & zoome ind". Det er en gave!

kh Lene


Annonce