Svar: Klumper i maden
Kære Banditternes mor
Nogle børn er rigtig hurtige til at komme igang med grovere grød og mos, mad i stykker osv. og andre børn har behov for længere tid til det og det er helt okay. Det lyder ud fra din beskrivelse af din dreng, som om at han hører til dem, der skal have det lidt langsommere og det er fint.
Jeg vil anbefale dig at du fortsat tilbyder ham moset mad, som du ved han kan spise og synke uden problemer. Det er lige nu ikke konsistensen du skal spekulere på, men mere at han tilbydes variation, skemad til faste tidspunkter og masser af smagsstimulation, så du bibeholder hans nysgerrighed og lyst til mad.
Nogle børn har rigtig svært ved at overgå til grovere grød og mos. De kan simpelthen ikke finde ud af om de skal tygge det eller synke det og så ender det med opkastning og en dårlig erfaring omkring det at spise. Det dur ikke. Derfor er det meget bedre at du tilbyder ham forskellige fødevarer og masser af smagsstimulation men beholder en konsistens som han kan kapere. For at give ham indtryk og variation af grød, så kan du købe de industrielle typer af havregrød og flerkornsgrød som er mere linde i konsistensen end det man selv laver.
Når du laver mos med kød eller fisk kan du sagtens tage udgangspunkt i jeres mad, men stadig mose det fint, så han ikke får det galt i halsen.
Start med en agurkering - skær en skive agurk på ca 1½ cm tykkelse, fjern kernerne i midten så der bliver et hul og sæt ringen på hans tommelfinger. Lad ham gnave i den. Forsøg så med en appelsinbåd, som du holder og lader ham sutte på og af og lad ham så stille og roligt selv ...
... forsøge. Hold igen med brød, æbler og lignende som stadig virker for hårdt for ham og som han hurtigt for stukket så langt ind i munden at det starter opkastningsrefleks.
Når han virker parat og det er ganske givet ikke før 8-9 måneders alderen, så kan du forsøge med lidt små brødhapsere, ganske ganske små og forsøg at komme dem ind i siden af munden, så han med det samme tygger sammen med sine gummer. I takt med at dette går godt, så prøver du med små stykker hakket kød, f.eks. lidt frikadelle eller lignende og giver det på samme måde.
Ved siden af skal han stadig have meget fint moset mad og stille og roligt lærer han så at tygge og du kan begynde at give ham større og større stykker. Det er godt at følge et princip om at det der kommer i munden med ske skal bare synkes, det du giver ham med fingrene eller som han selv kan tage op eller som gives med en gaffel - det kræver lidt mere af ham - det vil hjælpe ham videre.
Det er dejligt at far tager over, det bliver dejligt for de to at holde barsel sammen og det er guld værd for far og søn. Det kræver naturligvis tilvænning at du pludselig ikke er der hver anden dag og at far er mere på banen og det kan jeres dreng sagtens reagere på. Samtidig er han nu også forkølet og er måske også ved at få tænder osv. så det hele spiller ind og påvirker hans humør.
Det er sjovt som søskende kan være forskellige, nogle gange tror man er bare fordi man får to af samme køn, så vil de være ens - men det er de ikke. De er helt deres egne og det er jeres drenge et godt bevis på :o)
Jeg håber du er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fisk og børn
Det er vigtigt at børn tilbydes fisk. Gerne flere gange om ugen, det vil sige næsten hver dag til frokost og et par gange til aftensmad.
Det er vigtigt at børn tilbydes forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Fisk er rige på næringsstoffer som D-vitamin, selen og omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige for udviklingen af barnets hjerne.
Er dit barn mellem 0-14 år, er det vigtigt,...
Sove ude
Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.
At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

