Annonce

Annonce

Svar: Sover ikke så godt om natten


12. november 2008

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Anja

Tak for dit brev og jeg beklager den lange svartid der er i brevkassen i øjeblikket :o)

Din dreng har en alder nu, hvor han begynder at interessere sig mere for verden og oplever meget mere bevidst end tidligere. Han skelner tydeligt mellem om han er hjemme eller ude, om han i favn hos dig eller en fremmed, han følger med øjnene og lægger mærke til hvad der sker i rummet omkring ham. Det er derfor du også oplever at han virker ukoncentreret i løbet af dagen, spiser mere kortvarigt osv. Når han på den måde ikke får helt nok om dagen, så vil han naturligt indhente det om natten ...

Det er helt rigtigt, som din sundhedsplejerske har sagt, at du skal forsøge at lægge ham hyppigere til for at øge din mælkemængde og det har du også gjort - og det har virket i en periode, men det lyder som om at det igen ikke er helt nok. Det betyder ikke at du ikke fortsat skal amme, for du har god mælk og han tager fint på og lyder til at være fokset rigtig godt, så alt er på den måde fint. Men det kan være et udtryk for at han begynder at have behov for lidt ekstra og det kan sagtens være lidt skemad. Jeg kan dog sagtens forstå at du gerne vil trække tiden så længe som muligt og helst starte ved 5 måneders alderen.

Det er i princippet rigtig fint at du ammer ham både når han vågner og inden han skal sove lur igen, så du på den måde får givet ham lidt ekstra hele dagen igennem og også får stimuleret begge bryster imellem hver lur han tager. Men du skriver samtidig at han ofte spiser meget hurtigt og jeg tænker at du måske skulle prøve at arbejde på, at få ham til at spise ...


Annonce

... lidt mere længerevarende på et bryst simpelthen for at være sikker på at han får den lidt mere mættende mælk med ud.

Du kan gøre det ved at snyde ham lidt. Hvis du starter med at amme ham i den traditionelle stilling, hvor han ligger i din favn, så kan du når han slipper vende ham om og lægge ham til samme bryst igen men i tvillingestilling. På den måde kan du få ham til at spise ved samme bryst og således spise mere derfra, hvorved han får lidt mere af den federe og lidt mere mættende mælk. På den måde kan du altså forsøge at få en amning til at vare måske 15 minutter og ikke kun 10 minutter. Når han så ikke vil spise mere af det bryst, så kan du skifte ham osv. som du plejer og tilbyde toppen fra anden side.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Jeg ved det bliver til meget amning, men jeg kan forstå ud af dit brev at du rigtig gerne vil amme og jeg tænker at forsøge på denne måde dagen igennem, måske vil hjælpe til lidt mere ro om natten. Hvis ikke det virker, så må du igang med lidt skemad som supplement :o)

Derudover tænker jeg også at netop fordi der sker så meget med ham udviklingsmæssigt, så vil han naturligt også drømme mere og derfor også sove mere uroligt om natten. Alt hvad han oplever skal jo bearbejdes i drømme. At han småklynker om natten, pylrer, virker søgende osv. kan altså sagtens hænge sammen med drømme og behøver ikke være et udtryk for at han mangler mad eller skal ammes. Prøv derfor om du om natten kan berolige ham med kærtegn og stille ord uden automatisk at tilbyde brystet med det samme ...

Rigtig meget held og lykke med ham fortsat, håber du hermed er hjulpet lidt videre på vej:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Laktulose

Laktulose er et middel, som bruges ved hård mave. Hvis du oplever, at dit barn ikke kan komme af med sin afføring, afføringen er knoldet og hård, måske virker dit barn til at have smerter i forbindelse med, at det skal have afføring - så kan læge eller sundhedsplejerske anbefale dig, at du giver dit barn laktulose.

Laktulose drikkes, og kan f.eks. gives til baby på en ske. Laktulose virker ved at binde vand i tarmen og derved blødgøres afføringen, så barnet lettere kan komme af...

Læs mere i Babylex

Vaner og børn

Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.

Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.

Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.

Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!

Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.

Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.

Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)

Med venlig hilsen
En familie på fire


Annonce