Svar: Mave og mad
Kære Jane
Det lyder ikke som om at din dreng mangler mælk/væske med den flotte vægtøgning han har. Selvom du ikke skriver, hvor meget han vejede da han blev født, så lyder det som om at han har taget rigtig godt på.
Udover hans vægtøgning, så skal du vurdere hans trivsel ved at se på hvordan han tisser. Hvis han har gode tunge bleer, gerne 6 våde bleer i løbet af dagen, så tisser han fint. Hvis du en gang imellem oplever at han tisser, når du tager bleen af ham, så læg mærke til stålen og hvordan den ser ud i farven. Urinen må ikke være koncentreret og gul i farven, den skal være lys. Hvis han tisser med klar urin, så får han nok væske.
Det er korrekt at fontanellen vil være indsunken, hvis barnet er dehydreret, men det er kun et tegn, derudover vil barnet ofte også være sløv, apatisk, tisser ikke, huden vil virke tør, din dreng vil virke irriteret, hans øjne vil være indsunkne, hans mund og tunge være tør osv. Din dreng lyder bestemt ikke til at mangle væske.
Grunden til at han har hård mave skyldes sandsynligvis at han får modermælkserstatning og du kan sagtens forsøge med Grøn allomin/syrnet allomin for at se om han vil trives bedre med dette. Du kan forsøge at skifte en af flaskerne ud og se hvordan han reagerer på det, du kan også skifte flere ...
... flasker, det afhænger helt af hvordan han har det bedst. Grøn allomin er en fuldgyldig modermælkserstatning som han kan leve fint af, hvis han har det bedst med det.
Det er beauvais som producerer allomin. Du kan købe blå allomin som svarer lidt til nan og du kan købe grøn allomin som er syrnet og som anbefales til børn med tenden til forstoppelse.
Det er Nestle som producerer nan og hvis din dreng er glad for dette og godt kan lide smagen og du ikke vil skifte for meget rundt imellem mærkerne, så kan du forsøge at købe Nan H.A i stedet. I den er proteinerne spaltet på en måde, som gør at børn med tendens til forstoppelse kan have glæde af den. Du kan derfor vælge at forsøge med Nan H.A. eller du kan forsøge med grøn Allomin, det er som du tænker det vil være bedst for jer. Nan H.A. kan din dreng også leve af alene.
Man bruger betegnelsen kolik, når små børn græder utrøsteligt og man ikke kan finde ud af årsagen til dette. Kolik er altså en betegnelse man bruger, når barnet er undersøgt grundt af lægen og man ikke kan finde nogen forklaring på hvorfor barnet græder. 10-20% af alle spædbørn græder rigtig meget og ofte stopper det i 12-16 uge ... der er således håb forude:o)
Jeg håber ovenstående hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke med ham:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Feber
Børns temperatur kan stige pludseligt. Dette skyldes, at deres evne til at kunne regulere temperatur ikke er fuldt udviklet. Den normale temperatur ligger mellem 36,5 og 37,5 grader celsius. Det er normalt, at temperaturen er ½ grad højere om aftenen end om morgenen.
Når temperaturen stiger, og der er tale om feber, vil barnet fryse, være koldt og blegt. Når feberen har fundet sit leje, bliver barnet derimod varmt og får blussende røde kinder. Et barn der har feber, skal have...
Hoppegynge
En hoppegynge anbefales ikke. Sundhedsstyrelsen skriver: "Til sunde børn frarådes hoppegynge og gangstole, da de forsinker normal udvikling. For handicappede børn gælder særlige regler, spørg sundhedsplejersken, lægen eller fysioterapeuten". Kilde, Sunde Børn, sst. 2003.
En hoppegynge belaster barnets ryg og ben og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge, det er ren underholdning og det kan barnet få på anden måde. Når barnet sidder i en hoppegynge er det en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

