Annonce

Annonce

Svar: Er det sult om natten?


9. april 2004

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Iben

Du skriver ikke hvor gammel din søn er, så derfor er det lidt svært for mig at rådgive dig hundrede procent. Du skriver dog at du holdt op med at amme ham, da han var 6 mdr. gammel og også at han får masse af mad. Jeg regner derfor med at din søn er mellem 6-9 mdr gammel.

I den alder har han fortsat behov for tryghed. Han føler sig forladt, hvis han er alene og har ikke forståelse for at I kommer lige om lidt. I vores kultur er det meget almindeligt at forældre føler sig som 'dårlige opdragere' hvis barnet ikke sover i egen seng om natten. At ligge i 'smørhullet' er forkælelse og roderi; den opfattelse har jeg nu ikke.

Jeg tror på at barnet altid har en grund til at græde og gråd skal man altid reagere på. Gråd varierer dog efter barnets alder og man må alt efter hvilken alder barnet har, skelne imellem hvad gråden handler om. Som du beskriver det, så handler jeres søns gråd om tryghed. Det mener jeg, fordi du skriver at han falder til ro, når han kommer ind hos jer og når han får en flaske.

Jeg mener at det at man reagerer på barnets gråd, gør at barnet føler sig lyttet til og føler sig forstået. Netop dette er med til at jeres dreng skaber en tillid til sin omverden, til jer, og vokser op med en viden om altid at kunne komme til jer, fordi I forstår ham. ...


Annonce

... For mig at se er der således ikke noget i vejen for at barnet får lov til at komme ind i sengen om natten. Det vigtige er bare at barnet bliver puttet i egen seng og lærer at falde i søvn der, men så samtidig ved, at det er okay at komme ind til mor og far i løbet af natten, når man vågner og er utryg.

Når det er sagt, så vil jeg lige sige, at det at din søn nu er begyndt at vågne hyppigere, eller tidligere end han plejer, godt kan hænge sammen med at han er sulten. Derfor vil det være en god idé at du forsøger at give ham lidt ekstra at spise i løbet af dagen.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Men det at han vågner mere kan også hænge sammen med hans alder. Hvis han er ved at være i 'kravlealderen', så er han udviklingsmæssigt ved at øve sig i at bevæge sig væk fra forældrene. I er dog fortsat den trygge base, som han hele tiden sikrer sig er der, før han på ny begynder at søge lidt væk. Børn i den alder begynder også at blive mere reserverede overfor fremmede og er meget bevidste om, hvor mor og far befinder sig og vil hellere være der, end hos en anden.

I kraft af sin alder, vil han således også begynde at drømme mere. De oplevelser han har i løbet af dagen bliver bearbejdet om natten og det kan godt give en mere urolig søvn.

Håber at noget af ovenstående giver mening. Fortsat held og lykke med ham.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Babyalarm

Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.

Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.

De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...

Læs mere i Babylex

Fødetaske

En fødetaske er den taske, som du skal bruge, imens du er på hospitalet, når du skal føde. Uanet om du skal føde ambulant eller være på barselsgangen i flere dage, så er det rart at have lidt ting pakket og parat.

Til selve fødslen vil nogle kvinder medbringe tøj, som de kan føde i, hvor andre kvinder vil bruge det tøj, som man får udleveret på sygehuset. Det kan være rart, at du har dine egne toiletartikler, shampoo, børste, tandbørste, hårelastikker osv. men derudover så er det...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit svar ang. vores datter. Jeg tror virkelig, at du ramte plet med dit svar!

Mor til sensitiv pige på 4 måneder


Annonce