Annonce

Annonce

Svar: Overstimuleret?


13. november 2008

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære aktive forældre

Når børn udvikler sig rigtig meget både fysisk og mentalt, så taler man om at der sker et tigerspring og jeg tror faktisk det er det I oplever hos jer i øjeblikket :o)

Det er helt normalt at børn omkring 6 måneders alderen virker pylrede og krævende, de småklynker, pjevser, virker enormt morsyge og kræver rigtig meget kontakt. Og man kan som mor meget let føle at man gir og gir og kun får utilfredshed tilbage. Jeg tror altså at jeres søn lige nu er inde i en sådan periode og det er enormt frustrerende både for ham og for jer forældre :o)

Måske har du lagt mærke til at han er begyndt at bruge sig selv mere fysisk, han tager fat i sine tæer, putter dem i munden, han triller omkring, forsøger måske at krybe over gulvet, tager bevidst efter legetøj osv. Ting som kræver rigtig meget, det er en svær proces at få hjerne og krop til at arbejde koordineret sammen. Han træner også sine lyde, han skriger højt, brummer dybt og begynder også at lave lyde med sine læber. Og så begynder han også at skelne tydeligere mellem om han er hjemme eller ude, om han er sammen med mor eller en fremmede og kan som sagt her virke enormt ...


Annonce

... mor-afhængig.

Hans lyst til at opleve, mærke og fornemme verden gør også at han sover kortvarigt om dagen. Han har rigtig svært ved at finde roen og overgive sig til søvnen og vil enormt gerne følge med i alt hvad der sker omkring ham. Du er priviligeret faktisk, når han sover om natten, for mange børn vil i denne alder også sove rigtig dårligt om natten. Alt hvad de oplever i løbet af dagen skal bearbejdes i drømme om natten og det betyder at de sover uroligt. Derudover vil deres fysiske og motoriske uro også spille ind - Han får sig lagt i stillinger han ikke kan komme væk fra og skal have hjælp til at blive lagt rigtig igen og komme videre i søvnen. Derfor oplever mange forældre at de i denne alder pludselig skal være hos barnet flere gange i løbet af natten .. og nu var det ellers lige begyndt at gå godt :o)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

- Så nyd at han sover super godt om natten, det er guld værd.

Så ud fra det du fortæller, så tænker jeg at der udviklingsmæssigt sker rigtig meget med din dreng lige nu og det er derfor du oplever en stor ændring med ham og føler det er lidt hårdt. Det handler ikke om overstimulering eller lignende.

Rigtig meget held og lykke fortsat :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Ymer og ylette

Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn under 12 måneder får ymer og ylette, da proteinindholdet er for højt.

Læs mere i Babylex

Prævention - efter fødsel

Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel - også selv om man ammer. Har I lyst til at genoptage jeres sexliv, er det derfor en god idé at finde en brugbar præventionsform.

Så længe du ammer, bør du ikke tage p-piller eller mini-piller, fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen, og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.

I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter dig mod infektion....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Jeg vil blot sige dig tusind tak for din hjælp. Min egen sundhedsplejerske synes jeg ikke er til at snakke med, så det er en stor trøst at kunne vende sig til dig og din brede viden. Jeg tror at du kender mig og min søn bedre end hun gør.

Jeg er særlig glad for dine hurtige svar, når jeg ikke har formået at formulere mit problem så jeg har været nød til at spørge igen...

Det er rart at have dig i baghånden og jeg har anbefalet dig til alle de nybagte mødre jeg kender.

Tak!!


Annonce