Brev:
Afhængig af at holde i hånd

Hej Helen
Vi har en skøn dreng på snart 9 måneder, der trives og er glad. Vi har dog lidt hyr med ham, når han skal puttes om aftenen. Han er simpelt blevet afhængig af at holde os i hånden. Han skriger vildt hvis ikke vi sidder ved siden af ham og han får lov at massere/smånappe og ae vores hænder. Han rækker begge arme op efter dem - tiggende og desperat. Når han får fat i dem, så falder der ro over ham og han begynder sit soveforløb med halvt lukkede øjne, en lidt søvndyssende nynnen osv. Det hjælper ikke engang hvis vi bare sidder der, nej - han vil bare ha den hånd!
Vi har haft godnat ritualer i 3-4 måneder nu – badning, sang mm, og jeg tror bestemt han er klar over at han skal sove, men det er som om han ikke kan falde i søvn uden den hånd! Det tager alt fra 15-40 minutter at få ham til at sove. Han kan vågne 5-10 minutter efter at være faldet i søvn og begynder at græde, og vi starter ”holde i hånd igen”, men her falder han noget hurtigere i søvn igen. Han kan vågne mellem 2 og 8 gange inden vi selv kommer i seng (han sover i sin egen seng i vores soveværelse). I løbet af natten vågner han mellem 3 og 10 gange og ender som regel i vores seng (og holder i hånd). Han har været sådan i ca 1½ måned nu.
Inden ”holde i hånd” begyndte har vi indimellem kunne efterlade ham i sengen og han faldt i søvn af sig selv, men det var ikke ret tit. Vi gik bare ind og ud af værelset og beroligede ham. Han sover ret uroligt om natten og har "altid" gjort det. Dvs. vågner mange gange, vender og drejer, taber sutten osv. Da han var 2½ måned indtil 4 måneder sov han igennem uden problemer hele natten. Så kom tænderne og siden har han ikke sovet igennem...overhovedet!
Amning er ...
... stoppet helt i denne uge helt naturligt (dvs han vågnede bare om natten uden at ville spise). Han spiser "almindeligt" mad, har go appetit og har 8 tænder.
Om dagen går det ok med at sove i barnevognen. Nogle gange er vi nødt til at trille lidt for at han falder til ro, og andre gange falder han bare i søvn af sig selv. Hvis han begynder at græde i barnevognen og vi giver ham hånden, så hiver han den til sig. Dette er dog meget sjældent vi gør det om dagen. Det er kun hvis vi er ude og gå og han begynder at skrige, hvilket som sagt er sjældent. Han sover formiddag og eftermiddag - ialt ca 3½ time.
Han er lige begyndt i dagpleje og det går fint. (det skal lige siges at alt dette begyndte FØR han startede i dagpleje)
Vi har lavet hans tremmeseng og omgivelser hyggeligt og trygt, og jeg tror ikke han er ked af at være der. Vi har prøvet at "snige" bamser ind under hånden, så kan nulre dem istedet for hånden, men det har vi ikke haft succes med. Han er så bevidst om at det er hånden han har fat i. Det er ikke kun vores hænder der duer. Bedsteforældres eller dagplejerens duer også (o:
Vi har talt om at vores dreng jo nok bare har brug for ømhed og omsorg....men hvorfor er det så lige når han skal puttes at han reagerer?? Vi tror det er blevet lidt af en vane, og vi vil gerne af med den, men vi er jo også ked af bare at lade ham skrige og græde. Ja der er jo nok ingen nem løsning, - vi er jo ret egoistiske, for det er jo for vores egen skyld og ikke hans at vi gerne vil vænne ham af med det. Vi synes det er ret træels at en af os skal sidde derinde hos ham i nogle gange næsten en time og ja nattesøvnen bliver også afbrudt mange gange...
Hvad er dit råd?
På forhånd tak
Kris
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Allergidisponerede børn
Når man taler om allergidisponerede børn skelner man imellem dobbelt forældre disposition og svær enkeltdisposition.
Dobbelt forældredisposition er når begge forældre har/har haft flerårig, svær lægediagnosticeret behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit, børneeksem eller sikker fødevareallergi).
Svær enkeltdisposition er når en af forældrene og/eller søskende har/har haft flerårig svær lægediagnosticeret, behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit,...
Gluten til baby
De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.
Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.
Gluten findes især i hvede, mens...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.