Svar: Afhængig af at holde i hånd
Kære Kris
Jeg kan godt forstå at I synes det er lidt hårdt at skulle sidde og holde i hånd, for at jeres dreng kan falde i søvn. Jeg tænker dog samtidig at det lyder som en tryg og dejlig måde for ham at falde i søvn på og at det er et spørgsmål om at give ham den tryghed og være der for ham - fordi det på sigt vil give ham langt bedre søvnvaner end, hvis I lader ham græde sig i søvn fordi han af princip ikke må holde i hånd.
At holde nogen i hånden er rart. Det at mærke varmen, den fysiske kontakt og nærheden, at føle at nogen er der for en fordi man får et håndtryk, det betyder rigtig meget. At holde i hånd er at være nogen nær og det er helt naturligt at jeres dreng søger denne form for kontakt, når han skal sove. Det er det som giver ham trygheden og visheden for at I er der og at han derfor trygt kan lægge sig til at sove. Jeg synes det er omsorgsfuldt og nærværende.
Jeg tænker altså at I et eller andet sted skal acceptere at jeres dreng lige i øjeblikket har behov for denne form for kontakt for at kunne lægge sig til at sove. Han gennemgår lige nu en stor udvikling, han øver sig i at blive mere selvstændig, han er i dagpleje om dagen og søger jer naturligt mere om aftenen, når han skal sove. Den tryghed og nærhed skal han have.
Men for at I alle kan leve med det, så tænker jeg dog også at I på sigt skal forsøge at lære ham at falde i søvn ...
... uden at holde i hånd. Det er fint, hvis han lægger sig til at sove med det samme fordi I er der og hånden giver tryghed, men hvis det medfører at han begynder at holde sig vågen eller at han vågner mange gange fordi han ikke kan sove uden hånden, så er det et problem. Han må ikke ligge og vægre sig mod at sove og holde øje med om I nu flytter jer eller ej/fjerner hånden eller ej .. kan I følge mig?
I givet fald, vil det være rigtig godt, hvis I kunne forsøge at erstatte hånden med en bamse, en klud, trøje eller lignende af jeres, som han kunne putte med og I så kunne nøjes med at sidde hos ham. Så han bare føler at I er lige ved siden af jer, men ikke behøver hånden for at kunne sove.
Jeg tænker altså at I lige nu skal lade ham sove med jeres hånd og give ham den ro og nærhed, det har han brug for med den udvikling han går igennem, på den måde slapper han af og overgiver sig til søvnen. Der er altså tale om en fase. Men stille og roligt i takt med at han bliver ældre og mere tryg, så vil det være rigtig fint, hvis I kan erstatte hånden med noget andet. Det kan f.eks. også være en godnathistorie, hvor I sidder ved siden af ham, læser lidt højt eller synger en sang eller lignende og hele tiden fortæller ham at I er der, passer på ham og at han trygt kan lægge sig til at sove.
Håber I kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke med ham:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fordøjelse baby
Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.
Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.
Babyer, der både får brystmælk...
Honning
Honning frarådes til børn under 1 år. Honning indeholder bakteriesporer og kan være infektionskilden vd spædbarnsbotulisme.
Botulisme er en sjælden sygdom, som skyldes et toksin (en forgiftning) dannet af den en sporedannende bakterie Clostridium Botulinum. Sporerne findes i omgivelserne, de er hårdføre og kan tåle kogning i flere timer.
Voksne og større børn bliver ofte ikke syge, da vores bakterieflora i tarmsystemet er anderledes. Men hos spædbørn medfører...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

