Annonce

Annonce

Brev:

Når far ikke dur - når mor altså er der


14. november 2008

Kategori:
Alder:
2 år, 7 mdr.

Når far ikke dur - når mor altså er der

Hej Helen

Så har vi igen et spørgsmål, der ikke lige sådan falder i ”en kategori”.

Det handler om at far ikke dur – når mor altså er der. Når mor ikke er der har Fiona og far det super (og jeg rejser af og til med mit arbejde og er væk en uge af gangen – ingen problemer og heller ikke når jeg kommer hjem, altså ingen ”straf”).

Det har stået på i lang tid nu, faktisk nok siden vi flyttede sammen igen efter at far havde boet 3-4 måneder et andet sted på grund af arbejde (var hjemme i weekenderne og dengang mærkede vi kun, at Fiona blev glad når han kom hjem og lidt ked af det når han tog afsted. Vi kunne selvfølgelig ikke snakke med hende om det, men vi satte ord på som far er i ”havn” og arbejde, han kommer igen” osv.).

Som du ved havde Fiona en hård start i institution det nye sted, men har siden februar stor-trivedes i de nye omgivelser både hjemme sammen med mor og far og i institution. Hun er en glad og utrolig uproblematisk 2½ årig (indtil videre...), er lige blevet renlig, snakker på livet løs og øver sig i at give udtryk for sine følelser også. Det er bare så hårdt for far at han bliver afvist sommetider fra vi står op til hun skal i seng, og også hvis der er noget i løbet af natten (mareridt, syg el.lign) er det KUN mor, der må komme...

Hun vil ikke sige godmorgen til far (nej far, ikke nu!), hun vil helst afleveres og hentes af mor (men når vi siger at sådan er det ikke, er hun selvfølgelig helt ok med ...


Annonce

... det), far må ikke sige hej og give nysser når han kommer hjem, far må ikke børste tænder, far må ikke trøste osv osv. Da det startede insisterede vi enigt på at selvfølgelig måtte far sige godmorgen, selvfølgelig måtte far nysse godnat osv – men efter noget tid kom vi (nok mest mig) i tvivl om det var at overskride hendes grænser, især de ”fysiske” ting med at give knus og kys, så derfor har vi nu en god blanding af reaktioner på hendes udmeldinger alt efter hvad det drejer sig om.

Således insisterer vi enigt og uden drama på at far sagtens kan børste tænder og trøste og hente og se fjernsyn sammen med hende osv. Men når det kommer til kys og kram lader vi hende bestemme hvornår det lige passer hende. Er det forkert? Har vi overfortolket ”hendes ret til at sige fra”? Det er bare så hårdt for far konstant at blive sat i anden række – især fordi det i det daglige oftest er far der henter og bringer.

Er det en hel naturlig reaktion på at far var væk fra hun var ca 15 mdr til 19 mdr? Eller er det på grund af hendes alder? Hun har som sagt nærmest ingen andre ”trods”reaktioner, så måske er det den kamp hun (og måske også vi) har valgt?

Det skal siges at fra hendes fødsel og til før far ”flyttede fra os” i en periode har vi været lige gode og ligeværdige – det har vi været meget opmærksomme på at sikre og det blev hjulpet godt på vej af at jeg ikke ammede. Men når det er sagt ER vi jo selvfølgelig forskellige som personer.

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Navle

Hos det nyfødte barn sidder stadig en rest fra navlestrengen, som vil falde af, af sig selv, når barnet er mellem ca. 5 dage og tre uger gammelt. Det er normalt at det kan bløde fra navlen i denne periode og det kan også lugte fra navlen, da det er en forrådningsproces der sker.

Du skal være opmærksom på at navlen ikke begynder at lugte for meget, da det kan være tegn på infektion. Hvis navlen lugter gennem barnets tøj, er det for meget. Hvis der er rødme omkring navlen, kan...

Læs mere i Babylex

Rhesus-uforlignelighed

Vi har hver især en blodtype, som kan hedde A, B, AB eller 0 og derudover er vi delt op i Rhesus positive og Rhesus negative. De fleste mennesker er Rhesus positive, ca 15 % er Rhesus negative.

Hvis en Rhesus negativ kvinde bliver gravid og den kommende far er Rhesus positiv, så kan barnet, som kvinden venter være Rhesuspositiv efter sin far.

Imens barnet ligger i maven, så har det sit eget separate kredsløb, men der kan dog ske en lille udveksling af blod imellem...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Jeg har længe fulgt med i din brevkasse og har selv fået hjælp til mange "problemer" fra dine svar til andre! Du har været en stor hjælp uden du har vidst det ...!

Bedste hilsner
Sanne mor til dreng på 8 måneder


Annonce