Svar: Selv tage flyverdragt på
Hej med dig
Nogle børn vil fint i en alder af 2½ år kunne tage en flyverdragt på selv, mens andre børn fortsat har behov for hjælp til det og det er helt okay. Børn er jo forskellige og udvikler sig også forskelligt motorisk og fleksibilitet må der være plads til :o)
Det er lettest at tage en flyverdragt på, hvis den lægges på gulvet og barnet så sætter sig i åbningen og stikker en fod/ben ned i hvert bukseben. Herefter rejser barnet sig op og kan så tage en arm i hvert ærme og flyverdragten skal så lynes.
Det kan have noget at sige, hvilken model flyverdragt man har. Nogle flyverdragter har en meget lille åbning og så er det svært at sætte sig på den og trække den på. Modsat har nogle flyverdragter en meget stor åbning med dobbelt lynlås - det kan gøre det lettere at sætte sig og få benene i, men kan gøre det sværere for barnet at styre resten og det er svært at lyne to lynlåse ...
Jeg synes som du, at det er ...
... urimeligt, hvis jeres datter ikke kommer med på legepladsen fordi hun bliver frustreret over ikke at kunne få flyverdragten på selv. Naturligvis skal hun motiveres, flyverdragten skal lægges på gulvet som jeg har beskrevet og hun skal have tid til at forsøge sig frem, støttes og opmuntres og hjælpes når det kniber. Det skal hun naturligvis have i institutionen ligeså vel som hjemme - jeg er helt enig med dig.
Samtidig tænker jeg også at øvelse jo gør mester, det arme barn, hun har jo ikke prøvet det før og hun skal jo lige finde ud af hvordan man gør. Jeg er ganske sikker på at hun rigtig gerne vil selv, hun vil være stolt, når det lykkes, men hun skal jo lige have en chance for at lære det :o)
Hvis det fortsat er et problem i institutionen, så synes jeg du skal tale med dem om hvordan du gør hjemme og spørge om ikke de på samme måde kan hjælpe hende igang og så støtte hende, når de kniber :o)
Fortsat held og lykke med hende.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Zoneterapi
Zoneterapi er en alternativ form for behandling, som bruges i flere situationer.
Nogle oplever, at det virker smertelindrende under fødslen, og andre synes, det hjælper, når deres barn græder meget på grund af mavekneb eller lignende.
Zoneterapeuter findes mange steder. Hvis man ønsker at få zoneterapi under sin fødsel, kan man spørge på fødestedet, om en jordemoder kan tilbyde dette. Hvis man ønsker at bruge zoneterapi til sit barn, så skal man selv finde en...
Fostervandsprøve
En fostervandsprøve er en prøve af fostervandet. Denne prøve kaldes også for amniocentese. Når man tager en fostervandsprøve, så er det primært for at undersøge fostervandet for celler, der med ret stor sikkerhed kan fortælle, om fosteret har en kromosomfejl eller kendte arvelige sygdomme.
Fostervandsprøve tages først omkring 16. graviditets uge, da der først på dette tidspunkt er fostervand nok til, at fosteret kan tåle, at man tager de 15-20 ml fostervand ud, som skal bruges...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder

