Svar: Aftensmad - mistet overblik
Kære lettere frustrerede forældre
Der er ingen tvivl om at sygdomsperiode med diarré vil spille ind på appetitten og når jeres børn så samtidig har en alder, hvor de naturligt også lukker munden for skeen, så gør det jo ikke spisningen lettere :o)
Det lyder som om at det vigtigste hos jer lige nu er få mad i jeres børn, så de igen kan begynde at tage på og få deres energibehov dækket. Derfor synes jeg ikke I skal gå så meget op i hvor aldersmæssigt svarende deres indtag er, men mere gå op i at det lige nu handler om at få dem til at spise. Det er derfor rigtig fint, hvis I kan give dem mos, grød osv. og de så spiser - mere end om de spiser mad i stykker og familiemad. I må naturligvis fortsat gerne tilbyde dem frikadeller osv. som I også forsøger med - men er de mest til grøntsagsmos så giv dem det. I kan bruge rester fra aftenen i forvejen eller mose den mad I selv får - I kan også købe middagsretter til dem på glas beregnet til børn på ca 12 måneder.
I takt med at de begynder at spise igen, for fornemmelse af at være mæt, være sulten, at I får en rutine omkring at sidde ved bordet og spise osv. så vil det være rigtig fint at I igen tilbyder mere familiemad. Hvis det lige nu hænger bedst sammen for alle parter at de spises af med en gang grøntsagsmos inden aftensmaden, så er det fint. Så kan I give dem mos og så kan de bagefter sidde med ved bordet og gnave i lidt af den mad I får, lidt frugt eller lignende.
Det er også helt fint at tilbyde dem grød, A38 eller lignende inden sengetid, så de ikke skal gå sultne i seng eller vågner om natten og har brug for mad.
Så mit råd til jer er at I lige nu trækker vejret dybt, tæller til ti og siger til jer selv, at det vigtigste er at de igen begynder at spise. Ikke så stor fokus på 'normal mad' men at det er okay at de får grøntsagsmos og stadig hjælpes med skemad. Det er også okay at I i ...
... denne periode lader dem få lidt mad inden I andre spiser, så I hjælper dem med at holde koncentrationen og netop få maden indenbords. Så må opdragelse og familiemad lige nu komme i anden række.
En plan for dagen ser således ud:
Morgen 7.30: Havregrød, sødmælk af kop
Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, evt. frugtmos hvis det er lettere at få i dem, vand af kop
Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, det er fint at holde sig til dette i en periode, hvis de så spiser mere. Ved siden af må de dog stadig meget gerne få et kvart stykke rugbrød, en frikadelle eller lignende at gnave i. Vand af kop
Eftermiddag 15-16: En portion tykmælk med frugtmos, rugbrødsdrys, müsli eller lignende, ½ bolle med smør og frisk frugt i hånden, vand af kop.
Aften 18: Grøntsagsmos og udgangspunktet er jeres mad, igen er det fint at tilbyde frikadeller eller lignende ved siden af, evt. give dem lidt af jeres mad at gnaske i, når I inden I alle sætter jer til bords har sørget for at give dem den mos, de gerne vil spise og har godt af at få i øjeblikket. De kan i princippet spise det samme som jer, retter med hakket kød er dog fortsat let at gå til - det kan være lasagne, frikadeller, farsbrød, medister, kartoffelmos og millionbøf, madpandekager osv. Ligesom de også kan spise fiskefiletter, laks, torsk eller andet. Udgangspunktet er som sagt jeres mad men I må gerne give dem mos, så I er sikre på at de får lidt indenbords.
Tilbydes en frugtgrød med sødmælk til dessert, så de ikke skal gå sultne i seng. Sødmælk eller vand af kop.
Puttes til natten evt. med en flaske
Jeg håber at I hermed har fået lidt ro på i forhold til at komme videre og føler at det er okay, at børnene er lidt senere igang med familiemaden, at I føler jer trygge ved at det er okay at give dem mos og hjælpe med at få maden indenbords :o)
Fortsat held og lykke med dem.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Efterfødselsreaktion
Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.
Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...
Tvillingefødsel
Det er altid noget ganske særligt at få et barn, men at få to på en gang er noget helt specielt.
En tvillingefødsel skal helst foregå på en specialafdeling, fordi der ved fødsel af to børn er større risiko for komplikationer. Cirka halvdelen af alle tvillingegraviditeter bliver afsluttet med planlagt kejsersnit, og når du er i 36. graviditetsuge, vil du ofte få svar på, hvorvidt du kan føde vaginalt, eller om det anbefales, at du føder ved planlagt kejsersnit.
Man...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Vi vil bare sige dig tusinde tak!! Det er uvurderligt, at du findes og giver så mange gode råd! Men det bedste er, at du er så anerkendende i dine svar om alverdens små og store problemer hjemme i de små familier. Det er en rigtig rar følelse, at man ikke behøver holde sig tilbage, når man skriver til dig, fordi du aldrig dømmer i dine svar. Så tusinde tak for en fantastisk brevkasse!
Hilsen drengens forældre

