Svar: I tvivl om kosten
Kære Henriette
Det lyder ganske rigtigt, at din datter er begyndt at blive lidt træt af at få samme slags mad og med den alder hun har nu, er det en rigtig god idé at tilbyde hende meget større variation og mere og mere udgangspunkt i den mad I andre spiser.
Hendes mælkeindtag er fortsat stort og det lyder umiddelbart ikke som om at hun drikker for store mængder mælk. Måske skulle du prøve at tilbyde skemad først og så mme efterfølgende, så du på den måde giver bedre plads til begge ting. Det er således også en god idé at lade din datter spise f.eks. kun 1 dl. grød eller mos og så følge efter med en flaske inden lur, i stedet for at lade hende spise 1½ dl. grød eller mos og hun så afviser flasken bagefter.
I forhold til hendes alder lyder det også helt relevant at tilbyde hende skemad 3 gange dagligt og du må meget gerne begynde med de lidt grovere grødtyper som havregrød, øllebrød og flerkornsgrød. Det samme gælder grøntager, hvor hun nu skal have mange flere forskellige og også skal begynde med lidt kogt kød og fisk i grøntsagsmosen.
Hakket kød er lettest at bruge i starten fordi det let moses ud, endten med en gaffel eller igennem en persillehakker eller blender. Hakket kød kan være kylling eller kalkun som er mildt og godt at begynde med, men også svinekød, oksekød, lammekød osv. alt kan bruges - det handler om at variere og lade barnets mad tage udgangspunkt i familiens mad.
Indmad som lever og hjerter kan koges og også bruges og blandes i grøntsagsmosen og det kan også blandes i farsen til kødboller og dermed indgå som en del af den mad hun naturligt får. Indmad har bla. et højt indhold af jern.
Fisk kan også koges i ovnen eller i en gryde og det moses meget let med en gaffel. Du kan give laks, makrel, sild, tun (fra dåse), torsk, rødspætte, torskerogn osv. Alt slags fisk er godt både frisk og frossent - alle eventuelle fiskeben skal naturligvis fjernes.
Af grøntsager kan du lave mos af: Blomkål, gulerod, broccoli, squash, ærter, majs, porrer, kål af forskellig slags, selleri, pastinak, persillerod osv. Rodfrugter smager af noget og mange børn kan rigtig godt lide dette så det kan være en god idé at lave f.eks. en rodfrugtmos hvor du blender f.eks. gulerod, knoldselleri, persillerod og pastinak - kog det mørt, hæld lidt af kogevandet ...
... fra og blend det med lidt fedtstof og evt. lidt mælk - evt. mme, for at energiberige det lidt og gøre det lidt mere lækkert i konsistensen.
Du skal være opmærksom på at selleri, spinat, fennikel og rødbede indeholder nitrat. Din datter må meget gerne få disse grøntsager, de er rigtig gode til at give smag, men det er vigtigt at de ikke udgør mere end 1/10 af portionen. Hvis I en dag skal have laks og spinat eller laver en kartoffel/selleri suppe eller lignende, hvor en af de nævnte grøntsager udgør en større del, så må hun meget gerne få det, men der bør så gå 14 dage inden hun atter tilbydes nitratrige grøntsager.
Hvis du laver lidt sovs med sødmælk, så må din datter gerne få lidt af dette på sin grøntsagsmos, det kan give lidt smag og gøre det lidt mere interessant for hende. Men af kop synes jeg du skal bibeholde vand, det er den bedste tørstslukker og vigtigt at hun lærer at drikke det.
Du må også gerne begynde at tilbyde hende lidt brødskorper, agurkestænger og lignende i hånden, som hun kan opbløde med lidt spyt og øve sig mundmotorisk på. Brødskorper kan være tvebakker, skorpen fra et brød, du kan købe et helt mørkt rugbrød og skære nogle humpler som du rister i ovnen. Frugt kan være appelsinbåde, kiwi, blommer, fersken eller lignende lidt blødere frugt, som ikke så let knækker og kommer galt i halsen.
En plan for dagen med udgangspunkt i dine tider kan se således ud:
Tidlig morgen 05.30: Flaske med mme
Morgen 7-7.30: Havregrød, vand af kop.
Puttes til morgen/formiddagslur
Formiddag 11: Grød eller grøntsagsmos, evt. begynde med lidt kogt kød eller fisk i mosen, tilbydes lidt agurkestænger, brødskorper eller lignende i hånden, vand af kop.
Tilbydes flaske og puttes til middagslur ca kl. 12
Eftermiddag 15.30-16: Tilbydes lidt blød frugt i hånden ligesom om formiddagen, evt. lidt frugtmos og en flaske med mme
Powernapper ½ times tid
Aften 18: Grøntsagsmos og stille og roligt med lidt kogt kød eller fisk, udgangspunkt i jeres mad, lidt sovs osv. som ovenfår beskrevet. Vand af kop.
Puttes til natten med en flaske ca kl. 19.30
Sen aften 23-24: Flaske
Sover til næste morgen tidlig uden mælk.
Jeg håber at denne plan giver dig en idé om, hvordan en dag kan skrues sammen og at du hermed er hjulpet lidt videre på vej.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Bad, de første gange
Det spæde barn kan komme i bad ret hurtigt efter fødslen og ofte beder mange om at få hjælp til det første bad, imens man endnu er på barselsafsnittet.
Når I beslutter jer for at bade jeres barn, så er det rigtig godt at have nogle faste rutiner:
- Et babybadekar er en god idé, nogen vælger også at bruge en speciel babyspand. Det vigtigste er at karret er afgrænset i størrelsen, det giver barnet lidt tryghed.
- Det er en god idé at tilbyde barnet...
Ufrivillig natlig vandladning
Når børn tisser i sengen om natten, så kalder man det ufrivillig natlig vandladning, sengevædning eller Enuresis. Og der kan være flere årsager til at børn tisser i sengen om natten.
1. Arvelighed. Hvis mor og/eller far har tisset i sengen om natten, så er sandsynligheden for at barnet kommer til det større.
2. Hormoner. Det antidiuretiske hormon (ADH) udskilles fra hjernen om natten og skal nedsætte urinproduktionen om natten. Men nogle børn er lidt længere tid...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.