Svar: Brystbetændelse !?
Kære Elisabeth
Hvorvidt det er hensigtsmæssigt at blive ved med brystpumpen eller ej, afhænger helt af hvordan du i øvrigt oplever din amning og hvordan din datter er til at spise hos dig. I princippet er din datter den bedste til at stimulere og tømme dit bryst og det er rigtig vigtigt at du ammer så meget du kan, selvom du har tegn på brystbetændelse.
Hvis du oplever at din datter ikke er i stand til at få dit bryst tømt godt nok eller hvis hun generelt har problemer med at få fat i brystet, så vil det være rigtig godt at bruge brystpumpen, så mælkekamrene bliver tømt.
Hvis man stimulerer med brystpumpe imellem amninger for at øge mælkemængden yderligere, så vil det normalt være nok kun at gøre det i 1½-2 døgn - herefter vil mælkemængden komme op og barnet vil få den mængde det har behov for og vil herefter normalt selv skulle kunne opretholde mælkemængden igen. Spørgsmålet er derfor om du lige nu overproducerer og derfor ikke har fået 'tømt' brystet tilstrækkeligt i forbindelse med amning, hvorfor du så nu har fået tegn på brystbetændelse eller tilstoppede mælkegange ...
Jeg synes du skal forsøge med følgende råd:
* Sørg for at holde brystet varmt, læg evt. et varmt omslag, sid med en varmpude eller lignende på brystet inden du skal amme eller malke ud, så mælken flyder lettere.
* Brug en BH i bomuld, som passer i størrelsen, den må ikke stramme og bør ikke indeholde bøjler eller lignende, der kan presse ind på brystet
* Læg din datter til brystet og brug forskellige ammestillinger. Du skal prøve at lægge hende til brystet, så hendes hage ligger der hvor knuden og det røde område er. Det vil sige at hvis området er på ydersiden af brystet, så skal hun lægges til i tvillingestilling, hvis det er under brystet, så skal I ligge ned og amme. Hvis det er ind mod kavalergangen, så skal du amme i den traditionelle stilling hvor hun ligger i din favn og hvis det er på oversiden af brystet, så er det faktisk en rigtig god idé at lægge hende på puslebordet med ...
... hovedet ind mod dig og så amme stående imens du læner dig hen over hende.
* Hvis du efter at have ammet din datter fortsat tydeligt kan mærke knuden i brystet og den således ikke er blevet mindre, så vil det være en rigtig god idé at du bruger brystpumpen. Samtidig kan du så massere ganske let på det lidt ømme og røde område i små cirkler for at få mælkeknuden løsnet og mælken til at løbe ud. Hvis du efter amning tydeligt mærker forskel på mælkeknuden, så behøver du ikke bruge brystpumpen.
* Tag også et varmt bad og lad bruserens stråler sammen med dine hænder massere brysterne og de mælkeknuder der er. Den mælk der løber ud lader du bare løbe. Igen rolige og bløde bevægelser, det er ikke skuldermyoser der skal masseres men brystvæv :o)
* Læg dig på ryggen, så du slapper helt af og brystet falder lidt ud til siden, lad din mand ligge ved siden af dig og massere dit bryst stille og roligt, evt. med en lille smule olie på hænderne - igen bløde bevægelser for at få løsnet og få 'hul' på de stoppede mælkegange
* Brug ammeindlæg af uld, så brysterne mellem amning også er varme og holdes tørre. Undgå træk på dine fødder og hænder, brug sutsko indendøre.
* Hvis du bliver ved med at have feber eller hvis der er sår på dine brystvorter, så er der sandsynligvis tale om en infektiøs brystbetændelse som kræver behandling med antibiotica. Du skal her være opmærksom på at du skal have det der hedder Dicillin. Mange læger udskriver Primcillin og det virker ikke godt nok.
Selvom man har brystbetændelse og evt. også får antibiotica, så er det vigtigt at blive ved med at amme. Det er som sagt barnet som arbejder bedst med brystet og stopper man amning, så er det meget sandsynligt at tilstanden bliver meget værre og evt. udvikler sig til en brystbyld.
Hvis du har mange smerter, så må du tage lidt smertestillende, du kan tage 1g paracetamol 4 gange dagligt (pamol, panodil, pinex) og du kan tage 200mg ipren 4 gange dagligt sammen med.
Jeg håber du hermed er hjulpet videre på vej:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fladt baghoved
Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...
Arp
Arp er betegnelsen for nogle gulbrune skæl, som mange børn får i hovedbunden, på panden eller i øjenbrynene. Det er døde hudceller som bliver afstødt. Det smitter ikke og det har intet med hygiejne at gøre.
Arp i hovedbunden kan fjernes ved hjælp af en lusekam. Du kan med fordel massere lidt uparfumeret babyolie ind i barnets hovedbund. En let massage stimulerer blodcirkulationen i hovedbunden, hvilket er godt både for forebyggelse og helbredelse af arp.
Evt. arp...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

