Svar: Min søn er meget farsyg, er det normalt?
Kære H. Dahl
Der findes flere teorier om børns udvikling, hvor netop beskrivelsen af, hvordan barnet knytter sig til henholdsvis faderen eller moderen bliver beskrevet. Der er også lavet undersøgelser, der viser hvordan vi som forældre leger forskelligt med vores børn, alt efter om vi er mor eller far og om det er en datter eller søn vi har.
Både piger og drenge finder ofte deres far mere interessant end moderen fordi faderens måde at omgås barnet på, ofte er præget af leg. Når barnet er helt lille er det i form af lege med pludselige lyde, ”svingture” der kilder i maven og hos de lidt større børn er mænd særligt interessante, fordi de opmuntrer til at løse motoriske og intellektuelle udfordringer. Fædre og børn løber efter hinanden, fanger hinanden, driller og provokerer for sjov. Forholdet er præget af overmod og opdagelser.
I forholdet mellem mor og barn er ...
... det trygheden, der har betydning. Moderen søges, når barnet er træt og ked af det og trænger til fysisk og emotionel trøst. Moderen leger sjældent lege præget af overmod med reagerer ofte med ængstelse,- ”pas nu på”, ”ikke for voldsomt”, ”hids ham nu ikke sådan op” osv.
Især drenge nærmer sig tidligt deres far, eller mænd generelt, med undersøgende interesse, hvor pigerne er lidt senere ude og ofte gør det på en mere flirtende måde. Pigerne søger ofte også mere fysisk nærhed end drengene. Det er normalt at drenge, når de bliver klar over deres køn, begynder at idealisere deres far og dermed også begynder at adskille sig fra deres mor. Det er et led i deres udvikling at finde ud af at ”jeg er en dreng – mor er en kvinde”.
Din søn er altså helt normal, men hvis du vil vide mere om emnet, vil jeg foreslå dig, at du går på biblioteket og låner bøger om udviklingspsykologi.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Bad, de første gange
Det spæde barn kan komme i bad ret hurtigt efter fødslen og ofte beder mange om at få hjælp til det første bad, imens man endnu er på barselsafsnittet.
Når I beslutter jer for at bade jeres barn, så er det rigtig godt at have nogle faste rutiner:
- Et babybadekar er en god idé, nogen vælger også at bruge en speciel babyspand. Det vigtigste er at karret er afgrænset i størrelsen, det giver barnet lidt tryghed.
- Det er en god idé at tilbyde barnet...
C-Vitamin
Vitamin C findes i frisk frugt, grøntsager og kartofler. Danske børns indtag af vitamin C er normal tilstrækkeligt og Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor ikke ekstra tilskud af vitamin C til mature børn.
Præmature børn, dvs. børn født før 37 uge har mindre depoter af jern, vitaminer og mineraler end mature børn. Det gælder især for de fedtopløselige vitaminer A, D, E, K, men også for C-vitamin.
På neonatalafdelingerne vil det præmature barn få ekstra tilskud af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

