Annonce

Annonce

Svar: Afføring og bananmos?


18. november 2008

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Maibrit

Sød sammenligning - hans testikel er faldet ned, ligesom mit hjerte :o) Tak for den, det er rigtig dejligt, så er der ingen bekymringer der :o)

Det er helt fint at tilbyde lidt grød af ris, majs, hirse eller boghvede til frokost og du kan komme lidt forskellige frugtmos eller bær mos på som topping. Det kan give lidt smagsvariation og kan være med til at holde maven igang.

Jeg vil umiddelbart anbefale dig at holde lidt igen med bananmos, da det kan virke forstoppende og derfor lidt hårdt for maven at begynde med. Samtidig er det meget sødt og det er en god idé at man holder en lille smule igen med det søde og dermed med ren frugtmos ... Men lidt frugtmos som topping er fint og det kan f.eks. være mos af æble, pære, blomme, svesker, jordbær osv. Du kan lave mosen selv eller ud kan købe babymos på glas.

Alt efter hvor meget grød Valdemar spiser, så kan du overveje om du ikke om aftenen skulle forsøge med lidt grøntsagsmos i stedet for banan. Det kan være mos lavet af de grøntsager I andre får - f.eks. lidt mos af gulerod, kartoffel, blomkål og broccoli som du mixer forskelligt, så han igen får lidt smagsvariation. Det er bedre at tilbyde ham f.eks. 3/4 dl. grød/mos 2 gange dagligt, end at lade ham spise f.eks. 1½ dl. en gang dagligt, selvom det mængde mæssigt giver det samme.

En plan for dagen kan se således ...


Annonce

... ud:

Tidlig morgen 06: Ammes og sover lidt videre

Formiddag 9.30: Ammes og puttes til formiddaglur

Frokost 12: Grød af ris, majs, hirse, evt. topping af forskellig frugtmos, vand af kop

Ammes og puttes til middagslur ca kl. 13

Eftermiddag 16-17: Ammes

Powernapper ½ times tid


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Aften 18: Grøntsagsmos med udgangspunkt i de grøntsager I andre spiser, vand af kop.

Ammes eller får en flaske og puttes til natten ca kl. 20

Sen aften 24: Ammes

Begynder måske at kunne sove fra 24-06, mange børn er dog omkring 6 måneder inden de kan forventes at kunne dette.

Jeg håber denne plan hjælper dig lidt videre og giver lidt indblik i hvordan en dag kan skrues sammen, så han indtager mest mulig mad og mælk om dagen og ikke behøver søge det hele natten :o)

Med hensyn til afføring og hyppighed, så afhænger dette meget af hvor meget skemad han får. Det er normalt at der kan gå et par dage imellem afføringerne, men jeg synes ikke der skal gå mere end 3 dage imellem, så skal man være opmærksom på om barnet kan have behov for mere væske, varieret kost og evt. afføringsmiddel - her vil man ofte give laktulose. Det er vigtigt at barnet ikke får forstoppelse, da det påvirker lysten til mad og barnets trivsel generelt, så ved tegn på forstoppelse må man forsøge at behandle dette.

Håber du hermed er hjulpet videre, rigtig god weekend:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Søskende

Det er helt normalt at der kan opstå jalousi, når der pludselig kommer en lille ny, som kræver at få noget af den opmærksomhed, der tidligere var forbeholdt storesøster eller storebror. Her er lidt råd til hvordan du kan imødegå nogle af de problemer der kan opstå:

- Husk at give den store opmærksomhed. Vær opmærksom på at den store har savnet dig imens du har været indlagt med den lille ny. Gør familien opmærksom på at de gerne må komme med gaver til den lille, men det er næsten...

Læs mere i Babylex

Rodfrugter

Især i de kolde efterårs- og vintermåneder er rodfrugter rigtig gode. Rodfrugter er sunde, nærende og giver god smag til mange vinterretter og så har de farver og en naturlig sødme, som mange børn sætter stor pris på.

Pastinakker og jordskokker er lyse, gulerødder orange, og rødbeder har en farve, der kan variere fra det violette over i det vinrøde, alt efter hvordan de tilberedes.

Det danske klima er godt at dyrke rodfrugter i og det er som udgangspunkt en god idé...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak ... endelig én der kan give præcise råd og som ved hvad du taler om. Tusind tak.

Venlig hilsen Mette, førstegangs mor


Annonce