Brev:

En hel nats søvn?

---

Kære Sundhedsplejerske

Vi har en glad, livlig, nuttet og skøn lille pige på 17 måneder. Hun er et rigtig livsstykke - med meget energi.

Hun blev født 14 dage over tid og var lille, tør og lidt tynd da hun kom ud. Og hun fik desværre kramper 10 timer efter fødslen. Hun var indlagt på neonatalafd i 7 dage, hvor hun lå i kuvøse - fik scanninger og div. penicillinkure for at fjerne kramperne. Lægerne kom til den konklusion at det måske var en blodprop i hjernen, der var årsag til kramperne - men faktisk er intet sikkert. Vi vil aldrig vide med sikkerhed, hvad der var grunden til det.

Lægerne varslede, at spasmer kunne være en bivirkning ved blodproppen, men at et spædbarns hjerne er ren og derfor ikke tager så meget skade som en voksens hjerne ville.

Nå, men status er at hun - heldigvis - har udviklet sig helt fantastisk flot. Ingen tegn på spasmer. Hun sad selv som 5 mdr, gik som 10 mdr - startede med galop-hop som 15 mdr. Så alle mine bekymringer om grovmotorikken er indtil nu gjort til skamme. Ligesom hendes finmotorik er meget veludviklet. Begyndt at pege som 9 mdr, Sætter nu "dutter" i plastplader og tegner med et greb, som en 3/4 -årig.

Sprogligt siger hun: Hej, Her, Der, A det?, BAR ( far) Mar (mor), mamar ( mormor), Hen? ( hvor er det henne). Men jeg synes at hun bruger sin krop meget i kommunikationen, mere end hun bruger sit sprog. Fx siger hun ikke, at en hund siger "vov", men hun rækker tungen ud af munden og vrikker med numsen og siger som en glad hund (hvis du forstår), en elefant er: en hånd på næsen, sommerfugl er to hænder som flyver, fisk er hænder som bølger op og ned... osv.

Hun forstår utrolig mange ord - og kan pege på dyr, genstande og mennesker, når vi spørger "hvor er...?" , men siger altså ikke så meget forståeligt endnu. Dog pludrer hun meget. Hun er begyndt at sige lange sætninger, og nogen gange ryster hun på hovedet til sidst, som om hun er ved at forklare noget som man ikke må, eller som hun ikke vil.

Vi synger meget, og hun forventer en sang, hver gang vi møder et dyr, som hun har hørt en sang om. Dette viser hun ved at danse lidt med kroppen, og kikke opfordrende op på mig.

I vuggestuen siger de at hun er meget glad, livlig og går rundt og småsynger mens hun leger.
Pædagogen udtalte at de udover hendes motorik, var imponeret over at hun som 12 mdr var begyndt at lege "lade-som-om" lege. fx putte dukken, give den mad...

Mit første spm: Skal jeg være bekymret for hendes sproglige udvikling? Kan jeg gøre noget for at få hende til at sige mere, og ikke bare bruge kroppen?
Hun førsøger ofte at efterligne det vi siger, men det er som om, at der er lyde som hun ikke kan sige endnu. (Fuglen siger fx MAM MAM MAM i stedet for pip pip pip. Så det er rytmen ...

---

---

... hun kan efterligne og ikke lyden)

Udover det sproglige har jeg et spm omkring søvn.
Jeg har ammet hende lige indtil nu. Altså fuld amning til og med 6 mdr. Derefter aftentår, og det er endt ud i en masse små natteslurke.
Hun sover i en seng ved siden af vores seng. Enten min mand eller jeg sidder hos hende og holder i hånd indtil hun er faldet i søvn.
Hun falder i søvn i sin seng kl. 19.45-20.00, men vågner allerede efter 2½ time, rejser sig hurtigt op i sengen og græder højt.

Måske er hun bange for at være alene? Der skal ofte bare fysisk kontakt eller en sagte Shhh til at få hende til ro igen.
Min mand har fast 2-3 ture inde hos hende inden vi går i seng. Han går ofte ind og holder om hende i 10 sekunder og så læner hun sig tilbage og vil ned i sin seng igen. Så sover hun videre.
Det gentager sig med ca 2 timers mellemrum, indtil hun kl. 2.00 eller kl.3.00 kommer over i vores seng.

Nu er det en uge side jeg helt stoppede med at give bryst om natten. Hun får stadig mælk kl. 19.15 (plus lidt frygt grød) efter aftensmad (kl.18).
Min mand har taget tjansen med at få hende til at vænne sig fra at hyggesutte, og det er gået rigtig godt. Hun har ikke rigtig brokket sig, men vågner stadig hver 2 time og smågræder. Kl. 4 er hun dog så sulten, at vi har taget hende op, og givet hende lidt yoghurt eller a38 (hun peger selv på døren og trækker os ud til køleskabet).

Når hun sover i vores seng er hun mere rolig, og så længe hun kan mærke en hånd eller har mit hår at nusse i, sover hun trygt og godt. Så jeg fornemmer at det handler meget om tryghed. Men min mand synes ikke at der er plads til hende i sengen, og det forstår jeg godt. Min egen teori er at hun stadig kan "huske" kuvøse tiden og derfor har det bedst når hun er tæt på os, men ... jeg ved ikke om der er forsket børn i konsekvenser af kuvøsen.

Nu er vores spørgsmål:
Hvordan får vi hende til at sove igennem i sin egen seng? Hvordan får vi hende til at sove længere end 2 timer uden smågråd/ klynk? (Det er ikke bare klynk i søvne, for hun står op i sengen og kalder på os. Og det har altid været sådan. Hun har aldrig sovet i en lang sammehængende periode.)

Måske hjælper det at amningen er stoppet om natten... Og måske skal hun vænne sig til det og vi skal give tid...?

Hun har meget faste rytmner, og vi giver hende sund og varieret kost. Vi kan dog allerede mærke at morgenmaden spises med en større appetit efter jeg er stoppet med natamning.
Hun er meget lille af sin alder, men vores sundhedsplejerske siger at hun har arvet min lille størrelse, og at der er fin overensstemmelse ml vægt og højde, selvom hun er lille nips.

Et langt brev, men jeg håber jeg har fået det væsentlige med, så du kan vurdere og vejlede os.

Med venlig hilsen
Lone

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---