Annonce

Annonce

Svar: Spørgsmål om mme, sidde i høj stol mv.


19. november 2008

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Tobias' mor

Du kan sagtens forsøge at tilbyde Tobias flaske lige når han vågner af lur og så prøve med lidt skemad inden han skal sove igen, det vil være helt fint.

Du har ret i at han bør få mindst 500ml mme dagligt (gerne mere, det er et minimum, de fleste børn drikker ml 750-1000ml) og ved siden af dette, kan han så få skemad, som også gerne må være lavet med mme og han kan få sit væskebehov dækket ved at drikke vand af kop.

Det er umiddelbart en god idé at tilbyde ham ½ dl. grød/mos to gange dagligt med den alder han har nu, så han stille og roligt kommer igang med skemaden og vender sig til at spise andet end mælk. Det er dog en balance, for du skal jo finde ud af at tilbyde ham andet en mælk, som han er lidt træt af og modsat skal han jo også stadig have sin mælk og gerne sove godt om natten ...

Det er normalt i forhold til hans alder at han f.eks. får en lille smule skemad om aftenen, så en flaske at sove på og så en flaske igen sen aften omkring midnat. Kunne det ikke tænkes at han, hvis han kun har drukket 120ml inden sengetid, vil drikke 200ml omkring midnat? Altså gør det ikke noget hvis han efter skemad ikke drikker helt så meget, så indhenter han det på et andet tidspunkt og måske netop sen aften fordi han der kan drikke mere eller mindre i søvne. Du kan altså give ham den sene aftensflaske uden at han melder sig selv og på den måde få ham fyldt ekstra op og satse på en mere sammenhængende nattesøvn efterfølgende.

Med hensyn til høj stol, så vil de fleste børn omkring 6 måneders alderen kunne sidde kortvarigt i den. Det vil sige imens de tilbydes skemad og derefter skal de ned på gulvet igen. Nogle børn er stærke nok i ryggen inden, andre lidt senere, du må se på hvordan Tobias virker, han lyder jo til at være meget godt med motorisk.

Hvis du sætter ham op i stolen, så skal han sidde med rank ryg, han må altså ikke falde forover med det ...


Annonce

... samme. Det kan godt være at han til at begynde med holder sig rank og det er rigtig fint, så må han gerne sidde der, men når han så falder forover eller falder til siden fordi han ikke længere har kræfter nok i rygmusklerne til at holde sig siddende, så skal han igen på gulvet.

Det samme gælder i barnevognen. Hvis du har en barnevogn, hvor der følger et lille rygsæde med, så kan du godt lægge ham op af det en gang imellem, så han kan kigge ud på verden. At ligge let eleveret vil være dejligt for ham af og til. At sidde rigtigt op i vognen, hvor han sidder ret op og ned og holder i vognens sider imens I kører må komme an på en prøve. Igen gælder at de fleste børn vil kunne omkring 6 måneders alderen, andre først lidt senere.

Med hensyn til lege og udvikling, så er bevægelege rigtig godt, netop fordi det styrker hans motorik og det er her rigtig dejligt at I går til babysvømning også :o)

Bevægelege kan være:


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

- cykelbevægelser, hvor barnet selv er med til at cykle med sine ben imens man støtter om underbenene. Du kan synge 'hjulene på bussen' imens.
- at gribe omkring barnets hænder og håndled og lade barnet selv trække sig op fra rygleje, først til siddende stilling og derefter helt op at stå.
- at støtte om barnets lægge og bøjede knæ og hofte og hjælpe barnet med at dreje underkroppen fra side til side
- at forsøge at få barnet til at dreje om på siden, ved at vise det noget interessant legetøj.

Du kan købe bogen "leg med din baby" og du kan også købe en dvd om babygymnastik - stimulastik hedder den.

Ellers er legetøj ud over barnets egen krop og kontakten med dig: Spejl, tøjdyr og gribedyr af stof og evt. med lys og lyd, ting som ruller f.eks. bolde med vand. Man kan finde rigtig mange skønne legeting - gå efter legetøj til børn på ca 6 måneder, så kan I bruge det lidt længere tid :o)

Jeg håber du hermed er hjulpet lidt videre på vej, fortsat held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Fiskeolie og børn

Fiskeolie eller det der også hedder Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk. De er livsnødvendige for os mennesker, både for børn der skal vokse og udvikle sig og for ældre der skal "vedligeholdes". Derfor skal der være omega-3 fedtsyrer tilstede i vores kost.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at du selv spiser og også giver dit barn fisk 2 gange om ugen som hovedmåltid. Derudover næsten hver dag som pålæg til frokost.

Det er vigtigt at variere...

Læs mere i Babylex

Rygning

Når mødre ryger passerer nikotin og andre giftige stoffer fra tobakken over til barnet via modermælken. Derfør bør kvinder der ammer ikke ryge.

Passiv rygning er farligt. Det er vigtigt at det lille barn ikke udsættes for tobaksrøg. Det er vigtigt at begge forældre er bevidst om at have et ansvar i forhold til at beskytte barnet mod tobaksrøg. Vokser et barn op i et hjem, hvor den ene eller begge forældre ryger, har barnet stor risiko for at få mellemørebetændelse og udvikle...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit svar ang. vores datter. Jeg tror virkelig, at du ramte plet med dit svar!

Mor til sensitiv pige på 4 måneder


Annonce