Svar: Grøn afføring og mad
Kære Linda
Dejligt at høre, at du kunne bruge mit sidste svar :o)
Det er altid svært med mad og rytme, når man er inde i en periode med forkølelse og sygdom og det er helt fint, at I derfor tilbyder lidt ekstra mælk og giver lidt grød osv. så I er sikre på at Freya får noget indenbords. Det forstår jeg godt.
Det er dog samtidig vigtigt at jeres datter tilbydes så stor variation som muligt, jo mere forskelligt I kan få hende til at smage på, jo bedre er det. Hun bliver mere og mere selektiv og selvstændig, vil vise mere og mere egen vilje og lukke munden og skubbe skeen væk, så for at forebygge kræsenhed, er det altså rigtig vigtigt at I nu sørger for at tilbyde stor variation ... ellers bliver det rigtig svært.
Det er rigtigt at hun lige nu spiser mest brød, grød, frugt og mælk og det er ikke varieret nok. Hun har brug for også at få kød, fisk og grøntsager og det er vigtigt at I forsøger at få dette i hende. Så gør det ikke så meget om det er grøntsagsmos med kød eller fisk eller om I lader hende gnave sig igennem en kartoffel eller en broccolibuket og en ½ frikadelle. Men kød, fisk og grønt skal hun altså have. Det er altså en god idé ikke at erstatte aftensmaden med grød, men i stedet tilbyde hende det samme som I andre spiser og hun kan med den alder hun har, spise de mest ...
... almindelige børnevenlige retter: lasagne, spaghetti med kødsovs, boller i karry, farbrød, laks med pasta, fiskefiletter, frikadeller osv. Hvis det så ikke er nok, så kan hun efterfølgende, som en del af putteritualet blive tilbudt en godnatgrød eller en portion tykmælk. Men den rigtige mad skal I første række :o)
Det er fint at hun er begyndt at spise lidt brød, I kan bage boller og komme grøntsager i dem, så hun via brøddet også får lidt ekstra. I kan også med fordel bruge grøntsagsmos som smørbar pålæg, ligesom også fiskepålæg er vigtigt. Det kan være makrel, rognguf, sildepostej, tun eller lignende. Og I kan give hende stykker af frikadelle (kød eller fiskedelle), pølse, fiskefilet eller lignende, som hun også fint kan spise.
At hendes afføring er grøn og hyppig skyldes sandsynligvis at hun i forbindelse med sin forkølelse har lidt mavevirus. Hvis det er meget, så kan I tale med lægen om hvorvidt det er relevant at aflevere en afføringsprøve og finde ud af om det er noget man kan gøre noget ved.
Men ellers er det en god idé at variere hendes indtag også for hendes mave-tarmfunktions skyld, hun skal have alle slags fødevarer nu. Hold mælkeindtaget nede på 400-500ml dagligt, så I er sikre på at der er plads nok i maven til anden mad.
Håber I hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fedtcreme - fedtprocent
Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...
Svangerskabsforgiftning
Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.
Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg ved, at du ikke kan træffe beslutninger på vores vegne, men alligevel vil jeg meget gerne høre dine tanker ud fra din erfaring og viden om børn ...
Dine tanker har tidligere hjulpet os med en afklaring og en beslutning, som set i bakspejlet var den helt rigtige - for os alle tre.
Håber, du igen kan hjælpe os videre mod en beslutning.
Mange varme hilsner,
Hønemor

