Svar: Pottetræning - 21 mdr.
Hej med dig
Din dreng er kun 21 måneder og det er meget tidligt at blive renlig. Det betyder naturligvis ikke at han ikke kan være parat og skal støttes i dette, men du skal være opmærksom på at det hører til sjældenhederne at børn bliver renlige i denne alder. De fleste børn er faktisk ikke parate før de er omkring 3 år ...
Din dreng er igang med at finde ud af hvordan han virker, han er ved at blive opmærksom på sig selv, sit eget køn og han ser hvad de andre børn gør og vil gerne prøve at gøre ligesom dem. Det er dog ikke ensbetydende med at han fysiologisk er parat til at træne renlighed.
Når børn er ved at være parate til at blive renlige, så skal man lægge mærke til hvor barnet er henne i processen. Renlighed har tre faser. Først kommer barnet og meddeler at det har lavet i bleen og gerne vil have en ren ble på, dernæst begynder barnet at fortælle at "nu tisser jeg" og tilsidst når barnet at sige til lige inden. Et andet godt tegn er, at han kan holde sig tør i mindst 3 timer. Det er tegn på at hans blærer kan 'holde sig'.
Det er fint at bruge et toiletsæde, han må gerne sidde på toilettet og du kan evt, købe en lille skammel som han kan stige op på, så han kan kravle op på toilettet selv. Men du skal se det som sjov og leg mere end som renlighedstræning, fordi han ikke er ældre end han er.
Derudover er det vigtigt at han bibeholde bleen på og at man ikke fjerner den for hurtigt. Det er lang bedre at han ...
... får små succesoplevelser med at have en tør ble, fremfor de nederlag som våde bukser naturligt vil give. Derfor skal bleen ikke af for hurtigt, i stedet kan du give ham en bukseble på, der kan trækkes op og ned som et par underbukser, når han en gang imellem synes det er sjovt at skulle sidde på toilet.
Årstiden taler desværre heller ikke for renlighedstræning, det er langt lettere at træne renlighed om sommeren, hvor han ikke har så meget tøj på. Hvis han kan rende med numsen bar i haven eller bare med et par badebukser på, så ser han og fornemmer han pludselig hvad der sker, når han tisser og begynder at kunne blive opmærksom på at holde sig til han når toilettet. Samtidig kan han nå det, det kan han ikke nu. At tage bleen af et barn om vinteren er synd. Når han mærker han skal tisse og til han når toilettet går der ikke mange sekunder - og skal han så have lange bukser, knapper, flyverdragt osv. af så vil han ikke kunne nå det :o(
Så hverken hans alder eller årstid taler for pottetræning lige nu, jeg synes I skal lade ham prøve, når han viser lyst og interesse men se det som en leg og lade det tage den tid det tager. Det er helt normalt at han lige nu interesserer sig for det, men om en måned viser han måske slet ingen interesse igen :o) Samtidig ved jeg jo også at han jo lige er blevet storebror, I er flyttet og der er generelt sket rigtig meget i hans unge liv, så vent lidt er mit råd.
Fortsat held og lykke med det hele.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sut
Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.
Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...
Brok (hernie)
Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.
Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.
Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Vi vil bare sige dig tusinde tak!! Det er uvurderligt, at du findes og giver så mange gode råd! Men det bedste er, at du er så anerkendende i dine svar om alverdens små og store problemer hjemme i de små familier. Det er en rigtig rar følelse, at man ikke behøver holde sig tilbage, når man skriver til dig, fordi du aldrig dømmer i dine svar. Så tusinde tak for en fantastisk brevkasse!
Hilsen drengens forældre

