Svar: Sut og flaske
Kære Maria
Tillykke med den lille pige og velkommen til :o) Du er bestemt ikke den eneste mor fra udlandet det synes det er rart at få en 'second opinion' med fra Danmark ... :o)
Da din datter kun er 6 uger, så burde det være muligt at lære hende at tage en sut og en flaske, hvis det er et stort ønske for dig. Det vil i givet fald nok være en meget god idé at du vælger sut og flaske af samme model, så hun ikke skal forholde sig til alt for mange måder at sutte på.
Der er dog nogle børn som meget hurtigt foretrækker den ægte vare, hvilket man jo ikke kan fortænke dem i .. så hvis du vil være sikker på at hun tager imod sut og flaske, så skal du altså øve med hende dagligt.
Det er fint at du har forsøgt med forskellige modeller, da det kan have rigtig meget at sige. Der er stor forskel på om det er silikone eller naturgummi, om man vælger en lang eller kort model, en lidt bred model, flad model, rund model og nogle sutter (især flaskesutter) findes også lidt elastiske, hvilket nogle gange er en fordel ...
Jeg ved ikke hvad modeller du kan få i Italien, men jeg ved at f.eks. Pigeon laver sutteflasker med elastisk flaskesut og måske du kan finde noget tilsvarende hvor du bor. At flaskesutten er lidt eftergivelig ligesom brystvorten kan nogle gange hjælpe :o)
Derudover kan det hjælpe at bruge udmalket mælk fordi din datter så kender smagen og kun skal forholde sig til at spise på en anden måde.
Det kan også hjælpe at en anden forsøger sig, f.eks. far. Han forbindes ikke med amning og det virker derfor ikke så forstyrrende at spise hos ham, fordi han jo ikke lugter af modermælk.
Så er det godt at forsøge sig, hvor du holder hende i arm ligesom når du ammer - men igen kan det også nogle gange forstyrre for meget og i stedet kan du prøve at lægge hende ved siden af dig eller holde hende foran dig, så hun ligger mere på dine lår med din ene hånd støttende under hendes hoved og nakke. I kan have fin øjenkontakt på den måde, men hun er tilpas langt væk fra brystet.
Samtidig skal du ...
... forsøge at holde så langt nede på flasken som muligt. Ved at holde helt nede ved skruelåget kan du komme til at påvirke hendes kinder og stimulere til sutning.
Flasken skal også være fyldt med mælk og forsøg at få flaskesutten til at pege op mod ganen, da sutterefleksen sidder der.
Men hensyn til sut, så gælder lidt det samme, at den godt må være lidt lang og elastiske og kunne påvirke hendes sutterefleks i ganen. Det vil være en god idé, hvis du kunne trække en stofble igennem ringen på sutten, så hun har en klud ved ansigtet. Det kan hjælpe hende til at holde sutten bedre fast i munden indtil hun har lært teknikken og det kan også give hende lidt samme følelse som at ligge ved brystet - at hun har noget nær sit ansigt.
Jeg vil lige nævne at jo mere flaske og sut du giver din datter, jo mindre mælk vil du producere og det er naturligvis en overvejelse man altid skal have med :o)
Med hensyn til afføring så er det rigtigt at vi i Danmark siger at børn der ammes 100 pct. ikke behøver have afføring hver dag. Børn der for modermælkserstatning bør dog have afføring mindst en gang i døgnet. Forklaringen på dette er at der er en del affaldsstoffer i modermælkserstatning som skal udskilles, hvor modermælken stort set bliver fuldt fordøjet.
Enkelte børn trives rigtig fint med afføring en gang om ugen eller hver 10 dag. De fleste børn har det dog bedst med at have afføring lidt hyppigere end dette og hvorvidt man skal give lidt afføringsmiddel afhænger helt af hvordan barnet trives. Hvis hun spiser godt, tager fint på og generelt virker fuldstændig upåvirket af afføring en gang om ugen, så er det fint og så skal du ikke gøre noget ved det. Hvis hun derimod får nedsat appetit, har svært ved at holde sin vægtøgning, græder når hun skal af med afføringen og tydeligt har ondt i forbindelse hermed, så kan det være en rigtig god idé at tilbyde lidt afføringsmiddel, så hun trives bedre - simpelthen fordi maven fungerer ;o)
Håber du kan bruge ovenstående lidt videre på vej, fortsat held og lykke med hende.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Rød numse
De fleste børn får ind imellem en rød numse fordi urin og afføring irriterer huden. Nogle børn mere end andre.
For at forebygge rød numse, er det vigtigt at skifte bleen tit og brug af salver og cremer bør altid holdes på et minimum. Lad barnets hud lufttørre og brug kun mild sæbe, når der er afføring ellers vil rent vand de fleste gange være nok.
Tør numsen grundigt også i folderne og brug f.eks. en føntørrer til at lufttørre huden med, men pas på den ikke bliver...
Erstatning - modermælk
Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.
Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

