Svar: Flaske til at falde i søvn på
Kære Claus og Katrine
Jeres drengs store mælkeindtag af flaske er uhensigtsmæssigt af flere årsager.
For det første påvirker hans indtag af mælk hans øvrige indtag af mad. Med den alder han har, vil han naturligt ikke vokse så meget som han gjorde tidligere, han føler ikke sult på samme måde og han bliver også lagt mere selektiv i forhold til mad. Meget mere bliver skubbet væk og munden knibes i. Når han får så meget mælk, som han gør, så vil det naturligt påvirke hans sultfornemmelse og lyst til at spise rigtig mad og det er uhensigtsmæssigt. Han har brug for vigtige vitaminer, mineraler, protein osv. som han kun får ved at spise varieret.
For det andet så er der også en risiko ved at tilbyde mælk aften og nat i forhold til hans tænder. Mælk indeholder mælkesukker og det lægger sig omkring tænderne og vil derfor kunne give ham huller. Det er rigtig synd, hvis hans fine nye tænder skal ødelægges af mælkesukker.
For det tredie, så er der naturligvis også tale om en dårlig vane, som handler om at jeres dreng lærer kun at kunne sove med en sutteflaske. Han forbinder altså flasken med at skulle falde til ro og overgive sig til søvnen og det er naturligvis uhensigtsmæssigt i længen, hvis han kun kan sove på denne måde.
Så med udgangspunkt i dette, så er det en god idé at få stoppet med flaskerne. Det betyder dog ikke at I skal fjerne alle flasker fra den ene dag til den anden, I kan godt forsøge at fjerne en flaske af gangen. Det kan være at fjerne flaske om dagen først, herefter flasken inden midnat og tilsidst så flasken inden sengetid.
Der skal naturligvis sættes noget andet i stedet. Om dagen ...
... skal han have rigtig mad, om aftenen kan han inden sengetid få en kop mælk i en overgang og om natten kan han tilbydes vand, hvis han vågner og er tørstig. Hvis han ikke spiser særlig meget aftensmad, så må I supplere ham med en portion havregrød eller en portion frugtgrød med mælk til dessert, så I er sikre på at han får mad mere end han får mælk. Samtidig skal I også sende nye signaler om at han skal spise og ikke drikke ... :o)
Flasken om dagen synes jeg helt skal væk og så kan I gøre det at I skære indtaget af mælk aften og nat ned, så han stille og roligt får mindre og mindre og tilsidst helt kan undvære. Det vil sige at I stedet for at give 200ml, så giver I kun 150, derefter kun 100 og så kun 50, som han også vil kunne drikke af en kop. Der skal så sættes noget andet i stedet og det kan være at læse en godnathistorie, synge en sang, kærtegne, give ham en bamse at sove med osv. så han stille og roligt får et nyt putteritual som han føler tryghed ved at falde i søvn med.
Vanen bør ændres nu, men I skal naturligvis alle 3 være parat til det ... Forsøg at komme væk fra alle flasker inden han er 18 måneder, - det er helt klart en mulighed og bestemt ikke et urealistisk mål, faktisk er det en meget lang line at få ...:o) I kan overveje om ikke I skal bruge juleferien til at få ændret vanen fuldstændig, hvis I begge er hjemme her og derfor har lidt mere overskud og mulighed for at støtte hinanden. Det er bedst på sigt, at han ikke får sutteflaske.
I kan godt i en overgang give vælling inden natten i stedet for allomin, det er helt okay.
Håber I hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Barselsorlov
I har begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter har I 32 ugers forældreorlov hver, som I frit kan fordele mellem jer. Det er dog kun i 32 uger af jeres...
Kosttilskud - børn
Følgende kosttilskud anbefales til børn:
- D-vitamin tilskud gives til alle børn i alder 0-4 år. Der gives 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen er tildækket om sommeren skal forsætte med D-vitamin gennem hele barndommen/livet.
- Calcium gives til børn, der har mælkeallergi eller til børn, hvor forældrene ikke ønsker at give deres barn mælkeprodukter. Der gives 500 mg dagligt fra 1 års alderen.
- Jerntilskud...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

