Annonce

Annonce

Brev:

Vågner om natten - 10 mdr.


20. november 2008

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Vågner om natten - 10 mdr.

Hej Helen!

Min søn er nu godt 10 mdr. og han har stadig store problemer med at sove om natten. Han er startet i vuggestue for lidt over 1 mdr siden. Indkøringen har været lidt svær, da han er utrolig tryghedssøgende. Han har nu knyttet sig meget til sin kontaktperson i vuggestuen og hun oplever nu det samme som os mht at søge tryghed.

Han har lææænge (i hvert fald 2 mdr) været utrolig klæbrende og leger sjældent alene på gulvet. Selv om vi sætter/ligger os på gulvet sammen med ham, så vil han helst kravle på os, forsøge at rejse sig og måske lege med legetøjet i den ene hånd, så han stadig kan bruge den anden hånd til at holde fast i os med. Han kravler hele tiden efter os og rejser sig op af vores ben. Han vil rigtig gerne at vi går med ham...hvor det er ham der bevæger benene og vi går foroverbøjet og holder hans hænder - til gengæld bliver han sur, når vi må sige stop, når ryggen ikke kan længere.

Han er stor-spiser - der er nærmest ingen bund i ham. 81 cm og 10,5 kg. Han accepterer stadig at spise af ske/blive madet, men alt hvad der ikke er grød og mos, får han selv lov til at putte i munden og det mestrer han rigtig fint. Ingen tvivl om at han synes at dét mad han selv putter i munden er sjovest. Han har ikke fået bryst i 2-3 mdr i dagtimerne - han sagde selv fra, men til gengæld får han bryst om natten.

Han tager ikke flaske, men gerne sut.

En rigtig god nat for os, er når han er puttet kl. 20-20.30 efter en amning, vågner omkring midnat og skal have bryst igen og vågner tidlig morgen ved 4-5 tiden og får bryst igen.

Men sådan går det desværre sjældent. I en lang periode har han ikke ville falde i søvn igen, hvis ikke han fik bryst i munden. Nu har vi prøvet at være lidt mere strikse og nu får han kun mad omkring midnat og igen tidlig morgen og hvis han vågner derudover, så får han ingenting.

I nat vågnede han 5 gange. De første 2 gange var rimelig hurtigt til at få ham til at sove igen, ved at sidde ved hans sidde og lægge ham ned igen og igen. Så vågnede han ved 22-tiden og var vågen og græd i 1,5 time. Så vågnede han ved 1 tiden, hvor jeg ammede ham og lagde ham tilbage i sin ...


Annonce

... tremmeseng uden problemer. Så vågnede han 4.30, hvor jeg tog ham ind i vore seng og ammede ham, men her var han vågen i næsten 2 timer. Han græder og vender og drejer sig og kan ikke finde nogen ro. Når han finder en god liggestilling, så ligger han 20 sek. og så græder han igen og prøver at komme op i kravlestilling.

Der er efterhånden min erfaring, at han sover hverken bedre eller mere af at sove i vores seng.

Mht søvnassociationer, så har han en bamse og sut som han altid puttes med og vi har samme ritual om aftenen. Bad, nattøj, læse lidt, bryst og godnat med sang.

Jeg har læst mange af dine indlæg og jeg er helt med på at vi er seperations-ramt og at han er motorisk urolig og hjernen arbejder om natten. Men er der overhovedet noget at gøre?

Vi ville jo gerne følge din anbefaling og skære midnatsamningen væk nu hvor han er 10 mdr. og vi vil gerne have han sover i sin egen seng hele natten og vi vil gerne kunne trøste ham og få ham til at sove uden bryst og uden opvågninger i 1-1,5 time af gangen.

Vi overvejer at lave gå-til-og-fra modellen indtil han sover, men er tidspunktet dårligt? Vi er parate til at "tage tyren ved hornene", men vi vil jo helst ikke gøre det forgæves, hvis han ikke er modtagelig for det på nuværende tidspunkt.

Han sover normalt 2 timer om formiddagen og 1 time om eftermiddagen. I den senere tid har den sidste lur været omkring kl. 16 og vi vækker ham efter ½-1 time. Og så sover han 20.30 cirka. Han står normalt op ved 6 tiden. Vi ville også gerne have at nr. 2 lur ligger tidligere på dagen, så han kan nå 2 lure i vuggestuen, men er er ikke til at få til at sove før at der er gået 3-3,5 time fra sidste lur. Vuggestuen er ikke så indstillede på at vække ham, hvis han fx sover mere end 2 timer om formiddagen, for som de siger, så er det fordi han har et reelt behov for søvn.

Kan vi gøre noget selv, eller er det igen bare en fase vi skal igennem? Han har altid være enormt tryghedssøgende og ikke så begejstret for at komme i fremmede hænder, men skulle den her seperationsangst-periode ikke snart til at slutte???

Håber på et par gode råd :-)

Venlig hilsen
Christina

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Regntøj

Børn der bor i Danmark har brug for regntøj, når de skal være udenfor og lege, og vejret er mildt og vådt.

Regntøjet skal være vandtæt, men uimprægneret. Det er en god idé at vælge regntøj af tekstil, nylon (polyamid) eller plasttypen polyurethan (PUR). Gå derimod uden om regntøj af PVC som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Spørg evt. i forretningen og bed evt. om dokumentation fra producenten.

Regntøjet skal sidde godt uden at stramme. Det...

Læs mere i Babylex

Tøj tjekliste - Grundudstyr nyfødt

Barnet har brug for tøj, der passer i størrelsen, og som er blødt og behageligt at have på. Hvis tøjet er for småt og strammer, kan barnets bløde knogler påvirkes. Tøjet bør endvidere passe til årstidernes skiften.

Det kan være svært at købe alt babytøjet, imens du er gravid, da du ikke ved, hvor meget din baby måler og vejer. Når den lille først er kommet til verden, så er det lettere at købe tøj i den rette størrelse.

Som grundudstyr til en nyfødt kan...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Selvom jeg kun har sendt dig to spørgsmål, så kan jeg allerede mærke glæden og roen ved at jeg kan skrive til dig.

Tusind tak!
Hilsen mor til dreng på 7 måneder


Annonce