Brev:
Det er nok nakken

Kære Helen
Tak for dit seneste svar ang. vores ked-af-det pige på 2 mdr. Da du nævnte evt. smerter i nakke el. skulder var der ligesom en 10 øre der faldt for mig. Vi havde efterfølgende møde med sundhedsplejersken, som anbefalede at få en kiropraktor til at se på vores datter. Der var pludselig flere ting, der gav mening:
- Problemer og gråd, når hun kom til brystet
- Langvarig gråd, der ligesom kunne standses el. mindskes ved stillingsskift, når hun f.eks. efter mislykket ammeforsøg blev lagt på puslebordet
- Dårlig hovedkontrol og manglende lyst til motoriske udfoldelser
- Sover hele tiden (18+ timer i døgnet)
Vi gik over til flaske for at se, om det kunne hjælpe. Jeg var ked af at opgive amningen, men jeg kunne ikke holde det ud længere, og en kombiløsning var for forvirrende. Både for hende, men også for mig. Der er fortsat problemer med spisningen, og hun er mest glad for flasken, hvis hun ligger på min venstre arm på en bestemt måde, hvor hun kigger væk fra mig. Og helst hvis jeg går rundt i stuen med hende, mens hun spiser. Det kan tage tid at få hende til at tage flasken, selvom jeg har en meget klar fornemmelse af, at hun er sulten. Hun tager flasken, sutter et par gange og græder så. Meget ligesom hun også gjorde, da jeg ammede hende.
Der er gode dage - og så er der dårlige dage. På gode dage græder hun ikke så meget, og spiser (næsten) sit behov på flasken, også selvom jeg bruger "den forkerte arm" eller bare sidder stille i sofaen med hende. På dårlige dage er gråden meget dominerende, og hun spiser markant mindre.
Jeg er godt sur. Jeg er ...
... vred på lægen, som stikker en kolik-diagnose ud, uden at have undersøgt hende grundigt nok. Små børn skal åbenbart skrige i 3 måneder for at udelukke 3-måneders-kolik for at gøre sig fortjent til en ordenlig behandling. Jeg troede, at kolik var en udelukkelsesdiagnose og ikke noget, der bare bruges pr. automatik.
Jeg er også vred på mig selv, over ikke at have set alle de tegn, der nu virker så tydelige. En dag hvor hun havde grædt i over en time, lagde jeg hende vred og frustreret på en madras i stuen og forlod hende: Så kunne hun ligge og skrige, det hysteriske møgbarn. Jeg sad inde i soveværelset et par minutter, og da jeg kom tilbage, græd hun selvfølgelig stadig. Når jeg lukker øjnene, kan jeg se hele situationen for mig igen, og jeg bliver helt syg ved tanken.
Jeg var til kiropraktor efter opfordring fra sundhedsplejersken, og han fandt, hvad han beskrev som en "forskydning i et nakkeled". Jeg opsøgte igen min praktiserende læge, fordi jeg blev i tvivl om, hvad der egentlig foregik. Min læge har nu tilføjet diagnosen "torticollis" og har givet mig henvisning til børnelæge og fysioterapeut. Der er jo desværre ventetid på børnelægen, så jeg har besluttet mig for at give kiropraktoren en chance og så vente med fysioterapeuten til efter konsultation med børnelægen. Jeg synes, at det er meget forvirrende med alle de forskellige faggrupper, der hhv. anbefaler og advarer mod hinanden.
Jeg håber på, at vi snart får et gennembrud. På de gode dage kan vi jo se, at der gemmer sig en sød og dejlig pige bag alt gråden, og vi glæder os til at lære hende bedre at kende.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Gravid vitaminer
Når du er gravid, er det ekstra vigtigt at spise sund og varieret - det, du spiser og drikker under graviditeten, har betydning for dit barns udvikling i livmoderen.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager et tilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Desuden anbefales gravide at få tilstrækkeligt med kalk, enten gennem kosten eller som tilskud.
Folsyre: 400 mikrogram folsyre daglig fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne. Dette tages i form af...
Massage - baby
Mange babyer nyder at få massage eller berøring af ryg, mave, ansigt, fingre, tær. De rolige og rytmiske bevægelser giver barnet en følelse af at være elsket og fylder barnet med velvære. Der findes flere bøger om emnet, hvis du ønsker at sætte dig ind i en bestemt teknik, kan det anbefales at låne eller købe en af disse.
Hvis dit barn har svært ved at komme af med afføring eller luft, så kan det også være en god ide at massere lidt på barnets mave. Dette gøres ved stille og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.