Brev:
Vil ikke tage sutteflaske og sover dårligt

Kære Helen.
Er i aften blevet medlem i håb om, at du kan hjælpe os.
Lad mig starte med, at fortælle lidt om vores dejlige søn som jeg stadig ammer fuldt.
Han er nu 5½ mdr. og har stort set altid haft et om ikke andet et anderledes søvnmønster. Siden han var nyfødt har vi altid haft gode nætter med ham, men om dagen har han aldrig ville sove andre steder end på min arm. I starten syntes vi det var sødt, at han var lidt af en mors dreng, men med tiden blev det jo lidt anstrengt. Vi forsøgte stort set alt med gode råd fra vores sundhedsplejerske, men hver gang jeg lagde ham fra mig sov han kun max en halv time. ved hver lur.
Til sidst tog jeg til takke med, at han nok ikke havde et større søvnbehov, og da vi havde gode nætter (sommetider 5-6 timer ad gangen) var det nok som det skulle være. Desuden han var glad og tilpas når han var vågen....
Da han var 3½ mdr. blev han indlagt i 3 dage med en svær forkølelse og vejrtrækningsproblemer. Han kom sig fuldstændig efter 14 dage, men vi havde nu mistet vores gode nætter, og han vågnede nu hver anden time hele natten igennem, samt han stadig kun havde de korte lure om dagen. Pga. søvnmanglen var han også meget pylleret om dagen. Til sidst var jeg også ved og være godt og grundig brugt og begyndte at lægge mig med ham til hans middagslure. Han har altid sovet sammen med mig i sengen om natten og jeg begyndte nu også at sove sammen med ham om dagen. I og med jeg sov til middag med ham kunne jeg til tider få han til at sove lidt længere ved at give ham bryst, lidt ligesom at lulle ham i søvn igen.
Pga. alt det her søvn-roderi er han altid blevet ammet i søvn. Jeg er dog begyndt på at trække brystvorten ud af munden lige før han falder hen så det ikke er et must, at han skal spise for og falde i søvn. Dette fungerer fint.
Han er en stor størrelse, på trods af at han blev født 1 mdr. for tidlig vejede han 3300 gr. Han har altid spist godt, og der må være fløde i hanerne for nu vejer han 9100 gr. godt fordelt på 72 cm. Jeg kan da godt se han er i god stand med nogle gode kinder og lårbasser, men han er ikke fed.
De sidste 2 mdr. har jeg som sagt sovet når han har sovet. Hans rytme har indtil nu været næsten på slaget vågen 2 timer mellem hver lur. Lurene har varet lidt som vinden blæser (alt mellem 30 min - 1½ time). Han bliver ammet i søvn, ...
... får en lille smule at spise når han vågner, vil så have noget at spise en time efter igen for så at blive ammet inden han skal sove igen. Ved hvert måltid undtagen når han vågner, spiser han solidt. Han vokser som han skal og trivslen er fin.
For 3 uger siden begyndte jeg og ville give ham lidt andet og spise for at se om det kunne hjælpe på hans søvnmønster. Jeg startede ud med og give ham vælling ½ time inden han blev puttet om aftenen. Han spiste alt imellem 50-100 ml. Han har fra helt lille af været vant til sutteflaske med kamillete da det var rigtig varmt i sommer, så den tilvænning var der ingen problemer i. Desuden har hans far også prøvet at putte ham med sutteflaske et par gange uden problemer.
Ugen efter begyndte jeg også at give ham vælling om formiddagen, samt en lille smule sveskemos for at holde maven igang. Han spiste dette med velbehag, dog var der til tider en lille kamp om formiddagen før han ville tage flasken.
Jeg bemærkede han faldt hurtigere i søvn om aftenen og sover 3-4 timer i første ryk derefter hver anden time resten af natten. Om dagen ca 1 time ved hver lur.
I sidste uge begyndte jeg så også at introducerer kartoffelmos med gulerødder (i pulverform som tilvænning) om eftermiddagen.
Pludselig for 2 dage siden har han fuldstændig mistet interessen for alt andet end amning. Frugtmosen har han aldrig fået mere end et par tsk. af gangen og det samme med kartoffelmosen. Så snart han gav udtryk for han ikke ville mere stoppede jeg.
Hver gang jeg prøver og give ham vælling begynder han at græde og holder kun hvis jeg stiller flasken væk. Først troede jeg det havde noget med vællingen at gøre så jeg prøvede med forskellige smag, og lavede også vælling med min egne mælk.
Jeg prøvede at lade være med at amme bagefter for at se om han bare var snu og helst ville hygge sig med amningen. Desuden prøvede jeg også at strække tiden lidt så jeg vidste han var sulten. Både min mand og jeg har forsøgt, men han vil KUN ammes!
...vores liv består ikke af ret meget mere end kun hans lille verden hvilket er fantastisk, men også utrolig hårdt og har rent faktisk stået på siden han kom til verden. Pga. han stort set kun har ammet de sidste 2 dage er vi igen tilbage til korte middagslure og vågen hver time om natten.... Hvad gør jeg dog forkert?
Håber du kan hjælpe mig?
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Allergi børn
Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.
Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.
Amning
Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.
Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.