Svar: Gravid igen, men ingen sexlyst
Kære frustrerede mor
Jeg kan godt forstå du er frustreret, for det er vigtigt at jeres sexliv fungerer, det er vigtigt at I to forældre har det sammen. Derfor synes jeg også det er godt du skriver, for det viser jo at du ikke er ligeglad, men faktisk gerne vil have det op at køre igen ...
Jeg synes det er rigtig vigtigt at du prøver at finde ud af hvorfor du har mistet lysten til sex efter du er blevet gravid. Var det også sådan da du ventede din første dreng? Handler det om nogle ubevidste tanker - f.eks. nervøsitet for at der skal ske noget med barnet, at I vil kunne fremprovokere en fortidlig fødsel eller er det noget mere fysisk, at du f.eks. ikke føler dig attraktiv på grund af din store mave, ømme bryster som måske lækker med mælk, hvis du får orgasme eller ...?
Måske handler det om at du føler dig presset, måske er det fordi du har svært ved at forholde dig til både at skulle være mor, gravid og elskerinde. Hvad tror du det skyldes, prøv at gøre dig nogle tanker, hvor hvis du kender årsagen, så er det også lettere at finde en løsning.
Jeg vil ikke anbefale dig at tage medicin for at få sexlysten igang, derimod vil det være meget bedre at du og din mand laver nogle aftaler og taler om hvordan I kan gøre. Du skriver "jeg føler at vi ikke en gang kan ligge og nusse, uden det skal føre til mere" og det er en af de ting I bliver nødt til at tale om og lave aftale omkring.
Jeg tror det er vigtigt at du kan føle dig afslappet og ikke presset og derfor skal I lave en aftale om at du siger til, hvis du vil mere, men som udgangspunkt skal der ikke ske mere. I skal nusse, kærtegne, massere hinanden og være der for hinanden uden at det ender med samleje - med mindre du bliver tændt på det og så siger du til. Jo mere du kan slappe af, jo mere lyst ...
... tror jeg også du får.
Men derudover tænker jeg også at du sikkert har det som de fleste kvinder, du vil gerne begæres, du vil gerne ses hele dagen igennem, have små gaver, opvartes lidt, nusses lidt om for at komme i stemning - efter en lang dag med en 1 årig der kræver sin mor og en stor gravid mave der kræver sin kvinde, en masse praktiske gøremål, stress osv. så bliver man træt og hvis man ikke føler sig set og begæret af sin mand i løbet af dagligdagen der er fyldt med vasketøj, bleer og indkøb ved siden af alt det andet, så er det naturligt svært at finde sexlysten frem, når man når til at ligge i dobbeltsengen.
Måske har du i alt dette glemt dig selv og det er vigtigt at du overvejer, hvad der i dagligdagen tænder dig og melder dette ud. Skriv en liste over hvad der tænder dig:
* Jeg føler, du ser mig og har lyst til mig, når du giver mig kærtegn og holder om mig i løbet af dagen
* Jeg elsker, når du kysser mig i øret og på halsen
* Jeg tænder på, at vi går i bad sammen
* Jeg tænder på, hvis du vil elske med mig et andet sted end i soveværelset
* Jeg elsker, når du rører ved mine bryster
* Jeg synes, det er dejligt, når du sender mig søde sms’er, så jeg ved, du tænker på mig
* Jeg har brug for, at du tager dig tid til at se på mig, når vi taler sammen
Din mand skal lave en tilsvarende liste, I skal altså hver især skrive ned, hvad I godt kan lide og hvad I gerne vil have fordi det gør jer opmærksomme på små ting, som I måske slet ikke vidste betød særlig meget.
I min nye bog "Du bliver en skøn mor" kan du i afsnittet om parforhold læse disse ting + meget mere om, hvordan I kan gøre noget for at styrke jeres parforhold og sexliv.
Jeg håber ovenstående hjælper lidt på vej, fortsat held og lykke - og tillykke med at du venter dig igen :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Navlestreng
Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.
Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.
Når moderkagen...
Lattergas ved fødsel
Lattergas er en blanding af ilt og kvælstofilte, som man indånder gennem en maske.
Lattergas bruges som smertestillende og er et tilbud til kvinder, der er i fødsel. Jordmoderen vejleder kvinden i, hvordan masken bruges - lattergas virker bedst, hvis du trækker vejret i masken, når du mærker, at der er en ve på vej, og så lægger masken fra dig igen, når veen klinger af.
Lattergas virker på den måde, at kvinden mærker smerten, men ikke lader sig gå på af den, og den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

