Annonce

Annonce

Svar: Fra 3 til 2 lure, tænder og bøvser


25. november 2008

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Line

Det lyder helt rigtigt at din datter nu i en alder af 6 måneder begynder at have behov for kun to lure dagligt og det er derfor hun protesterer, når du vil putte hende om eftermiddagen.

Ofte kan man hjælpe barnet lidt på vej, ved at putte en lille smule senere til middagslur. Hvis hun f.eks. plejer at blive puttet kl. ca 12.30-13, så er det måske bedre for hende nu at blive puttet omkring kl. 13.30-14 fordi hun så bedre vil kunne holde sig vågen til om aftnen, når hun vågner af sin middagslur ...

Derudover tænker jeg at hun i kraft af sin alder, skal til at have lidt mere skemad, mad i hånden som hun kan sidde og sutte på, opbløde med spyt og øve sig mundmotorisk på. Hun skal også have grovere typer grød, flere slags grøntsager og begynde med lidt kogt kød og fisk i grøntsagsmosen.

En plan for dagen ser derfor nu således ud:

Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover lidt videre

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9.30: Frugtmos (jerntilskud) og tilbydes også frisk blød frugt i hånden at sutte på, det kan være f.eks. appelsinbåde, blommer, kiwi eller lignende. Vand af kop.

Ammes og puttes til formiddagslur ca kl. 10, sover måske kun 45 minutter

Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop. Tilbydes ristede rugbrødsbjælker, agurkestænger eller lignende at sidde med - det er godt for gummerne, hvis hun har ondt for tænder :o)

Ammes og puttes til middagslur ca kl. 13.30-14 og sover her måske 1½ time, måske 2 timer, hvis du er heldig :o)

Eftermiddag 16: Tilbydes lidt frugtmos og frisk frugt i hånden ligesom formiddag, ammes

Og powernappen begynder at blive sprunget lidt over

Aften 18: ...


Annonce

... Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet bliver stille og roligt mere og mere af jeres mad, en brødskorpe, en agurkeskive eller lignende i hånden, vand af kop.

Ammes og puttes til natten ca 19.30

Sen aften 23-24: Ammes

Begynder at kunne undvære amning midt nat og hjælpes i stedet videre i søvnen med kærtegn, stillingsskift og beroligende ord.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Til hendes tænder er lidt ristede rugbrødsbjælker godt. Du kan købe et helt mørkt rugbrød uden kerner, skære det i nogle tykke stammer og riste dem i ovnen, så de bliver sprøde og hårde udenpå. Agurk er også rigtig godt ved tandfrembrud - skær en skive på 1½ cm, fjern kernerne i midten så der bliver et lille hul og sæt agurkeringen på hendes tommelfinger. Så kan hun bedre holde fast på den og gumle på den med sine gummer.

Hendes øgedeindtag af mad i løbet af dagen skulle gerne hjælpe lidt på hendes søvn og også mælkebehov om natten, prøv at følge planen nogenlunde hvad angår tilbud om mad og mælk, så hun så vidt muligt fyldes op i dagtimerne.

Med hensyn til bøvs, så burde det ikke være nødvendigt at tage hende op om natten for at bøvse, når hun sover ... Hvad sker der, når du oplever at det generer hende? Græder hun, ligger hun uroligt eller hvad? Det vil normalt være sådan at hun vil græde lidt, småklynke lidt osv. men hun vil også være så stærk motorisk nu at hun selv kan dreje sig lidt om på siden, bevæge sig lidt og på den måde selv få bøvsen op, hvis det er nødvendigt. Der er jo også noget vigtigt i at lade hende selv klare det og at du ikke afbryder hendes søvn flere gange fordi du tager hende op ... :)

Håber at ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke med hende.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Babyslynge

En babyslynge er et klæde, som man på forskellig vis binder omkring sig. Oftes er der et spænde eller en ring i den ene ende. Når Slyngen bindes fremkommer en lomme, hvori baby ligger eller sidder.

Slyngens fordel er at den yder støtte til hele babys krop og hoved, både når dit barn ligger og sidder. Der er mulighed for at variere bærestilling, hvilket er godt, hvis barnet bæres ofte eller længere tid af gangen.

I en babyslynge kan du normalt bære din baby længe...

Læs mere i Babylex

Amning og sex

Når du ammer og dit bryst er fyldt med mælk, så vil det være helt naturligt at brystet lækker eller direkte sprøjter med mælk, hvis du bliver seksuelt stimuleret.

Brysterne kan også være følsomme på en anden måde, end hvis du ikke ammer. De kan være mere ømme og mere spændte, brystvorterne kan også gøre ondt.

Det er heller ikke unormalt at man oplever brystet meget anderledes, når det pludselig tjener som næringskilde for ens barn. Nogle kvinder (og også mænd)...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)

Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.

Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.

Du hører nok fra mig igen

Knus fra mig


Annonce