Brev:
Frustreret over min lille søns manglende vægtøgning

Hej Helen
Skriver fordi jeg er frustreret over min lille søn og hans (manglende) vægtøgning. Emil er 8 mdr om en uge. Han lagde heftigt ud med at tage 400g på om ugen, men så stoppede det og siden han var 3 mdr har han ikke taget mere end lige nok på iflg min SP. Af samme grund startede vi med grød da han var fire mdr, men uden succes. Han er først kommet i gang med at spise da han var omkring 6 mdr. Han spiser nu skemad fire gange om dagen, men aldrig mere end ½-1 dl - og det er nok mere ½. Derudover bliver han ammet.
Han vejede 3700 g og var 55 cm ved fødslen. Ved sidste SP besøg da han lige var 7 mdr vejede han 8,3 kg og var 74 cm. Jeg forsøger at følge lidt med på vægten herhjemme og tror ikke han har taget på siden. Faktisk har han været syg og har tabt sig, så han nu kun vejer 7,8 kg. Jeg kan jo se på alle tabeller at han ligger under normen og han falder fra den ene kurve til den anden og nu snart til den tredie. Er han alarmerende tynd??
Emil er glad og tilfreds og "snakker" løs dagen lang. Han sidder selv og er godt i gang med at komme op på alle fire. Han er meget aktiv - sidder aldrig stiller, men bøvler altid rundt. Selv når han ammer ...
... ligger han og sparker med benene. Han sover fra kl. 20.00-23.00, hvor han bliver ammet. Sover så videre til kl. 5.00, hvor han ammes igen og sover til kl. 7.00. Så synes jo han sover fint uden at vågne op af sult. Eller også sover han bare trods sult???? Men udover vægten mener jeg han er i topform.
Jeg kan jo godt se han ikke er en rund baby og er selvfølgelig bange for at min dreng er for tynd. Kan jo godt se der ikke er noget at tærre af ved sygdom - som nu her hvor han lige smed 500g.
Er det fordi han ikke spiser nok, at han ikke tager på? Jeg putter masser af fedtstof i hans mad. Han får grød til morgen, og mos, grøntsager og kød til frokost og aften - og nu lidt mos og bondebrødshapser til eftermiddag (måske 5 små stykker). Derudover bliver han ammet.
Hvor meget skal de spise? En portion iflg. de opskrifter jeg har er ca. 2 dl havregrød. Jeg laver en halv portion og der spiser han kun det halve.
Eller kan der være andre årsager? Min SP har sendt mig til læge for at få ham tjekket - og det gør mig også nervøs for jeg forstår ikke hvad de tror der kan være i vejen.
Hvad kan jeg gøre for at min søn tager mere på?
Med venlig hilsen
Rikke
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vitaminer børn
Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende vitaminer til børn:
- D-vitamin gives dagligt til alle børn, fra barnet er 14 dage, og til det fylder 4 år. D-vitamin er med til at styrke barnets knogler. Der gælder særlige regler for D-vitamin til børn med mørk hud, og børn som får modermælkserstatning.
- Jern-dråber gives til børn, der er født for tidligt (< 37 uger) og til alle børn, som har en fødselsvægt på under 2500 gram. For tidligt fødte børn har behov for...
Dåb
Hvis du ønsker at få dit lille barn døbt i kirken, skal du henvende dig til kirkekontoret eller til præsten ved den kirke, hvor I gerne vil have jeres barn døbt. I aftaler så i fælleskab et tidspunkt for dåben, og I mødes også og taler om dåbsritualet, og hvordan det hele foregår.
I de fleste kirker foregår barnedåben som en del af søndagsgudstjenesten, men i nogle kirker arrangeres særlige dåbsgudstjenester f.eks. om lørdagen.
Før dåben skal I vælge mindst 2 og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Så lykkedes det! Efter så mange måneder, er Johan faldet i søvn i sin barnevogn, op til flere gange.
Jeg har idag vækket ham en halv time før han plejer at vågne, og nu har han sovet 45 min. formiddag (barnevogn), og ligger nu pt. og sover middagslur (indtil nu en time). Så jeg kan slet ikke få armene ned:)
Vi ser om vi kan hoppe på togene i tide, tak for hjælpen:)
Venlig hilsen
Kathrine, mor til Johan på 6 måneder