Annonce

Annonce

Svar: Udtrapning af amning - 9 mdr.


28. november 2008

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Kkkk

Det vil være en rigtig god idé at fjerne amningerne i løbet af dagen først og meget gerne begge to. Det vil sige amningen formiddag og amningen inden frokost. Næste amning du fjerner skal være tidlig morgen eller sen aften, det er forskelligt, hvordan det fungerer bedst og her må du prøve dig frem.

Det vil være helt relevant at du i 10-12 måneders alderen ammer 2 gange i døgnet og derudover skal din datter naturligvis tilbydes mad som I andre spiser.

En plan for dagen ser således ud:

Tidlig morgen 05: Ammes og sover lidt videre

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, evt. lidt frugtmos (jerntilskud), vand af kop.

Puttes til formiddagslur. Start med at sætte hende op i barnevognen, lad hende kigge på verden, mærke vinden i ansigtet, giv hende et stykke agurk, en rosinbolle eller lignende i hånden, hvis hun mangler noget at koncentrere sig om og tril en tur. Først når hun viser træthedstegn lægger du hende ned og putter hende til lur.

Frokost 12: Rugbrød med forskelligt pålæg, gerne fiskepålæg: makrel, sildepostej, rognguf, tun. Tilbyd også rester fra aftensmaden, det kan være kogte pastaskruer, stykker af frikadelle eller lignende. Kan evt. suppleres med lidt grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop.

Puttes til middagslur ca 13-13.30 efter samme princip som om ...


Annonce

... formiddagen, tidspunktet afhænger naturligvis af hvor længe hun har sovet om formiddagen.

Eftermiddag 16: En portion tykmælk med frugtmos, rugbrødsdrys eller lignende, frisk frugt i hånden, ½ bolle med smør, ost. Vand af kop.

Aften 18: Det samme som I andre spiser, hun kan få det hele, grøntsager, ris, pasta, kød, fisk, sovs af forskellig slags. Lav børnevenlige retter som lasagne, frikadeller, boller i karry, - tænk på at maden skal indeholde både mos og mad i stykker. Vand af kop.

Suppler med en portion frugtgrød med mælk til dessert.

Ammes og puttes til natten ca kl. 20

Sen aften 23-24: Ammes


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Jeg håber at ovenstående plan giver dig en idé om hvordan du kommer lidt videre og som sagt er det amningerne om dagen der skal fjernes først. Derved får hun også plads i maven til mere sufficient mad.

En sidste ting - bag evt. lidt havregrynsboller til hende:

150g havregryn og 7 dl vand blandes og står i 10 minutter.

50g gær, lidt salt og lidt sukker, 1½ spsk. olie og 2 dl A38 blandes i havregrynene og tilsidst tilsættes ca 750g hvedemel.

Det hele æltes og dejen må gerne være lidt klistret. Hæver ca 1 time, slåes ned og formes til boller (ca 20 stk). Bollerne hæver 20 minutter, pensles med æggehvide, drysses med havregryn og bages ved 200 grader i ca 20 min.

Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke og rigtig god jul:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Forkølelse

Hvis det lille barn er forkølet, kan han/hun få besvær med at spise, da det er svært at få vejret ordentligt igennem næsen. Det betyder også, at barnet kan have svært ved at sove.

Her er et par gode råd:

- Hæv hovedenden, der hvor barnet sover, med et par bøger eller et sammenrullet håndklæde under madrassen

- Brug lidt modermælk eller saltvand som næsedråber. Dryp det direkte ned i næsen. Du kan evt. bruge en lille ske eller en pipette. Saltvand og...

Læs mere i Babylex

Massage - baby

Mange babyer nyder at få massage eller berøring af ryg, mave, ansigt, fingre, tær. De rolige og rytmiske bevægelser giver barnet en følelse af at være elsket og fylder barnet med velvære. Der findes flere bøger om emnet, hvis du ønsker at sætte dig ind i en bestemt teknik, kan det anbefales at låne eller købe en af disse.

Hvis dit barn har svært ved at komme af med afføring eller luft, så kan det også være en god ide at massere lidt på barnets mave. Dette gøres ved stille og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)

Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.

Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.

Du hører nok fra mig igen

Knus fra mig


Annonce