Annonce

Annonce

Svar: Amning og menstruation - 3 mdr.


28. november 2008

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Elisabeth

Det lyder ganske rigtigt at du oplever variation og nedsættelse af din mælkedannelse i forbindelse med ægløsning og menstruation. Sådan er det hos nogle kvinder og du må nok forberede dig på at du i din cyklus vil opleve varierende mælkeproduktion alt efter hvor i cyklus du befinder dig ... At du således oplever fald i mælkeproduktion nu, kan ændre sig igen, når din menstruation stopper og du er et nyt sted i cyklus.

Det betyder derfor ikke at du ikke kan amme, for det kan du sagtens og det er bestemt en god idé at bruge brystpumpen jævnligt for at øge din mælkemængden, men naturligvis er det også begrænset hvor meget tid du kan bruge på udmalkning - det er jo tid som naturligt går fra dit barn, eller tid du kunne bruge på dig selv eller på andre ting. Du skal derfor vurdere, hvor vigtigt det er for dig at blive ved.

I den forbindelse tænker jeg at din datter jo kun er 3 måneder gammel og undersøgelser viser at amning de første 4 måneder er vigtig i forhold til forebyggelse af allergi. Derfor tænker jeg at du måske skulle forsøge at malke ud og sørge for at din datter tilbydes modermælk indtil 4 måneders alderen og herefter kan du begynde at supplere med mme, når hun har behov. Hun er jo så her vant til flasken og vil fint kunne tage imod, det kan så være med mme i stedet for modermælk for at du også får frigivet tid til andre ting :o)

Viser det sig at det bliver nødvendigt at supplere med mme før 4 måneder, så må det være sådan og det er fint nok. Hvis du eller far har ...


Annonce

... problemer med allergi eller har haft det som barn (astma, børneeksem, fødevareallergi), så vil det være rigtig godt at tilbyde hende speciel erstatning Nutramigen eller Profylac, - Nan H.A. virker delvist. Har I ikke problemer med allergi kan I vælge en helt almindelig erstatning.

Normalt vil man mærke en ændring i mælkeproduktionen i løbet af ca 1½ max 2 døgn, hvis man sørger for at amme og også bruger brystpumpe. Det lyder som om at du har forsøgt med udmalkning i længere tid uden held til at øge mælkemængden og det lyder som om at dine hormoner her spiller en stor rolle.

Du skal vide, at man kan få piller til at øge mælkedannelsen, de bruges normalt til kvinder der føder for tidligt og som har behov for hjælp til at hole gang i mælkedannelsen indtil barnet er blevet så stort at det kan spise ved brystet.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Man giver Primperan, som har vist sig at have en positiv effekt på prolaktinniveauet og mælkeproduktionen. Man tager Primperan som en kur, hvor du tager 10 mg x 3 dgl i 5-10 dage. Hvis der er positiv effekt, vil den vise sig efter ca 2 døgn.

Når man stopper med Primperanen vil mælkemængden kunne falde igen og derfor er det vigtigt at man efterfølgende kan få barnet til at spise hos sig, så det er barnet der opretholder mælkemængden, fordi barnet stimulerer bedre end brystpumpen.

Derudover er det sådan, at man ikke anbefaler primperan til kvinder som har tendens til depression.

Jeg håber at ovenstående hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke med det hele :o) Rigtig god jul.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Graviditet uden for livmoderen

Graviditet uden for livmoderen er en meget alvorlig graviditetskomplikation, der optræder i ca 2 procent af alle graviditeter.

Det er forbundet med stor risiko for moderens liv og det er ikke muligt at gennemføre en sådan graviditet. Ofte er der faktisk heller ikke tale om et rigtigt foster, og dermed ikke om en rigtig graviditet.

Spiral udgør en risiko for at man bliver gravid uden for livmoderen. Derudover kan det spille ind, hvis man tidligere har haft...

Læs mere i Babylex

Leg

For det lille barn er leg meget vigtigt, da det er igennem leg, at barnet udforsker verden og dermed udvikler sig. Og I begyndelsen er I forældre det bedste legetøj, og jeres barn vil elske jeres mimik, lyde og berøring.

Jeres barn har stor glæde af, at I tumler, triller, hjælper barnet med at cykle med benene, danser med barnet i armene... Ligesom jeres barn har brug for at mærke jer tæt på, ligge hud-mod-hud, blive kysset, krammet, kærtegnet og sunget for.

I takt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tak for dine sidste meget brugbare svar – de har været en rigtig god hjælp og inspiration i hverdagen. Så tak for det!

1000 tak for en super brevkasse – glæder mig altid til at høre dine tanker og svar.

Kærlig hilsen den glade mor.


Annonce