Annonce

Annonce

Svar: Vågner pludselig om natten, og spiser vist ikke nok mad


30. november 2008

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære J.

Tak for dit brev:o) Jeg tænker umiddelbart at der er flere ting der spiller ind hos jer, og de søvnproblemer i oplever i øjeblikket. Det handler både om alder, selvstændighed, udvikling og om indtag af mad - tingene hænger jo ofte sammen.

Der er ingen tvivl om at børn i den alder, hvor de øver sig i at kravle og rejse sig, sover meget uroligt. De øver sig ikke kun når de er vågne i løbet af dagen, men også når de sover. De drømmer rigtig meget - alt hvad de oplever i løbet af dagen skal bearbejdes i drømme og det er alt lige fra juleudstillingen i centeret I har kigget på til de nej'er hun i stigende grad modtager i løbet af dagen. Der er således både en fysisk uro og en mental uro som spiller ind.

Samtidig er og bliver hun jo mere og mere bevidst og viser også mere og mere temperament og egen vilje. Hun begynder at undersøge, hvad der sker når hun gør forskellige ting, både hvordan legetøj, skabslåger, skuffer osv. virker, men også hvordan hun kan få en reaktion fra jer, ved f.eks. at knibe munden sammen og skubbe maden væk.

Nogle forældre går pligtskyldigt i gang med at lave specielle retter til barnet, andre lokker med belønning, atter andre med 'du skal smage på det' osv. Naturligvis fordi vi alle ved, at det er vigtigt for barnets trivsel at det spiser. Under alle omstændigheder kommer barnet i centrum og hvem vil ikke gerne være det ...

Det er derfor en god idé at lade barnet spise i fred og ro. Hun skal have en tallerken med lidt forskelligt og skal have ro til at spise det uden at du kigger for meget på hende eller interesserer dig for meget for, hvordan hun gør. Smider hun med maden skal hun naturligvis lære at der er regler og sådan gør man ikke, men prøv om lidt madro kan hjælpe. Det at I to går hjemme sammen i løbet af dagen og måske ofte spiser alene sammen gør, at hun meget hurtigt får mere fokus end hvis du og din mand sammen kunne sidde og tale om dagen, hvad der sker i verden osv. Lige nu er der sikkert meget opmærksomhed på jeres datter, fordi I sidder alene ...

Prøv derfor at sætte dig med et blad, en avis eller lignende i mens I spiser eller se fjernsyn, hvis I har det i køkkenet. Jeg ved godt at det måske kan gå imod dine principper og også sende nogle signaler om at man må 'lege' imens man spiser, men lige nu er det vigtigt at fokusere på madro for hende. du kan også tømme opvaskemaskine eller lave noget andet praktisk imens hun spiser - I behøver ikke sidde sammen og kigge på hinanden hver gang :o)

Når I spiser sammen, så kan det være en god idé at I spiser det samme, så hun oplever at få samme mad som du får, at hun oplever at det at spise er et fælles anliggende - hvor noget kommer på din tallerken og det samme kommer på hendes. Det gør ikke noget at appetitten svinger i ...


Annonce

... perioder, det er okay, men prøve ikke at presse hende til at spise hele tiden, hold fast i bestemte spisetider - at I spiser morgenmad, frokost og aftensmad sammen hver dag og indimellem mellemmåltider.

Du skriver at din datter ikke spiser rugbrød og det behøver hun heller ikke. Men du kan godt købe fiberholdigt brød til hende, så hun får noget andet end de boller I plejer at bage og så du her tilbyder det samme som du selv spiser. Du kan også give hende rester fra aftensmaden - gem f.eks. lidt lasagne, frikadeller eller lignende og spis det til frokost en gang imellem. Igen en balance imellem at I skal spise nogenlunde ens og hun samtidig også skal have lidt variation og fornyelse, som gør det interessant at spise.

En madplan for dagen kunne se således ud:

Morgen 7.30-8: Havregrød, letmælk af kop

Formiddag 9.30: ½ banan, appelsin, mandarin, bolle med smør, ost og måske lidt marmelade. Vand af kop.

Frokost 12: Fiberholdigt brød med forskelligt pålæg, fiskepålæg er vigtigt, gerne rester fra aftensmaden, også gerne kogte grøntsager som ærter, majs, gulerod. Tilbydes også rød peberfrugt, agurk, tomat og lignende. Vand af kop.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Eftermiddag 15.30-16: En portion yoghurt, tykmælk, eller lignende med frugtmos, ymerdrys, müsli, ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden. Vand af kop.

Aften 18: Det samme som I andre spiser, fisk, kød, pasta, ris, grøntsager, sovs af forskellig slags. Letmælk af kop.

Suppleres evt. med en portion frugtgrød med mælk til dessert eller en godnatgrød, så du er sikker på at hun ikke går sulten i seng.

Puttes til natten ca kl. 20, evt. med en flaske, denne forsvinder dog i løbet af den næste tid og hun kan fint drikke lidt mælk af en kop og få en godnathistorie i stedet.

Som sagt er det normalt at jeres datter vågner og sover uroligt, ligesom det også hører alderen og udviklingen til at hun vægrer sig mod at skulle falde i søvn. Det er her meget vigtigt at I hjælper hende til ro, giver hende tryghed og vished for at I er der og passer på hende. Hun er stadig så lille at hun ikke ved at I er der, når hun ikke kan se jer. Hun har altså brug for at se jer, for at føle sig fuldstændig tryg.

Samtidig kan det at hun ser jer også signalere underholdning og leg. Derfor er det vigtigt at I vurderer hvad hendes protester mod at skulle sove handle om. Virker hun utryg, så skal I naturligvis være der for hende. Vil hun lege eller protesterer hun mod at dagen slutter og at hun skal sove, så er det fint at gå fra hende kortvarigt og vende tilbage igen og igen. Virker hun slet ikke træt, men i hopla, så skal I måske prøve at putte hende lidt senere - ingen kan sove, hvis ikke vi føler os trætte nok til det :o)

Jeg håber I hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke og rigtig god jul:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Spinalbedøvelse

Spinalbedøvelse er en bedøvelsesform, som bruges ved blandt andet kejsersnit. Man lægger bedøvelsen ind via en kanyle, som føres ind i rygmarvskanalen og kvinden bedøves fuldt fra taljen og ned.

Bedøvelsen gør som regel ikke særlig ondt at få lagt, og det tager meget kort tid at lægge den. Spinalbedøvelse har den fordel at kvinden er vågen under kejsersnittet og derfor kan følge med i fødslen af barnet - og også se barnet med det samme, barnet kommer ud. Der sættes en skærm op,...

Læs mere i Babylex

Sexliv

Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.

Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.

Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Jeg har nu i over 3 år været medlem af din hjemmeside og har ALTID påskønnet dine gode og fornuftige råd omkring mine to børn. Selvom du aldrig har mødt mine børn, har du altid rådgivet mig som om du hele tiden har været en del af deres liv......

Du er klart den bedste og ærligste sundhedsplejerske jeg nogenside har stiftet bekendtskab med, og jeg vil altid sætte pris på dine gode råd, som har gjort min hverdag bedre og mindre skræmmende.

Endnu engang tusind tak.


Annonce