Svar: Overgangskosten - 6 mdr.
Kære Nynne
Det lyder umiddelbart som om at I er kommet godt igang med skemaden og det er fint, at din datter nu tilbydes skemad to gange dagligt. Det er også fint at du er gået over til flaske og modermælkserstatning og hvor er det dejligt at din datter er så glad for flasken og tager så fint imod mælken :o)
Det er vigtigt at du tilbyder hende skemad inden du tilbyder flaske og det er også vigtigt at der går lidt tid imellem de to ting, så hun lige kan nå at fordøje det ene, før hun skal fordøje det næste.
En plan for dagen kan se således ud:
Tidlig morgen 06: Flaske med mme og sover lidt videre
Formiddag 9-9.30: Tilbydes evt lidt frugtmos og forsøg også med lidt frisk blød frugt i hånden, det kan være en appelsinbåd hun kan sutte på, vand af kop.
Flaske og puttes til formiddagslur
Frokost 12: Tilbydes lidt grød med frugtmos, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur ca kl. 13-13.30
Eftermiddag 16-17: flaske, tilbydes en agurkeskive i hånden, eller skær en ring på 1½ cm tykkelse, skær hul i midten og sæt den på hendes tommelfinger, så kan hun bedre holde fast i den
Powernapper begynder måske at kunne blive sprunget over
Aften 18: Grøntsagsmos af forskellige grøntsager, tilbydes f.eks. en kartoffelbåd i hånden, som hun kan gnaske lidt i, vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca kl. 19.30-20
Sen aften 23-24: Flaske
Da din datter er født før tid, er det vigtigt at du ikke går alt for hurtigt frem, men giver hende tid, så hendes mavetarmsystem kan følge med. Samtidig har hun dog den alder hun har og er naturligt vågen, opmærksom, aktiv, deltagende og hun vil også gerne være med, være aktiv i de ting der sker ...
... omkring hende. Derfor anbefaler jeg at du så små begynder at tilbyde hende noget i hånden, som hun kan sutte på og øve sig mundmotorisk på samtidig med at hun stille og roligt lærer at forbinde det at putte i munden med at spise, at smage osv.
Jeg ved ikke hvor stærk din datter er motorisk, sandsynligvis er hun stadig ikke helt stærk nok til at kunne sidde i høj stol? Hvis hun er skal du gøre det, hvis det er for tidligt, må du vente lidt, men under alle omstændigheder er det vigtigt at du har hende foran dig, så hun kan spejle sig i dit ansigt, når hn skal have mad. Du skal hjælpe hende med at holde fokus på maden, når du åbner munden, så åbner hun også munden og der skal lyd på "hmmm, mam mam, dejlig mad", åbne munden, ind med skeen, synke og igen "mmm mam mam", åbne munden, ind med skeen, synke - bliver hun forstyrret, så giv hende lidt at drikke og fang hende så igen "Hej skatterpige, er du klar "mmm mam mam", åbne munden osv.
Det er fint hvis hun spiser 1/2 til 3/4 dl. 2 gange dagligt og du kan forsøge at følge ovenstående plan. Du skal ikke presse hende, men motivere hende til at spise og gøre det indbydende og interessant. Du må gerne begynde at variere tilbuddet lidt, så hun får forskellige slags grød og frugtmos, får forskellige slags grøntsager osv. så maden stille og roligt begynder at smage af mere.
Variation af skemaden vil også være godt for hendes mave, men når dette ikke er nok, må du give hende laktulose og det får nogle børn i månedsvis, sådan er det. Det vigtigste er at maven fungerer og at hun begynder at spise og trives.
Jeg håber at du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Rigtig god jul.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Udvikling - børn
Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:
1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven
2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.
4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.
5 mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet i fin...
Medicin til børn
Et lille barn må aldrig få medicin, uden at lægen har ordineret det. Børn skal have helt andre mængder end voksne og reagerer anderledes på visse produkter.
Har dit barn fået ordineret medicin, så er det vigtigt at følge lægens instruks. Er der f.eks. ordineret penicillin i 6 dage, så er det vigtigt, at du giver medicinen i 6 dage og ikke stopper efter 3 dage, fordi du synes, at barnet virker frisk og rask. Hvis du stopper for hurtigt, risikerer du, at sygdommen vender...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

