Svar: Kræsenhed og blefri om natten
Kære Viktoria
Med hensyn til kræsenhed, så tænker jeg at din datter ikke lyder specielt kræsen hun spiser jo forskellige fødevarer og dermed fødevarer fra alle fødevaregrupper - ost, kød, grøntsager, pasta, ris, fisk osv.
At hun nogle dage kan lide frikadelle, andre dage kylling og atter andre dage springer helt over og slet ikke vil have - det er helt normalt for hendes alder og det skal du tage fuldstændig afslappet. Det er vigtigt at du ser på hendes indtag af mad over flere dage og gør du det, så har hun faktisk ofte spist lidt af det hele.
Derudover skal du naturligvis se på hvordan hun trives og udvikler sig og det lyder som om at hun har det godt, har masser af energi til at opleve og udforske verden, hun lyder til at have det godt.
Det er rigtig fint at du serverer retter, hvor du medtænker at der altid er noget hun bør kunne lide.
Med hensyn til blefri om natten, så tænker jeg at tidspunktet for hvornår ...
... hun er klar afhænger af hvorvidt hun vågner med en tør ble om morgenen eller en våd. Hvis hun vågner med en våd ble, så kan hun tydeligvis ikke holde sig og så vil det være synd for hende at tage bleen af. Hvis hun gennem længere tid er vågnet med en tør ble, så er det fint at forsøge at tage den helt af.
Hvis du har på fornemmelsen, at hun ligger sådan lige på grænsen til at kunne holde sig tør fra hun bliver puttet kl. ca 20 til hun vågner kl. 7, men at hun godt ville kunne holde sig tør, hvis hun ikke sov så mange timer, så kan det være en god idé at tage hende op sen aften inden du selv går i seng f.eks. kl. 23 og få hende til at tisse der. Herefter kan hun så blive fulgt sovende tilbage i seng igen og holde sig tør indtil næste morgen. Du kan lade hende beholde bleen på i et lille stykke tid for at se om denne metode virker på hende.
Rigtig meget held og lykke med hende fortsat og rigtig god jul til jeres lille familie:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Faderskab
Et barn, der er født i Danmark, skal som udgangspunkt have registreret en far. Det er vigtigt, fordi barnet har ret til at kende sin biologiske baggrund, og fordi faderskabet giver både barnet og faren en række rettigheder og pligter.
Hvis I forældre er gift, så får faderen automatisk faderskabet. Hvis I forældre ikke er gift, så skal du ansøge om faderskabet - og det skal du gøre i forbindelse med barnets fødsel og inden for 4 uger. Hvis I ikke har anmeldt faderskabet inden for...
Orlov
Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.
I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

