Brev:
Kontaktsøgende, unormalt?
Hej Helen
Jeg er kommet sådan i tvivl om, jeg gør det rigtige for Julie - om jeg er der for meget eller for lidt...
Som du måske kan huske, så er situationen den, at Julies far og jeg er i gang med at blive skilt. Vi ejer stadig et hus sammen - hvor Julie og jeg bor - og han kommer et par dage om ugen. Rundt regnet er Julie vel sammen med sin far 8 timer om ugen. Vi har tidligere skrevet sammen om, at Julies far ikke er og aldrig har været primær omsorgsperson for Julie. Mormor og morfar er tættere knyttet til hende. Eksempelvis skal Julie til undersøgelse for hjertemislyd i næste uge, hvor mormor tager med sammen med mig, da Julies far ikke synes, han behøver være der.
Når Julies far er her, så er han ikke rigtigt til stede for hende. Han sidder ofte i et andet lokale end hende (arbejder ved computeren), eller snakker i telefon med sit arbejde. Det gør mig rigtigt ked af det på Julies vegne. Jeg ville så gerne, at han ville koncentrere sig meget mere om hende, når han endelig er her. Jeg har snakket med ham om det, og han lover og lover, men der er ingen handling bag ordene. Han kan godt se selv, at han har ikke har tilknytningen til hende, men han evner ikke at gøre noget ved det. Julie er glad for ham og omvendt, men han kan ikke sætte sig selv til side for hende - det indrømmer han selv. Han kan godt lege med hende i en halv times tid, men så keder det ham, og han går videre til noget andet, der på ingen måde inkluderer Julie.
Nogle gange føler jeg, at jeg skal kompensere for to personer. At jeg skal afbøde, at jeg har valgt så "uengageret" en far til hende. Men det er svært, for ikke at sige umuligt.
Men generelt så føler jeg, at jeg er der ...
... for hende, selvom samvittigheden nager mig, når jeg, igen, har bedt hende vente med en leg, fordi jeg lige skal tømme opvaskemaskinen eller lignende.
Problemet, hvis det da er et problem, er selvfølgelig, at Julie jo får megen fokus, når det kun er hende og mig, der går herhjemme (efter dagpleje og arbejde). Og det får mig til at spekulere på, om jeg ødelægger noget for hende rent socialt - og i så fald hvordan jeg kompenserer for/ændrer det.
Et af de eksempler på, hvor jeg kommer i tvivl, er: Vi går til gymnastik. Julie synes "gymnastik-damen" er fantastisk, så hun søger hende meget - især hvis andre børn leger med hende. Julie løber efter hende og klovner foran hende, for at hun skal se hende. Er det normalt? Eller er der noget, jeg gør forkert? Får Julie for lidt/for meget opmærksomhed i dagligdagen? Omvendt når vi så skal sige farvel til "gymnastik-damen", så afventer Julie meget mit signal om, at hun gerne må gå hen og give et farvelknus (som de andre børn gør). Hende, der underviser i gymnastik, er selv dagplejer, og det virker ikke som om, hun synes, det er et problem. Jeg bliver bare sådan i tvivl.
Jeg har spurgt Julies dagplejemor om, hvordan hun oplever Julie. Hun oplever Julie som en glad og velfungerende pige. En pige der gerne vil have megen fokus, men som også forstår, at det ind imellem også er andres tur.
Det er også min oplevelse, at Julie virker som en glad og velfungerende pige. Og en pige der også forstår og har stor empati for andres behov - faktisk har jeg været meget bekymret for (og er det stadig lidt), at hun ofte er den, der trækker sig, når andre vil have et stykke legetøj eller vil et eller andet.
Med venlig hilsen
Linda
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Ruske
Lige meget hvor meget og hvor længe et barn græder, så må man aldrig begynde at slå eller ruske det. Et spædbarn som ruskes, kan få blødninger i hjernen og det kan medføre hjerneskade eller død.
Søg altid hjælp hos familie, venner, læge eller andre, hvis du oplever at dit barns gråd går dig så meget på, at du kan komme til at slå eller ruske dit barn. Det er vigtigt at søge hjælp! Og det er vigtigt at du taler med en du har tillid til og fortæller åbent og ærligt om, hvordan du...
Navle
Hos det nyfødte barn sidder stadig en rest fra navlestrengen, som vil falde af, af sig selv, når barnet er mellem ca. 5 dage og tre uger gammelt. Det er normalt at det kan bløde fra navlen i denne periode og det kan også lugte fra navlen, da det er en forrådningsproces der sker.
Du skal være opmærksom på at navlen ikke begynder at lugte for meget, da det kan være tegn på infektion. Hvis navlen lugter gennem barnets tøj, er det for meget. Hvis der er rødme omkring navlen, kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for alle dine gode brugbare svar. Min lille dreng stortrives og jeg nyder ham så uendelig meget.
Jeg må sige dig at du giver gode konkrete råd og i din vejledning kan man mærke din store interesse og enorme faglige ekspertise. Du er en fantastisk sundhedsplejerske og jeg er så glad for at have fundet dig.
Mange hilsner
Pernille, mor til dreng på 6 måneder