Brev:
Kontaktsøgende, unormalt?
Hej Helen
Jeg er kommet sådan i tvivl om, jeg gør det rigtige for Julie - om jeg er der for meget eller for lidt...
Som du måske kan huske, så er situationen den, at Julies far og jeg er i gang med at blive skilt. Vi ejer stadig et hus sammen - hvor Julie og jeg bor - og han kommer et par dage om ugen. Rundt regnet er Julie vel sammen med sin far 8 timer om ugen. Vi har tidligere skrevet sammen om, at Julies far ikke er og aldrig har været primær omsorgsperson for Julie. Mormor og morfar er tættere knyttet til hende. Eksempelvis skal Julie til undersøgelse for hjertemislyd i næste uge, hvor mormor tager med sammen med mig, da Julies far ikke synes, han behøver være der.
Når Julies far er her, så er han ikke rigtigt til stede for hende. Han sidder ofte i et andet lokale end hende (arbejder ved computeren), eller snakker i telefon med sit arbejde. Det gør mig rigtigt ked af det på Julies vegne. Jeg ville så gerne, at han ville koncentrere sig meget mere om hende, når han endelig er her. Jeg har snakket med ham om det, og han lover og lover, men der er ingen handling bag ordene. Han kan godt se selv, at han har ikke har tilknytningen til hende, men han evner ikke at gøre noget ved det. Julie er glad for ham og omvendt, men han kan ikke sætte sig selv til side for hende - det indrømmer han selv. Han kan godt lege med hende i en halv times tid, men så keder det ham, og han går videre til noget andet, der på ingen måde inkluderer Julie.
Nogle gange føler jeg, at jeg skal kompensere for to personer. At jeg skal afbøde, at jeg har valgt så "uengageret" en far til hende. Men det er svært, for ikke at sige umuligt.
Men generelt så føler jeg, at jeg er der ...
... for hende, selvom samvittigheden nager mig, når jeg, igen, har bedt hende vente med en leg, fordi jeg lige skal tømme opvaskemaskinen eller lignende.
Problemet, hvis det da er et problem, er selvfølgelig, at Julie jo får megen fokus, når det kun er hende og mig, der går herhjemme (efter dagpleje og arbejde). Og det får mig til at spekulere på, om jeg ødelægger noget for hende rent socialt - og i så fald hvordan jeg kompenserer for/ændrer det.
Et af de eksempler på, hvor jeg kommer i tvivl, er: Vi går til gymnastik. Julie synes "gymnastik-damen" er fantastisk, så hun søger hende meget - især hvis andre børn leger med hende. Julie løber efter hende og klovner foran hende, for at hun skal se hende. Er det normalt? Eller er der noget, jeg gør forkert? Får Julie for lidt/for meget opmærksomhed i dagligdagen? Omvendt når vi så skal sige farvel til "gymnastik-damen", så afventer Julie meget mit signal om, at hun gerne må gå hen og give et farvelknus (som de andre børn gør). Hende, der underviser i gymnastik, er selv dagplejer, og det virker ikke som om, hun synes, det er et problem. Jeg bliver bare sådan i tvivl.
Jeg har spurgt Julies dagplejemor om, hvordan hun oplever Julie. Hun oplever Julie som en glad og velfungerende pige. En pige der gerne vil have megen fokus, men som også forstår, at det ind imellem også er andres tur.
Det er også min oplevelse, at Julie virker som en glad og velfungerende pige. Og en pige der også forstår og har stor empati for andres behov - faktisk har jeg været meget bekymret for (og er det stadig lidt), at hun ofte er den, der trækker sig, når andre vil have et stykke legetøj eller vil et eller andet.
Med venlig hilsen
Linda
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Kravlegård - køb af kravlegård
Nogle familier lever fint uden en kravlegård, hvor andre familier har stor glæde af at anskaffe sig en sådan.
En kravlegård kan være praktisk, når du skal i bad, står og laver mad, måske er nødt til at gå i kælderen med vasketøj... Kravlegården giver dig mulighed for at lægge dit barn et trygt sted, hvis du ikke lige kan holde øje med barnet i nogle minutter.
I nogle familier virker kravlegården også som et trygt, genkendeligt og dejligt sted at finde ro. Hvis der...
Boel-prøve
Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.
Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.