Svar: Søvn, mad og ammestop
Kære Milal
Det er trist at Magnus har ondt i ørerne, men godt at I endelig har fået behandling og det lyder som om at det har hjulpet :o)
Det er helt okay, hvis Magnus i en periode har behov for en powernap sidst på eftermiddagen. Det kan også sagtens være nødvendigt, når han skal starte i vuggestuen - han bliver naturligt mere træt af alle de nye indtryk han får. Årsagen til at I oplever det lidt svært at følge min plan er sandsynligvis at I putter ham før de tidspunkter jeg angiver. I giver ham f.eks. formiddagslur allerede kl. 8.30, hvor jeg anbefaler 9.30-10 og I putter ham til middagslur 12-12.30, hvor jeg jeg i min plan har skrevet 13.30. Det er helt fint, at I putter ham før, hvis han har behov for det og hvis det er den rytme, der passer bedst med vuggestuen - men det er derfor han så ikke kan holde sig vågen om aftenen og har brug for den ekstra powernap - det er helt okay.
I skal være opmærksomme på, at hvis han powernapper efter kl. 16, så vil denne lur ofte 'æde' lidt af nattesøvnen. Det betyder at han ofte vil være lidt svær at få tidligt i seng, eller hvis han sagtens kan dette, så ofte vil vågne lidt tidligere om morgenen - igen helt uden problemer, hvis det fungerer godt i jeres hverdag.
Det er altså helt fint, at I bibeholder en powernap 15.30-16 så længe Magnus trives bedst med dette. Han lyder til at sende gode signaler omkring hvornår han er træt og hvornår han vil være aktiv og det lyder ikke som om at I har de store problemer med at putte ham :o)
Med hensyn til amning, så lyder det fint at du ammer ham omkring midnat og han så får flaske ...
... inden han skal sove. Han behøver ikke mælk tidlig morgen - det er helt fint, at han selv siger dette fra. I stedet kan han starte dagen med en portion grød og hans mælkebehov bliver også stillet af kop i løbet af dagen. Derudover kan han få en portion tykmælk, neutral sødmælksyoghurt eller lignende, ligesom han også kan spise ost, få sovs osv. Hvis han når op på 400ml mme dagligt, så behøver I ikke give ham jerntilskud, men hvis han får mindre end dette, så bør du give ham jern dagligt.
Det er meget forskelligt, hvorlænge man skal supplere med lidt mos ved siden af maden i stykker. Nogle børn siger selv fra, de nægter at få noget med ske og vil spise selv. Andre børn nyder at få lidt med ske efterfølgende og det er helt fint. Det er godt at barnet spiser og får sit energibehov dækket.
Man kan bruge grøntsagsmos som smørbart pålæg og man kan også give rester fra aftensmaden til frokost - det kan være ris med lidt sovs, lasagne eller lignende, som mætter ekstra ved siden af rugbrødsmadderne. Om aftenen vil mange børn have behov for en portion frugtgrød med mælk eller en godnatgrød inden sengetid. Det kræver stor koncentration at spise selv og de er ofte trætte og orker ikke at indtage helt det de har behov for, så at supplere med lidt ekstra inden sengetid er en rigtig god idé.
Hvornår det er passende at stoppe hos jer, må du prøve at vurdere. Måske vil han selv begynde at sige fra snart, måske er han glad for det og forsætter til han bliver et år ... Det er helt fint :o)
Håber du kan bruge ovenstående lidt videre, fortsat held og lykke med ham og rigtig god jul:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Børnevaccinationsprogram
I Danmark har vi følgende børnevaccinations program, som anbefales af sundhedsmyndighederne:
3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 1 og PCV-1
5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 2 og PCV-2
12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 3 og PCV-3
15 mdr.: MFR 1
4 år.: MFR 2
5 år.: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
12 år.: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3 (MFR 2 til...
Kejsersnit (Sectio Caesarea)
Kejsersnit er for nogle kvinder den bedste og eneste måde at føde barn på og det kan foregå akut eller planlagt. De fleste kejsernit foretages efter råd fra læge, men nogle kvinder ønsker også at få foretaget kejsersnit, selvom der ikke er lægelige grunde til det.
Når du føder ved kejsersnit, vil du enten blive fuldt bedøvet eller blive bedøvet med en nål i ryggen og du vil derudover få lagt et kateter op i din blære. Din mave bliver desinficeret og dækket med et sterilt klæde....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

