Svar: Flaskestop
Kære Lisa
Det lyder umiddelbart helt fint at vente med flaskestop til jeres datter er 14 måneder, er kørt godt ind i dagpleje og har vænnet sig til den nye hverdag, de nye rutiner. Det er generelt en god idé ikke at lave alt for mange og for store skift på en gang.
Men I skal her også medtænke, at der i løbet af de næste måneder måske kommer lidt forkølelse og sygdom til, det er naturligt for årstiden og hører desværre ofte med til at starte i pasningsordning sammen med andre små børn. Jeres datter har jo en alder, hvor hun stadig undersøger en del med munden og bakterierne kan derfor hurtigt flyve fra barn til barn. Det betyder at det på sigt, altså kan blive lidt sværere at få stoppet flasken og at tiden således vil trække yderligere ud inden de lykkes ...
... jer.
Det sker der heller ikke noget ved, men jeg synes I skal overveje om det er værd at bruge f.eks. juleferien på nye vaner, hun lyder jo umiddelbart frisk og ikke dybt afhængig af flasken. Hun falder ikke i søvn med den, men har rigtig fine søvnvaner og hos jer lyder det derfor som et spørgsmål om at supplere hendes aftensmad med lidt grød, evt. havregrød eller en portion frugtgrød med mælk som en 'godnatgrød' så I er sikre på at hun ikke er sulten.
Mælken får hun stadig i stuen, men den gives af en kop og så skal I sætte en godnathistorie i stedet. Så hun stadig oplever at sidde hos jer, falde til ro og mærker at I er der for hende, men det er nærhed og kontakt med en historie og en kop mælk i stedet for en flaske.
Rigtig meget held og lykke og rigtig god jul:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Kolik
Kolik er den betegnelse, man bruger om et barn, der dagligt eller næsten dagligt, er helt utrøsteligt, grædende og skrigende. Den ældre definition af kolik er, at barnet skal græde og være utrøstelig i mere end 3 timer om dagen, mere end 3 dage om ugen og i mere end 3 uger.
Kolik er en udelukkelsesdiagnose. Det betyder, at lægen skal have undersøgt barnet grundigt og have udelukket, at barnet har smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder, Ligesom det skal være udelukket,...
Rodfrugter
Især i de kolde efterårs- og vintermåneder er rodfrugter rigtig gode. Rodfrugter er sunde, nærende og giver god smag til mange vinterretter og så har de farver og en naturlig sødme, som mange børn sætter stor pris på.
Pastinakker og jordskokker er lyse, gulerødder orange, og rødbeder har en farve, der kan variere fra det violette over i det vinrøde, alt efter hvordan de tilberedes.
Det danske klima er godt at dyrke rodfrugter i og det er som udgangspunkt en god idé...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!
Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".
Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.
Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.
Venlig hilsen
Helt Utrolig Lettet

