Svar: Bedsteforældre og opdragelse
Kære Kirsten Nielsen
Det er virkelig en svær situation og jeg kan sagtens sætte mig ind i, hvordan du har det. Jeg ville også blive både frustreret og ved på en gang.
Jeg mødte en bedstemor til 'baby-træf' forleden og hun fortalte at hun altid observerede sine børn og hvordan de gjorde i forhold til hendes børnebørn. Ikke fordi at hun ikke kunne gøre tingene på sin egen måde, men fordi hun gik ud fra at det forældrene gjorde jo var det barnet kendte til og for at gøre det 'lettere' for begge parter at passe barnet, så forsøgte hun altid at gøre som hun havde set forældrene gøre.
Det synes jeg var så fint; men desværre er det jo ikke alle bedsteforældre der tænker sådan:o(
Som udgangspunkt må man gå ud fra at også bedsteforældre ønsker det bedste for deres børnebørn, og et eller andet sted ved vi vel alle at chokoladekiks eller 'kinder mælkesnitte' ikke er det bedste for et 6 mdr´s barn.
Jeg kan godt forstå at du kørte din vej, hvilket også er okay, når du var ked af det og tingene derfor let kunne være kørt 'op i en spids'. Men nu hvor der er faldet ro på, så synes jeg det er vigtigt at I tager en snak med dine svigerforældre.
Det er vigtigt at din mand deltager i denne snak, så de ikke oplever dig, som den 'besværlige svigerdatter', men oplever at I er fælles om de beslutninger I har omkring jeres søn. Jeg synes I ...
... skal spørge dem om ikke de ønsker det bedste for deres barnebarn og om ikke I kan være eninge om at chokolade er uhensigtsmæssigt i forhold til hans alder. Du skal fortælle at du bliver rigtig ked af det, når du kommer og oplever at din søn har fået noget, som du ved I har talt om at han ikke skal have.
Det kan godt være at din svigerfar vil sige at 'det tager han ikke skade af' og at de jo har opdraget din mand og det har du vel 'ikke noget at udsætte på, for så havde du vel ikke valgt ham' osv. Her må du så stille og roligt gøre opmærksom på at det ikke er det, det handler om, men derimod at I kan have tillid til at de gør det bedste for drengen, når de passer ham. Fortæl dem også, hvor svært du har ved at aflevere ham, men bliver tryg ved at vide at han er hos dem og den tillid må de ikke ødelægge.
Jeg tror også det er vigtigt at du fortæller dem at det naturligvis er helt i orden at de har nogle andre regler hos sig, end I har derhjemme. Jeres dreng kan sagtens lære at der er nogle ting man må det ene sted og ikke det andet og hos bedsteforældre må man gerne blive 'forkælet' lidt mere end hjemme. Det er bare bedst, hvis 'forkælelsen' er noget I alle sammen er glade for.
Jeg kan under min debatside se at du ikke er den eneste, der har problemer med bedsteforældre, men jeg håber at I finder en løsning. Held og lykke med det hele.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vælling
Vælling er en tilskudsblanding, og det minder i sammensætning om en tynd grød. Tilskudsblading adskiller sig fra modermælkserstatning ved at have et højere indhold af protein og visse mineraler. I følge sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at give barnet tilskudsblanding fremfor modermælkserstatning. Og børn der bliver ammet har heller ikke ernæringsmæssigt brug for at få vælling.
Vælling kan tidligst gives til barnet fra 6 mdr.´s alderen, og det anbefales, at man ikke giver...
Frysning af babymad
Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.
Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.
Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.
Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...

