Svar: Skemad - antal måltider og rytme

---

Kære Katrine

Tak for dit brev og hvor er det dejligt at høre, at du har kunne finde gode råd i min brevkasse og at du nu selv har fået lyst til at skrive. Jeg kan godt høre, at I har været meget igennem, det lyder som en hård start for jer alle 5 ... :o)

Jeg synes planen for dagen ser fin ud, det kunne være ønskeligt om børnene kunne komme op på 3 måltider dagligt og det tænker jeg de også skal komme, de skal bare lidt have lidt mere tid. Til at begynde med, tænker jeg at du skal begynde at give dem lidt mundmotorisk øvelse. De skal til at have lidt i hånden, som de selv kan gumle på.

Selvom jeres børn måske endnu ikke har tænder så kan de sagtens sidde med lidt brødskorper, agurkestænger og lignende i hånden og de vil ofte nyde at putte noget i munden. Netop med den alder de har, vil deres gummer ofte klø, de bliver mere og mere bevidste om at de kan bruge deres mund til forskellige ting og den udvikling skal I møde dem i.

Det at bruge sine gummer, tygge og gnaske i noget gør at barnet får øvet sig mundmotorisk. Samtidig lærer barnet at det man putter i munden kan smage forskelligt og netop det at motivere barnet, give barnet lyst til at smage og undersøge med munden er vigtigt i forhold til lysten til at spise skemad. Det kan således stille og roligt motivere dem og gør dem klar til at indtage mad lidt flere gange i løbet af dagen, end de får lige nu.

Mit forslag til en dagsplan lige nu, ser derfor således ud:

Tidlig morgen 05: Flaske og sover lidt videre

Morgen 6.30-7: Forsøg evt. med lidt grød som nu, men tilbyd også gerne lidt frisk blød frugt, at sutte på. Det kan være en appelsinbåd, et stykke blomme, fersken, kiwi eller lignende. Lad dem evt. starte med at sutte på noget selv imens du laver grøden klar og se om de så bliver lidt mere parate til at spise efterfølgende.

Formiddag 9: Flaske

Puttes til formiddagslur

Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos, forsøg med flere forskellige grøntsager, gerne rodfrugter af forskellig slags, forsøg også med en lille smule hakket kød eller fisk i grøntsagsmosen. Tilbyd dem lidt ristede rugbrødsbjælker i hånden, som de kan gnaske i, opbløde med spyt. Køb et helt mørkt rugbrød uden kerner og skær nogle humpler/stammer, som du rister i ovnen, så de bliver hårde i kanten og er gode at gumle lidt på. Tilbyd også gerne lidt agurk de kan sutte på. Vand af kop.

Tilbydes flaske og puttes til middagslur 13-13.30

Eftermiddag 16.30: Flaske og tilbydes igen lidt frugt i hånden ligesom om formiddagen eller en lille smule frugtmos med lidt mælk (mme eller sødmælk) på.

Aften 18: Grøntsagsmos og udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, giv dem gerne lidt sovs som smag, giv dem indmaden af en frikadelle eller lidt laks eller lignende moset ned i grøntsagerne. Tilbyd dem kogte blomkål eller broccolihoveder, en kartoffelbåd eller lignende i hånden at gnaske lidt på.

Suppler evt. med lidt frugtmos, som dessert. Vand af kop.

Flaske ca 19.30 som nu og puttes ca kl. 21

Midnat 24: Flaske som nu.

Hvis de ikke vil grøden om morgenen, så kan du også starte dagen med lidt frisk frugt og så tilbyde grød kl. ca 8, hvor ...

---

---

... de måske er mere vågne og parate - måske de bare ikke kan spise noget så tidligt på dagen ...

Du må også gerne give dem risgrød i en periode, hvis du tror det får dem til at spise. Det er helt fint. Prøv også med industriel flerkornsgrød eller lignende, som ofte er meget lindt i konsistensen i forhold til det hjemmelavede.

Af grøntsager kan du lave mos af: Blomkål, gulerod, broccoli, squash, ærter, majs, porrer, kål af forskellig slags, selleri, pastinak, persillerod osv. Rodfrugter smager af noget og mange børn kan rigtig godt lide dette så det kan være en god idé at lave f.eks. en rodfrugtmos hvor du blender f.eks. gulerod, knoldselleri, persillerod og pastinak - kog det mørt, hæld lidt af kogevandet fra og blend det med lidt fedtstof og evt. lidt mælk - evt. mme, for at energiberige det lidt ekstra og gøre det lidt mere lækkert i konsistensen.

Du skal være opmærksom på at selleri, spinat, fennikel og rødbede indeholder nitrat. De må meget gerne få disse grøntsager, de er rigtig gode til at give smag, men det er vigtigt at de ikke udgør mere end 1/10 af portionen. Hvis I en dag skal have laks og spinat eller laver en kartoffel/selleri suppe eller lignende, hvor en af de nævnte grøntsager udgør en større del, så må børnene meget gerne få det, men der bør så gå 14 dage inden de atter tilbydes nitratrige grøntsager.

Hakket kød er lettest at bruge i starten fordi det let moses ud, enten med en gaffel eller igennem en persillehakker eller blender. Hakket kød kan være kylling eller kalkun som er mildt og godt at begynde med, men også svinekød, oksekød, lammekød osv. alt kan bruges - det handler om at variere og lade barnets mad tage udgangspunkt i familiens mad.

---

---

Indmad som lever og hjerter kan koges og også bruges og blandes i grøntsagsmosen og det kan også blandes i farsen til kødboller og dermed indgå som en del af den mad de naturligt får. Indmad har bla. et højt indhold af jern.

Fisk kan også koges i ovnen eller i en gryde og det moses meget let med en gaffel. Du kan give laks, makrel, sild, tun (fra dåse), torsk, rødspætte, torskerogn osv. Alt slags fisk er godt både frisk og frossent - alle eventuelle fiskeben skal naturligvis fjernes.

Jo mere variation du kan give børnene, jo bedre vil deres mave også fungerer. Det handler altså ikke kun om at de skal have grovere grødtyper, selvom det også er vigtigt, det handler også om at de skal have flere slags grøntsager, spise mere frisk frugt og frugtmos og generelt begynde at få mad, som tager mere og mere udgangspunkt i familiensmad.

Prøv at lave mos af bær eller prøv at lave en sund smoothie, hvor de mere skal drikke frugten. Det vil alle tre børn sikkert elske om eftermiddagen og lidt frugt drukket af en kop er også fint en gang imellem. Hvis Nikolai ikke vil drikke af koppen, så kan du give ham lidt med en ske. Det handler om at få lidt i dem, få variation og vende dem til forskellig smag og så få deres maver igang. Hvis maverne ikke fungerer, så vil det hurtigt påvirke deres indtag af både mad og mælk.

Jeg håber mine tanker her hjælper videre på vej, rigtig meget held og lykke med dem alle og rigtig god jul :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---